Af Lisbet Hein –Forsiden af ”Blæksprutten” 1950 (privateje)
I 1950 havde Hørsholm flere officielle besøg fra Storbritannien: I juli var der britisk flådebesøg i København, og Rungsted Golfklub inviterede officererne til at spille på banen.
Også menige
marinesoldater var med i Hørsholm, og måske var det derfor, at der i flere
salgs-automater i byen bagefter var færre enkroner end sædvanligt, men til
gengæld en del ½-pennystykker, der havde samme format som kronestykkerne!
Intet kunne dog måle sig med den begejstring, der blev Winston Churchill til del, da han i oktober 1950 besøgte Danmark. Churchill boede hos kongeparret på Fredensborg Slot, hvor han fik en storslået modtagelse og blev dekoreret med Danmarks fornemste udmærkelse, Elefantordenen. Den 9. oktober 1950 blev Churchill fra Københavns Lufthavn kørt til Fredensborg i en af kongehusets krone-biler, og ruten førte gennem Hørsholms Hovedgade. I vinduerne havde gadens beboere sat levende lys, og mellem 3 og 4.000 mennesker tog opstilling langs vejen for at tiljuble den store mand. Egnens spejdergrupper, lotter og forskellige foreninger stod også klar, og man blev ikke skuffet, for Churchill gav sig tid til at smile, vinke (med havana-cigar i hånden) og vise V-tegnet. Vognen var oplyst indvendigt og kørte ganske langsomt, så alle kunne nå at se Churchill og frue. I de følgende dage blev der igen lejlighed til at se Churchill, da han adskillige gange blev kørt gennem Hovedgaden til eller fra forskellige arrangementer i København.
Nogle af de 3. – 4.000
tilskuere må have fotograferet begivenheden – men i Lokalarkivet findes der
ikke nogen billeder fra denne dag. Lokalarkivet hører gerne fra læsere, der
ligger inde med fotos af Churchills modtagelse i Hørsholm, og som vil udlåne
det til kopiering.
Af Lisbet Hein – Postkort fra 1905 – Lokalarkivet Hørsholm
Kohaveallé havde sit navn efter indelukket ”Kohaven”, der i 1700-tallet blev brugt til græsning for de køer, der hørte til avlsgården ved Hirschholm Slot. Navnet genfindes i søen Kohavedam, og i den lille vej Kohaven.
Kohaveallé var virkelig en allé, idet der fra omkring år
1800 (måske tidligere) stod rækker af kastanietræer på begge sider af vejen.
Mange begræd, at træerne måtte vige for udvidelser af vejen – det skete i
1930’erne på strækningen omkring Hørsholm Skole, mens de sidste (ved
Dronningedammen) blev fældet i 1963.
Billederne her viser ”Kohavehusene”, tre huse, der lå ved
Kohaveallé, omkring det sted, hvor Hørsholm Skoles ABC-bygning ligger i dag. Vi
ved, at det sidste af husene blev revet ned i 1936, hvornår de to andre
forsvandt, er der måske nogle af læserne, der kan hjælpe med?
På postkortet fra 1905 ses i hvert fald to af husene. Nogle
af beboerne har taget opstilling udenfor for at beundre det automobil, der er
på vej ad Kohaveallé. Maleriet af det sidste Kohavehus er malet af Anna
Thalbitzer i 1952 – i sagens natur efter et ældre foto.
I dag er det 40 år siden at Hørsholm Basketball klub blev startet. Det skete på en stiftende generalforsamling i kantinen på Hørsholm Skole.
Men faktisk blev grundstenen allerede lagt året før; nemlig
i 1978. Historien er den, at Birgit Dalum sad i Skolebestyrelsen i Hørsholm
Skole i perioden 1974 – 1978. Her besluttede man sammen med den daværende
skoleinspektør Torben Rechendorff, (senere
folketingsmedlem (C), Kirkeminister og senere Kirke- og Kommunikationsminister
red.) at skolen også skulle være et åbent og rart sted at være efter
skoletid. Der blev startet 4 interessegrupper: Skak – Perler – Keramik –
Basketball.
Birgit Dalum bad sin mand Helge Dalum om at tage sig af
basketball siden. Det havde han naturlige forudsætninger for, idet han havde
spillet på Efterslægtens basketballs førstehold, og han var tidligere
landsholdsspiller med 19 landskampe i perioden 1956 – 62. Dengang spillede man
ikke så mange kampe, det var stort set kun de Skandinaviske lande, der spillede
mod hinanden.
Nå men tilbage til den spæde start. Der var 20 drenge og 9
piger der mødte op til Basketball, dermed var Interessegruppen Hørsholm Skole
startet. De fik lov til at deltage i turnering under det velklingende navn
Interessegruppen Hørsholm Skole.
Det gik så godt, at formanden for Idrætsunionen William Beck
foreslog, at man skulle starte en rigtig basketball klub i Hørsholm. Det skete
så som nævnt i 1979. Med det fik man også mulighed for at få stillet lokaler
til rådighed.
Så fik man stablet et herrehold på benene, så får man flere
folk, trænere og frivillige. Helge Dalum besluttede at spilledragten skulle
være efter ægte amerikansk opskrift – rød, hvid og blå, basketstøvlerne skulle
være Converse. Jo det skulle gå helt rigtigt til. Helge Dalum var selv træner i
en periode.
Når man spørger Helge Dalum, om hvad der er det væsentligste
ved den succes, som Hørsholm Basketball vitterlig har fået, er han ikke i tvivl
om svare, det er engagement og kreativitet.
Helge Dalum fortsætter; ”I Hørsholm Basketball har vi været
velsignet med begge dele, og jeg vil gerne rette en stor tak til de mennesker
der har arbejdet i kulissen, og igennem deres ihærdige og effektive arbejde har
skabt grundlaget for den succes som vi har haft.”
Der er utrolig mange sjove, spændende og lærerige historier,
som knytter sig til starten og til det at vokse fra en lille pionerklub til en
stor og velanskrevet klub. Som f.eks. da Hørsholm Basketball tilmeldte 72
spilere til Danmarks Basketball Forbunds camp, hvor der var plads til 200. Det
syntes forbundet var i overkanten. Så derfor startede vi vores egen camp, som
vi har kørt lige siden. Vi har ca. 500 børn fra hele landet i vores sommer camp.
Her får vi og giver inspiration til klubber over hele landet. Der kommer også
trænere fra hele landet, og der kommer sågar spillere og trænere fra USA.
De mange historier der er, må læserne have til gode til en
anden gang, når vi skriver et portræt af Helge og Birgit Dalum, som mennesker
og dem der for alvor bragte Basketball til Hørsholm, og har gjort det til den er
i dag.
Du kan også læse meget mere om klubben og dens aktiviteter i
det fornemme jubilæums skrift, som er blevet udarbejdet. Det er værd at kigge
nærmere på.
Af Lisbet Hein – Fotoet af Stampen er taget i 1936, hvor stedet ikke længere bruges i produktionen. Fotograf Sven Türck – Hørholm Lokalarkiv (Arkiv.dk)
Stampen i Usserød var en del af Den militære Klædefabrik, og var stedet, hvor det vævede uldklæde blev valket og stampet, dvs. behandlet mekanisk, så det filtrede og dermed blev helt tæt.
Klædefabrikken – og dermed Stampen – blev anlagt i
slutningen af 1700-tallet. Usserød blev
valgt, fordi der var vandkraft nok i åen til at drive maskinerne. Å-forløbene
nord for København var nemlig allerede udnyttet, så det næste egnede sted var
her ved Usserød Å.
Samtidig var der gode transportforhold mellem København og
Usserød. I
1760-80 blev de nye kongeveje i Nordsjælland anlagt, og en del af vejsystemet gik netop gennem Usserød.
Da produktionen på Den militære Klædefabrik blev omlagt o. 1910,
fik man plads tilovers på Stampen, og bygningen blev indrettet til forsamlingshus.
I 1969 blev Stampen overtaget af Hørsholm Kommune, som indrettede ungdomshus.
Af Lisbet Hein – Plejehuset efter renovering, 1993 – Foto: Helge Pedersen
Plejehuset blev bygget i 1812 i forbindelse med Den militære Klædefabrik. Navnet kommer af, at bygningen husede de mange forældreløse børn, som arbejdede på fabrikken.
Børn var en vigtig del af arbejdsstyrken på Den militære
Klædefabrik, hvor de udførte opgaver, hvor man skulle kravle, eller hvor man på
anden måde kunne udnytte deres ringe størrelse.
Børnene kunne komme fra gårdene i nærheden, men ofte var det forældreløse børn, som blev hentet fra Københavns Fattigvæsen. Fabrikken påtog sig at give børnene kost og logi, samt en smule skolegang, og fik til gengæld deres arbejdskraft. Børnenes liv i Plejehuset var barskt, og samtidig var de ugleset i lokalsamfundet og fik ofte skylden, hvis der blev begået tyveri eller andet.
Plejehuset blev nedlagt allerede i 1818, hvorefter børnene
blev sat i pleje hos familier rundt omkring fabrikken. Herefter blev Plejehuset
brugt af fabrikken til forskellige formål, bl.a. pigeskole og som lejlighed for
en mester. Plejehuset er i dag overtaget af en privat virksomhed.
Af Lisbet Hein – Luftfoto af den Militære Klædefabrik taget i 1949 – Foto: Hørsholm Lokalarkiv
Den militære Klædefabrik blev oprindeligt anlagt som et privat foretagende i 1793, men blev allerede i 1797 overtaget af staten, hvorefter fabrikken ændrede navn til Den militære Klædefabrik.
Da Den militære Klædefabrik blev anlagt, var oplandet
spredte bøndergårde, men efterhånden dannedes der et helt lille samfund i
forbindelse med fabrikken. Man anlagde arbejderboliger, marketenderi (købmand),
lægebolig, skole og brandvæsen. Igennem årene har der været skiftende antal
ansatte, men fælles for dem var, at de var sikret i deres ansættelse, og der
opstod en tæt samhørighed med fabrikken: ofte var flere familiemedlemmer ansat,
og sønner/døtre blev ansat, så snart de havde alderen til det.
På stedet blev der produceret klæde (uld) til forskellige
statslige uniformer, primært til militæret, men senere også til postvæsnet, DSB
og hoffets gallauniformer.
Den militære Klædefabrik lukkede i 1981: Den mindre efterspørgsel
på uldvarer og det forældede maskineri gjorde forretningen urentabel. Tilbage
stod bygningerne. I 1982 blev det store hvide anlæg, parken og farveriet
fredet. I nogle år stod bygningerne tomme. Man havde mange overvejelser om den
fremtidige brug, bl.a. var man inde på, om kommunen skulle lægge rådhuset her,
men renoveringen af de gamle bygninger ville blive for dyr. I 1985 opkøbte
firmaet Søren T. Lyngsø A/S hele anlægget øst for Kongevejen og istandsatte det
til kontorlokaler.
Da Kystbanens endelige linjeføring blev bestemt o. 1895,
vakte det skuffelse i Hørsholm Kommune. Man havde ønsket en bane længere inde i
landet, og en station nær Hørsholm by, til gavn for erhvervslivet. Nu blev
stationen så lagt to kilometer fra byen og en kilometer fra Strandvejen med
dens sommervillaer og badehotel. Som det ses på billedet, var stationens
omgivelser i 1897 endnu helt ubebyggede.
En anden anstødssten var navnet: I kommunen syntes man, at
stationen burde hedde ”Hørsholm” eller evt. ”Hørsholm-Rungsted”, men DSB valgte
”Rungsted Station”. Det var først i 1927, at stationen fik sit nuværende navn
”Rungsted Kyst”. Det skete efter ønske fra postvæsenet, der samtidig ændrede
navnet på postdistriktet. For mange breve til Ringsted var nemlig havnet i
Rungsted – og omvendt!
Ligesom stationerne sydpå fik Rungsted Station i 1897 to
bygninger til passagerer. Den vestlige rummede til for nogle år siden
billetsalg og en (åben) kiosk, mens den østlige kun var ventesal, der nu er
omdannet til vinbar med udstillinger og arrangementer. Ved åbningen af
Kystbanen i 1897 var der billetsalg begge steder, dog sådan, at man i den
østlige bygning kun kunne løse billet mod nord, på den vestlige kun mod syd. Da
der helt manglede henvisningsskilte, var der i starten mange forvirrede
passagerer, der krydsede sporene for at finde det rigtige billetsalg. Gangbro
over sporene kom først i 1937. Denne bro havde før stået på Strib Station, der
blev nedlagt i forbindelse med åbningen af Lillebæltsbroen. Den nuværende bro
er fra 1980.
Af Lisbet Hein – Fotos: Fra Hørsholm Egns Museums årbog 2006
Den 15-årige prinsesse Caroline Mathilde kom fra England til Danmark i 1766 for at blive gift med Christian 7. og dermed blive Danmarks dronning.
Som bryllupsgave fik hun overdraget ejendommen Frydenlund ved Trørød, men hun begyndte først at interessere sig for stedet, da hoffet flyttede til Hirschholm Slot i sommeren 1771. Dronningen ønskede sig en hurtig og let forbindelse fra Hørsholm og til Frydenlund, hvor hun ville skabe sig et fristed for sig selv og sin elsker, livlægen Struensee.
Det var Struensee, der sørgede for, at der blev anlagt en vej gennem skoven, så dronningen kunne få sit ønske opfyldt.
I 1772 blev Struensee styrtet og dronningen landsforvist. Kongehuset solgte Frydenlund, og Hirschholm Slot blev revet ned.
Men det meste af vejen ligger der endnu og kaldes ”Mathildevej” eller ”Caroline Mathilde-stien”. Vejen fører gennem Folehaveskoven over Maglemosen og til Trørød Skov ved Frydenlund og er ca. 7 km. i alt. Bilkørsel er forbudt gennem skoven, men man kan cykle hele vejen.
Det er nok ikke mange borgere i kommunen, der kan nævne alle 19 medlemmer af Kommunalbestyrelsen ved navn.
Et er at vide hvad de hedder, men hvem er de egentlig – som personer?
Jeg tror, at det er vigtigt at vide, hvem der er valgt ind i
vores bystyre. De er jo vores tillidsfolk, men det er svært at have tillid til
nogen, som man ikke ved ret meget om.
Det har vi gjort noget ved
Vi har stillet alle medlemmerne af Kommunalbestyrelsen disse spørgsmål:
Fødselsår?
Hvad er din uddannelsesmæssige baggrund?
Hvad er din jobmæssige baggrund?
Hvilket år blev du valgt ind i Kommunalbestyrelsen første
gang?
Er du gift/samboende og hvor længe har du været
gift/samboende?
Antal børn og deres køn og fødselsår?
Hvad er din personlige vision for din deltagelse i politik?
For at sikre, at vi alle, til enhver tid, kan slå det op, har vi lavet et faneblad på Hørsholmnyheder.dk, der hedder Hørsholm Kommunalbestyrelse. Uanset hvor du er på hjemmesiden, kan du se det i toppen af siden, så du kan klikke ind på fanen og få oplysninger om, hvem de er.
Når vi taler om mennesker, er intet statisk, derfor kan
medlemmerne af Kommunalbestyrelsen løbende opdatere deres oplysninger, så vi kan
give borgerne et så aktuelt billede som muligt.
Tanken er, at vi, ved at øge kendskabet til vores
tillidsfolk, mindsker den afstand vi føler, der er til dem.
Det er selvfølgelig frivilligt for alle politikerne, om de ønsker at deltage, og hvad de ønsker at svare på.
Vi har sorteret efter partistørrelse, og der hvor partierne er lige store i Kommunalbestyrelsen, har vi sorteret alfabetisk. Indenfor de enkelte partier har vi brugt den rækkefølge, der er anført på Kommunens hjemmeside.
Vi kender det alle sammen, vi hører om en bebyggelse i Hørsholm, men hvor ligger den, hvad er det for en slags bebyggelse, hvornår er den fra, er det et godt sted at bo, osv. Det vil vi gerne råde bod på, vi starter med bebyggelsen Nygårdsvængerne.
Mellem Breelteskoven og Usserød håndværkerområde ligger
bebyggelsen Nygårdsvængerne. Den består af vejene Nygårdsvænget, Skovlyvænget
og Holmevænget. Det er 126 række- og gårdhavehuse der blev bygget i 1977 – 78.
Bebyggelsen ligger på de gamle jorde der tilhørte Nygård, i Usserød. Indtil 1976 var Nygården en almindelig gård i Usserød, men så blev jordene udstykket, og selve gården forsvandt. Vi har ikke mange oplysninger om gården og dens beboere, så er der nogen, der ved noget om det, vil vi gerne høre nærmere.
Husene
Husene er de karakteristiske velindrettede Johan Christensen
huse, med ydermure bestående af murstensbelagte betonelementer, mahogni og
glas. Alle husene har flade tage med tagpap og ovenlysvinduer.
De 126 huse er fordelt på 77 toetageshuse og 49 etplanshuse.
Toplanshusene er på 154 m² og etplanshusene er på 132 m².
Hvad siger beboerne
Birgit
Holm, som er en af de beboere, der har boet her siden Nygårdsvængerne blev
bygget, fortæller om tiden fra dengang til nu.
”Vi
flyttede ind i Nygårdsvængerne i et etplanshus i maj 1977, kort tid efter, at
husene var færdigbyggede.
Det
var arkitektfirmaet Johs. Christensen og Søn, der i samarbejde med
entreprenørselskabet Højgaard og Schultz stod for opførelsen af
rækkehusbebyggelsen med 126 huse. Et helt nyt område i Hørsholm bagved
Breelteskoven. Meget smukt anlagt med 2 planshusene i yderkanten og 1
planshusene i midten med dejlige grønne fællesarealer, stor legeplads til
børnene og gynger og sandkasser rundt omkring i bebyggelsen. Alt var
naturligvis fra begyndelsen helt bart i området, selv Breelteskoven i
baggrunden var ikke så høj som nu.
De
første år havde alle beboere travlt med at beplante haverne, og i løbet af et
par år, fremstod Nygårdsvængerne som et meget smukt og grønt område.
Da
vi flyttede ind, var der rigtigt mange på vores egen alder, der flyttede ind,
og vi kendte flere af dem fra Hørsholm. I mange år var der ikke den store
udskiftning af beboerne, men senere begyndte en lidt større udskiftning at
finde sted. Der er især kommet mange unge med børn til området, og de
foretrækker hovedsageligt 2 plans husene. Der kommer dog stadig også lidt ældre
til bebyggelsen. Flere af disse har solgt et større hus for at flytte ind i et
mindre 1 plans hus, der er nemmere at holde. Det skal siges, at der ikke er
dørtrin i husene, så skulle man komme til at bruge en rollator, er det en meget
stor fordel.
Af
de oprindelige beboere er der stadig ca. 10-15 tilbage.
De
42 år der er gået, har naturligvis sat sine spor på bebyggelsen, så en
renovering var nødvendig. Denne har fundet sted det sidste års tid, så
vejene nu er nyasfalterede og på alle parkeringsarealer, fortove og stikveje er
der lagt nye fliser.
Herudover
har rigtig mange beboere fået renoveret deres indkørsler med nye fliser. Hele
bebyggelsen fremstår nu rigtig flot.
De
mange år vi har boet i Nygårdsvængerne er desværre bare gået alt for hurtigt.
Vi har altid været glade for at bo her. Der er en god blanding af alle
aldersklasser. Da vi har hund, kommer vi let i snak med mange andre beboere,
der har hund, men bestemt også med beboere, der ikke har hund. I vores “gård”,
der består af 5 huse, har vi et rigtigt godt sammenhold. Vi hjælper hinanden
både med at se efter hinandens huse, når vi er på ferie, men også med praktiske
ting. Vi har også et par gange om året en lille sammenkomst med god mad og
vin.
Vi vil gerne bo her i mange år endnu.
Hvad siger ejendomsmægleren
”Det er value for
money. Det er velindrettede og praktiske huse i en god kvalitet. Stram
arkitektur fra 70érne med store vinduer. De ligger i et pænt område med god
atmosfære. Der er en god blanding mellem unge familier med børn og seniorer. Der
er fornuftige ejerudgifter. Og husene er indrettet med private haver/gårdhaver
og der er typisk plads til 2 biler. Ud over det er der carport og udhus og så
er der kort til offentlige transportmidler.”
Vi har talt med ejendomsmægler Jens Højmann, som pt. har et etplanshus til salg på Nygårdsvænget, og han har venligst lånt os billeder af huset.
Vi spurgte, hvad synes du om husene set fra en ejendomsmæglers synspunkt?
Du kender jo husene
bedre end så mange andre, du har jo selv boet i et af toplanshusene, hvordan er
de at bo i?
”Det er et nemt hus,
det er super velindrettet og med dejligt lysindfald. Der er skønne fælles
arealer i et lukket område hvor børn kan lege trygt og godt. Det er en dejlig
beliggenhed, tæt ved motorvejsnettet og tæt på station og bus. Øresund er
indenfor cykelafstand. Der er lave driftsudgifter. Husene er i størrelse og indretning at
sammenligne med et parcelhus, men væsentlig billigere og nemmere at
vedligeholde pga. de mindre grunde. De store friarealer udenom, med boldbaner
og legepladser, bliver vedligeholdt via grundejerforeningen.”
Set i forhold til
andre tilsvarende bebyggelser i Hørsholm sælges husene til en lavere pris pr.
m², er der nogen forklaring på det?
”Beliggenheden, grænsende op til lettere erhverv, har gjort at prisudviklingen hidtil ikke har fulgt resten af Hørsholm. I praksis giver beliggenheden ingen gener, så her er meget bolig for pengene.”
Hørsholm Mølle blev bygget i 1890-91, og er med sin markante og høje placering et af Hørsholms smukkeste vartegn.
Møllen er opført af Martin Johansen. Han byggede møllen med salg for øje, men de store møllers tid var forbi og ingen ville købe. Johansen måtte derfor selv drive møllen, som dog hurtigt blev en god forretning, der bla. var kendt for sit udmærkede hønsefoder. Møllen var i familien Johansens eje til starten af 1970’erne.
Hørsholm Mølle er bygget som en vindmølle af ”selv-krojer” typen, hvilket vil sige at kuplen med vingerne er selvstyrende og drejer på en jernkrans op mod vinden, aktiveret af et mindre vindhjul bag disse. Vindkraften viste sig dog utilstrækkelig til møllens drift, og i 1895 blev den suppleret med en dampmaskine, som i 1914 blev udskiftet med en dieselmotor. I 1940’erne gik man over til elektromotorer, og da vingerne i 1943 blæste af under en vinterstorm, satte man dem ikke op igen.
Hørsholm Kommune købte Møllen i 1977 og restaurerede den i det ydre – også vingerne kom på igen. Møllens indre er senere blevet istandsat af medlemmer af Hørsholm Håndværkerforening. På møllens 100-års dag i 1991 åbnede Håndværkerforeningen en udstilling af håndværktøj i møllen og i Magasinbygningen ved siden af møllen er der en gang imellem arbejdende værksteder.
Fra
maj til oktober er Hørsholm Mølle åben hver lørdag kl. 10-13. Grupper kan efter
aftale modtages på andre tidspunkter.
Af Peter Brandi – billedet viser arbejdere ved Den militære Klædefabrik i Usserød sidst i 1800-tallet. – Foto findes i Lokalarkivet i Hørsholm (Arkiv.dk)
I det andet foredrag i serien Lokale stemmer, vil Lisbet Hein rette lyset mod en række mennesker, der levede i eller besøgte Hørsholm i 1800-tallet.
Lisbet Hein fortæller om disse menneskers liv og giver ordet til nogle af dem, der har efterladt sig skriftlige udsagn. Vi skal møde både høj og lav – fra den forældreløse dreng, der blev tvangsanbragt som arbejder på Den militære Klædefabrik i 1810 til mangemillionæren Frederik Bloch, der slog sig ned på Kokkedal Slot i 1865.
Foredraget finder sted på biblioteket i Dinesen salen på 1. sal, den 4. november kl. 17-18