{"id":5087,"date":"2023-01-15T13:56:42","date_gmt":"2023-01-15T12:56:42","guid":{"rendered":"https:\/\/xn--hrsholmnyheder-qqb.dk\/?p=5087"},"modified":"2023-01-15T13:56:42","modified_gmt":"2023-01-15T12:56:42","slug":"knold-og-tot","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/xn--hrsholmnyheder-qqb.dk\/?p=5087","title":{"rendered":"Knold og Tot"},"content":{"rendered":"\n

Af Lisbet Hein\/Erling Aakjer – Foto: Knold og Tot med hunden, i Slotshaven, 1950\u2019ern (H\u00f8rsholm Lokalarkiv)<\/em><\/p>\n\n\n\n

I 1950\u2019erne og 60\u2019erne s\u00e5s to meget karakteristiske skikkelser ofte i H\u00f8rsholms gadebillede, og mange husker dem endnu. De gik under navnene \u201dKnold og Tot\u201d. Det f\u00f8lgende er uddrag om en beretning, som Erling Aakjer skrev i 2009. Den fulde beretning befinder sig i lokalarkivet i H\u00f8rsholm.<\/h4>\n\n\n\n

Originaler \u2013 ikke vagabonder<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Historien drejer sig om to br\u00f8dre, der i daglig tale blev kaldt \u201dKnold og Tot\u201d, men i virkeligheden hed henholdsvis Georg og Valdemar Hansen. De var ikke vagabonder, men i h\u00f8j grad fastboende, stabile medborgere, der betalte deres skat, arbejdede og i det hele taget fungerede. De blandede sig ikke, men passede sig selv. Derimod er der ingen tvivl om, at de begge var \u201doriginaler\u201d. Men i ordets bedste betydning. Jeg er s\u00e5 heldig, at jeg har kendt dem begge forholdsvis godt og vil derfor efter bedste evne oprejse dem og give dem det efterm\u00e6le de har fortjent. Mit kendskab til dem stammer fra M\u00f8llerg\u00e5rden i H\u00f8rsholm, hvor jeg boede som barn, og hvor ogs\u00e5 Georg boede.<\/p>\n\n\n\n

Knold og Tots familie<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Valdemar, der var den \u00e6ldste og Georg, der var lidt yngre, er begge f\u00f8dt i Ister\u00f8d, der h\u00f8rte under Birker\u00f8d sogn. For\u00e6ldrene var dugmager Peter Hansen og hustru Ane Marie Elisabeth Hansen. Valdemar, hvis fulde navn var Valdemar Ludvig Thorvald Hansen, blev f\u00f8dt den 9. juni 1887 og Georg, hvis fulde navn var Georg Albert Alexander Hansen, blev f\u00f8dt et par \u00e5r senere nemlig den 8. marts 1889. Der var otte b\u00f8rn i familien og det mest karakteristiske ved dem var, at de alle havde royale navne. Deres barndom ved jeg ikke noget s\u00e6rligt om, udover at de ligesom andre b\u00f8rn dengang m\u00e5tte hj\u00e6lpe til, som de nu bedst kunne. De kom tidligt ud og arbejde hos b\u00f8nderne og l\u00e6rte begge at rubbe neglene, som de sagde. De l\u00e6rte alle de f\u00e6rdigheder man skulle kunne for at klare sig og lidt til.<\/p>\n\n\n\n

Tot<\/strong>
Tot\/Valdemar l\u00e6rte sig b\u00f8rstenbinderfaget og var i det hele taget utrolig dygtig til at bruge sine h\u00e6nder. Han var meget ferm til at lave husflidsarbejde, og der var ikke det han ikke kunne lave med en l\u00f8vsav. Senere kom han p\u00e5 fabrik, og de sidste mange \u00e5r af hans arbejdsliv tilbragte han som gartner p\u00e5 M\u00f8rks planteskole, hvor han var specialist i at okulere roser. Han var en ensp\u00e6nder som havde meget sv\u00e6rt ved at omg\u00e5s andre, og han blev tit moppet p\u00e5 grund af sin s\u00e6re fremtoning. Han s\u00e5 heller ikke helt almindelig ud, n\u00e5r han kom g\u00e5ende med h\u00e6nderne dybt begravet i jakkelommerne. Han havde et iltert temperament og kunne sagtens finde p\u00e5 at true med sin skarpe podekniv, n\u00e5r der var nogle, der drillede ham. Han boede p\u00e5 Gasv\u00e6rksvej 8.<\/p>\n\n\n\n

Knold<\/strong><\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Knold p\u00e5 arbejde i H\u00f8rsholm Jernst\u00f8beri (ikke dateret)<\/em> – H\u00f8rsholm Lokalarkiv<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Knold\/Georg, den yngste af br\u00f8drene var noget mere udadvendt. Han kunne godt lide b\u00f8rn og holdt af at fort\u00e6lle om sin egen barndom. Han l\u00e6rte mig at sk\u00e6re en pilefl\u00f8jte og var egentlig noget af et legebarn. Georg var ogs\u00e5 god til at bruge sine h\u00e6nder. En af hans specialiteter var at flette vidiekurve. De fleste af naboerne havde s\u00e5dan en kurv til at hente br\u00e6nde i. Han holdt meget af naturen og var en kendt skikkelse i Slotshaven, hvor han gik sine daglige ture med hunden Max og senere Rollo. Han arbejdede som arbejdsmand p\u00e5 jernst\u00f8beriet, der l\u00e5 lige ved siden af M\u00f8llerg\u00e5rden, ja, han beh\u00f8vede bare at klatre ud af vinduet, s\u00e5 var han p\u00e5 arbejde. Han var trods sit m\u00e6rkelige ydre en rar og venlig mand og en dygtig og p\u00e5lidelig arbejder. Han var meget h\u00e5rdf\u00f8r og var, selvom han ikke brugte undert\u00f8j, aldrig syg. Jeg husker, at han en gang var kommet slemt til skade under sit arbejde p\u00e5 st\u00f8beriet. Han havde f\u00e5et flydende jern ned over det ene ben og var frygtelig forbr\u00e6ndt. Han ville ikke til l\u00e6ge men gik med til, at min far behandlede ham med afvaskning og brandsalve. Trods de store smerter han garanteret m\u00e5 have haft, gik han p\u00e5 arbejde n\u00e6ste dag<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
V\u00e6rtshuset Kronhjorten i 1960\u2019erne<\/em> – H\u00f8rsholm Lokalarkiv<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

\u00d8lhunden glammer<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Knold var stamg\u00e6st p\u00e5 v\u00e6rtshuset Stalden (senere Kronhjorten) og kom der dagligt. Han var en s\u00e6r fremtoning, n\u00e5r han kom anstigende i sin store sorte overfrakke og bl\u00f8d hat og med sin tro f\u00f8lgesvend Max, et stort sort gadekryds, der elskede \u00f8l. Hunden fik altid serveret en gr\u00f8n Tuborg i en dyb tallerken under bordet, n\u00e5r Georg var der. Det var under inspiration af Georgs hund, at Poul Henningsen, der selv var stamg\u00e6st p\u00e5 Stalden og senere forpagter af v\u00e6rtshuset, skrev den landskendte vise \u201d\u00d8lhunden glammer\u201d.<\/p>\n\n\n\n

 Georg havde nogle evner, der ikke var helt almindelige. Han kunne spise et barberblad uden at komme til skade. Han tyggede det simpelthen i sm\u00e5stykker og sank det. Jeg har ogs\u00e5 set ham tygge et snapseglas. Han gjorde det naturligvis kun, hvis der var en der ville give en omgang \u00f8l til hele selskabet, og det var der som regel<\/p>\n\n\n\n

De sidste \u00e5r<\/strong>
Hverken Georg eller Valdemar n\u00e5ede at blive gift. De var nok begge to for aparte til at kunne leve sammen med en kvinde. De gjorde ikke meget ud af den personlige hygiejne. Der var jo ikke nogen grund til at vaske sig, n\u00e5r man jo alligevel blev beskidt igen. Georgs lejlighed var tapetseret med avispapir og overalt l\u00e5 der et tykt lag st\u00f8v fra jernst\u00f8beriet, men her boede han. Her var hans base, og han var bestemt ikke vagabond, selvom han ofte fik bes\u00f8g af landevejens farende svende, som i ham havde en kammerat der aldrig var bange for at gi\u00b4 en bajer. Valdemar d\u00f8de i sit hjem 1962. Han blev 75 \u00e5r gammel. Georg kom p\u00e5 plejehjem, da M\u00f8llerg\u00e5rden blev revet ned. Han blev 91 \u00e5r gammel.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af Lisbet Hein\/Erling Aakjer – Foto: Knold og Tot med hunden, i Slotshaven, 1950\u2019ern (H\u00f8rsholm Lokalarkiv) I 1950\u2019erne og 60\u2019erne s\u00e5s to meget karakteristiske skikkelser ofte i H\u00f8rsholms gadebillede, og mange husker dem endnu. De gik under navnene \u201dKnold og Tot\u201d. Det f\u00f8lgende er uddrag om en beretning, som Erling Aakjer skrev i 2009. Den…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":5088,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"footnotes":""},"categories":[35],"tags":[],"class_list":["post-5087","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-kend-din-by"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--hrsholmnyheder-qqb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5087","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--hrsholmnyheder-qqb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--hrsholmnyheder-qqb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--hrsholmnyheder-qqb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--hrsholmnyheder-qqb.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=5087"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/xn--hrsholmnyheder-qqb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5087\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5095,"href":"https:\/\/xn--hrsholmnyheder-qqb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5087\/revisions\/5095"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--hrsholmnyheder-qqb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/5088"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--hrsholmnyheder-qqb.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=5087"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--hrsholmnyheder-qqb.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=5087"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--hrsholmnyheder-qqb.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=5087"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}