Kategori: Kend din by

Af Lisbet Hein – Foto: Børn og høns i haverne ved arbejderboligerne på Lundevej, 1912 – (Lokalarkivet i Hørsholm)

Den militære Klædefabrik i Usserød

Fra begyndelsen af 1800-tallet og til 1981 lå der en stor statslig virksomhed i Usserød. Det var Den militære Klædefabrik, hvor der blev der produceret uldstoffer til hærens og flådens uniformer – senere også til ”etaterne”, altså postvæsen, toldvæsen osv.

Går man en tur omkring de gamle bygninger ved Fabriksdam, kan man opleve et enestående industrimiljø, der er skabt over næsten 200 år. Heldigvis er hele fabriksanlægget fredet, og dermed sikret for eftertiden.

Arbejderboligerne

Den militære Klædefabrik var den største arbejdsplads på egnen og var centrum for et særegent lokalsamfund. Det var ofte hele familien, der arbejdede på fabrikken, mand, kone og (indtil begyndelsen af 1900-tallet) også børnene. Man boede lokalt, og kollegerne var samtidig ens naboer og ens venner.

En stor del af de ansatte boede til leje i bygninger, fabrikken havde opført til formålet. I 1800-tallet var der tale om nogle primitive ”længer” til arbejderne, men omkring år 1900 begyndte opførelsen af nogle mere tidssvarende boliger på Bloustrødvej og Lundevej. Nogle af disse boliger eksisterer ikke mere, men langs sydsiden af Bloustrødvej ligger der endnu en stribe af dem.

Haverne

Arbejderboligerne i Usserød var små efter nutidens forhold, især når man tager i betragtning, at familierne som regel var store. Men de havde alle adgang til have, og dermed til et åndehul, hvor man kunne slappe af, og hvor børnene kunne lege. De fleste fik også klemt en nyttehave ind, og nogle holdt høns, og sågar en gris i udhuset. Dertil kom, at der var udlagt fællesarealer, og at der var fælles vaskehus. Lokalarkivet i Hørsholm har en stor samling gamle billeder fra haverne ved arbejderboligerne i Usserød. Her er et udpluk, flere kan ses ved at gå ind på www.arkiv.dk

Af Lisbet Hein – Jernstøberiet og dets omgivelser i 1937. (Fra ”Danmark set fra luften” http://www5.kb.dk/danmarksetfraluften)

Billedet er fra den gang, hvor der lå et helt lille industriområde ved Hørsholm Mølle. Ud over møllen lå der et mejeri og et jernstøberi, og senere – under besættelsen – kom et tobakspakkeri til.

Møllen (øverst til højre) er let at genkende, men ellers er området meget anderledes end i dag. Trafikken til og fra Hillerød fulgte Frederiksborgvej, der løb forbi møllen og mødte Hovedgaden i svinget ved Postholdergården. Øverst til venstre ses Hørsholm Mejeri og midt i billedet (de lange lyse bygninger) er det Hørsholm Jernstøberi. Til højre for jernstøberiet er det ejendommen ”Møllergården” hvor flere af områdets arbejderfamilier boede. Jernstøberiet blev anlagt omkring år 1900 og var en fabrik, der både kunne høres og lugtes på lang afstand. Jernstøberiet lukkede i 1965 og kort efter blev både fabrikken og Møllergården revet ned. Ejendommen Rådhusparken blev opført på arealet i 1976.

Af Lisbet Hein – Frk. Jespersen med nogle børnehavebørn (ukendt årstal) (Hørsholm Lokalarkiv)

Hørsholm Egns Museums årbog for 2012 har temaet ”Hørsholm i 1950’erne”, I årbogen har Lisbet Hein et skrevet et afsnit, der er et uhøjtideligt portræt af Hørsholm i 1950, hvor hun bygger på den lokale ”Hørsholm Avis”.

Blandt andre emner kommer Lisbet Hein ind på nogle af de institutioner i Hørsholm, der tog sig af børn. I den nedre ende af den sociale skala var der Rebeccasøstrenes Spædbørnshjem på Sdr. Jagtvej. Det var især nyfødte børn af enlige mødre, der blev optaget på hjemmet, og de fleste af børnene blev efter en tid bortadopteret. Men der var også flere børnehaver, både offentlige og private. En af dem var frk. Jespersens private børnehave i Rungsted. Frk. Jespersen drev børnehaven fra 1934 – 56, og der er mange ”gamle børn”, der husker stedet med glæde.

Men der var også en børneinstitution af en art, der vist er forsvundet i dag. I 1950’erne lå der i Rungsted (på Vallerød Banevej nr. 22)en privat institution, ”Pernilles Børnehotel”. Børnehotellet tog især mod børn, hvis forældre skulle rejse bort, eller hvor der var sygdom eller vanskeligheder i hjemmet. Men hjemmets leder, fru Prom, tog også mod børn, der blot trængte til en fast hånd i en periode. Fru Prom fortalte i et interview med ”Hørsholm Avis” 20. januar 1950, at hun ofte havde haft held til at rette op på ”uregerlige, vanartede eller nervøse” børn. Fru Prom påtog sig på et par måneder at klare problemer med blandt andet opførsel, spisning og med at sove.

Som eksempel fortalte fru Prom om en ung frue, der havde fået så dårlige nerver, at hun måtte tilbringe nogle måneder på et nervesanatorium. Imens var den kvindens tre børn anbragt på Pernilles Børnehotel.  Den unge frue følte ikke selv, at behandlingen på sanatoriet hjalp synderligt, men da hun fik sine børn hjem igen, var de som forvandlede: Søde, velopdragne og medgørlige.

Hurtigt kom den unge frues nerver i orden igen – det var simpelthen børnene, der havde været problemet, og fru Proms opdragelsesmetoder, der havde løst det!

Af Lisbet Hein – Foto: Kammerråden – Hørsholm Lokalarkiv (arkiv.dk)

Vest for Hørsholms gågade ligger en gade med det lidt gådefulde navn ”Kammerrådensvej”. Gaden er opkaldt efter en mand, der i 1800-tallet var så betydningsfuld lokalt, at digteren Holger Drachmann kaldte ham ”Kongen af Hørsholm”. Hans navn var Christen Christensen, men i det daglige blev han kun omtalt som ”Kammerråden”.

Chresten Christensen

Christensen var født i Ålborg i 1824 og blev som 15-årig ansat som skriver på Amtstuen i Viborg. Ved siden af sit arbejde læste han jura under en ordning, der dengang gjorde det muligt for ansatte i offentlig administration at blive en slags ”ikke-akademiske” jurister.

I 1844 kom han til Hørsholm som fuldmægtig på Hørsholm Amtstue (under Frederiksborg Amt). Amtstuen lå i den bygning, hvor vi i dag finder Hørsholm Egns Museum.  Ved siden af sit embede virkede Christensen for private som konsulent i økonomiske anliggender, og han påtog sig administrationen af flere større landejendomme. I 1857 gav Indenrigsministeriet ham ærestitlen ”kammerråd”.

Christensen boede med sin hustru i et stateligt hus, som de fik opført på Torvet i Hørsholm i 1860. Huset lå på en del af det areal, hvor vi i dag finder ejendommen Heiberggården. Det blev revet ned omkring 1965,

Lokalpolitiker

Christensen Christensen kom til at spille en afgørende rolle for Hørsholms udvikling: Han blev valgt ind i sognerådet, hvor han var formand (svarende til borgmester) 1867 – 89. Han styrede med fast hånd kommunens økonomi og sørgede for, at der altid var balance mellem indtægter og udgifter.  Han var særdeles påholdende med hensyn til de offentlige investeringer, men tog alligevel initiativer på det sociale område, f. eks. til oprettelsen af forsørgelsesanstalten Brønsholmsdal i 1865.

Andre initiativer tog Christensen gennem ”Hørsholm Distrikts Økonomiske Selskab”, som han var med til at stifte i 1861. Selskabet oprettede bl.a. en sparekasse, som Christensen (naturligvis) var formand for.

Historiker

Christensen fik stor betydning for Hørsholms identitet, det vi i dag ville kalde kommunens image. I 1861 var han hovedmanden bag en storstilet fejring af 100-året for landboreformerne på Hørsholm Gods, og det var i den forbindelse, at byen og sognet vendte tilbage til det ”gode danske” navn Hørsholm, i stedet for det tyskklingende Hirschholm. Christensen forskede i den lokale historie på et professionelt niveau – hans hovedværk er bogen ”Hørsholms Historie 1305 – 1875”, som udkom i 1879.  Kammerråd Christensen døde i 1891. I 1924 (hundredåret for hans fødsel) rejste Hørsholm Distrikts Økonomiske Selskab den mindesten, der stadig står i det nordøstlige hjørne af Slotshaven, ud mod Folehavevej.

Af Lisbet Hein – Foto: Hørsholms nye gågade 1969 (Hørsholm Lokalarkiv)

I 1972 åbnede Hørsholm Midtpunkt, der hurtigt blev kommunens vigtigste butikscenter.

Baggrunden for opførelsen var den eksplosive vækst, Hørsholm Kommune var inde i omkring 1970. I begyndelsen af 1960’erne boede der 6.000 i kommunen – i slutningen af 1970’omkring det tredobbelte.

Hørsholm Bymidte forvandles

For den lokale handel betød befolkningsvæksten store muligheder – men samtidig mærkede man knivskarp konkurrence fra Hovedstadens stormagasiner og forretninger. Og omkring 1970 meldte Lyngby sig på banen med det planlagte Storcenter, som man kunne nå fra Hørsholm på et kvarters tid. På det tidspunkt var der stadig en provinsby-præg over Hørsholm, men så opdagede en gruppe investorer potentialet i at få opført et moderne butikscenter Hørsholm. Det blev det nuværende Hørsholm Midtpunkt.

Hørsholm Midtpunkt

Gamle beboelses- og erhvervsejendomme i Usserød Kongevejs sydlige ende blev revet ned for at gøre plads til centret og til parkeringspladser til kunderne.  Projektet var ikke så stort som konkurrenten i Lyngby, man satsede på et mere overskueligt indkøbscenter, med et mere let og luftigt præg. Oprindeligt var det planen, at centret ikke skulle overdækkes, men fungere som et åbent byrum. Inden færdiggørelsen i 1972 blev planen dog ændret og Midtpunkt fik et glastag, der skærmede butikker og kunder mod vejrliget. Hørsholm Midtpunkt sugede fra starten mange af byens eksisterende forretninger til sig – foruden adskillige nye. Centret blev hurtigt populært, ikke mindst fordi det ikke bare rummede detailforretninger, men også apotek, posthus og bibliotek. 

Klædefabrikgrunden

Lige syd for det nye Hørsholm Midtpunkt lå endnu i 1972 den store Hørsholm Klædefabrik. Fabrikken var under afvikling, og i 1976 lukkede den endeligt. En stor del af produktionsbygningerne blev revet ned, og først i 1988 blev dette ”hul” i bymidten lukket med opførelsen af Codanhus, Trommen og Hørsholm Bibliotek.

Af Lisbet Hein – Maleri fra 1949: Gårdhaven ved Postholdergården i Hørsholm – Ejer Museum Nordsjælland, Hørsholm Egnsmuseum.

Hørsholm Egns Museum fik for et par år siden en gave: Et maleri, der forestiller Postholdergårdens gårdhave i 1949.

Postholdergården er en af de gamle ejendomme, der ligger i Gl. Hovedgade i Hørsholm. Adressen hedder i dag Gl. Hovedgade 11/Ved Møllen 1 – 3.  Det var bager Behrens, der opførte bygningen, efter at en brand i 1806 havde udslettet hans bageri. Udover bageri var her gæstgiveri, der betjente både byens borgere og de vejfarende. Beliggenheden var ideel, for indtil 1978 var det her, vejene fra København/Holte (Kongevejen) og Hillerød (Frederiksborgvej) mødte hovedgaden i Hørsholm.  

I 1978 blev trafikken ledt udenom gaden, der nu blev omdøbt til Gl. Hovedgade. Postholdergården lukkede i 1979, og restaurant og hotel blev ombygget til ejerlejligheder.

Af Lisbet Hein – Foto: Opførelsen af Trommen, Hørsholm Bibliotek og Codanhus i 1988. Under udgravningen til kælder blev den store sten fundet. (Foto: Lokalarkivet i Hørsholm)

Gennem de sidste år er Gågaden i Hørsholm blevet renoveret og har fået ny belægning, belysning, bænke – og også ny kunstnerisk udsmykning.

Noget af det gamle har måttet vige pladsen, blandt andet den store stenskulptur ”Den lange Rejse”, der stod på pladsen ud for Hørsholm Apotek.  Håndværkerforeningen i Hørsholm var noget utilfreds med, at skulpturen skulle væk, for det var foreningen, der i sin tid bekostede opstillingen. Derfor følte man ikke, at kommunen uden videre kunne bestemme over den. Det endte heldigvis med en forståelse mellem kommunen og foreningen, og stenen er nu genopstillet ved Dronningedammen.

Fra Sverige til Apotekertorvet – og til Dronningedammen

I 1987-88 blev Trommen og Hørsholm Bibliotek opført på den grund, hvor Hørsholm Klædefabrik tidligere havde haft sine produktionshaller. Under udgravningerne til de nye bygninger stødte man på en meget stor sten, som med besvær blev hejset op. Geologer vurderede, at den kom fra Mellemsverige, og at den under istiden var ført med ismasserne til det sted, vi i dag kender som Hørsholm Bymidte.

Håndværkerforeningen ønskede at markere Hørsholms 250års byjubilæum i 1989 med en gave til kommunens borgere. Derfor besluttede foreningen at bekoste, at den store sten blev anbragt på det lidt øde torv som en skulptur. Der blev lavet en stensætning omkring, og som en del af installationen rislede der vand ned over stenen. Stenen kunne drejes, og i starten havde Håndværkerforeningen et årligt arrangement, hvor nogle af medlemmerne drejede stenen en halv omgang.

Men nu har ”den lange Rejse” altså endnu en gang været ude at rejse og er nu landet på plænen mellem Rungstedvej og Dronningedammen.