Hvad har det siddende flertal opnået i 3 valgperioder?

#

Af Glen Madsen (O) medlem af kommunalbestyrelsen i Hørsholm – Privatfoto

Kære borger i Hørsholm.

Inden du skal ned og stemme, så stil dig selv følgende spørgsmål:

  • Er børne- og skoleområdet (hvor ambitionerne har været klart størst) reelt blevet bedre?
  • Er ældreområdet blevet bedre?
  • Er handicap- og socialområdet blevet bedre?
  • Er sports, fritids- og kulturområdet blev bedre – udover træningsskøjtehallen og den mindre renovering af Hørsholmhallen?
  • Er byudviklingen blevet bedre?
  • Har vi fået flere af de børnefamilier, vi allesammen så gerne vil have?
  • Har erhvervslivet fået det bedre?
  • Er kulturen på rådhuset blevet bedre?
  • Er Hørsholm blevet en bedre by?

Hvis du ikke rigtigt synes, at noget er blevet nævneværdigt bedre, så er det nok tid til at stemme et andet flertal til magten og give dem chancen for at vise, hvad de kan

Jeg spurgte for et års tid siden, borgmesteren, hvad han syntes, han havde opnået som borgmester? Her var svaret: en ny træningsskøjtehal, renovering af et stykke af Kongevejen samt PH Park (der slet ikke står endnu). Ingen af kernevelfærdsområderne blev nævnt… Jeg synes, det taler sit eget klare sprog

Det er tid til friske kræfter og nye øjne.

Stemmer du det samme, så får du det samme, så brug din stemme med omhu.

da_DKDansk