{"id":812,"date":"2019-09-30T21:42:05","date_gmt":"2019-09-30T20:42:05","guid":{"rendered":"http:\/\/xn--hrsholmnyheder-qqb.dk\/?p=812"},"modified":"2020-12-01T11:31:14","modified_gmt":"2020-12-01T10:31:14","slug":"flagdag-med-veteranernes-historier","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/xn--hrsholmnyheder-qqb.dk\/?p=812","title":{"rendered":"Flagdag med Veteranernes historier"},"content":{"rendered":"\n

Af Peter Brandi \u2013 Hjemmev\u00e6rnet stillede med Fanevagt Foto: Peter Brandi\u00a9<\/em><\/p>\n\n\n\n

En festlig og stemningsfuld begivenhed, med inspirerende taler. Blandt talerne 4 veteraner, med hver sin historie, der maner til eftert\u00e6nksomhed.<\/h4>\n\n\n\n

Jeg blev grebet af de historier, som veteranerne fortalte hver is\u00e6r. S\u00e5 meget at jeg besluttede mig for at droppe det s\u00e6dvanlige format for en s\u00e5dan artikel, og i stedet bringe alle veteranernes taler ordret. Indl\u00e6ggene er afskrift af min optagelse af dem, og som det fremg\u00e5r, er det talesprog. <\/p>\n\n\n\n

Det er mit h\u00e5b, at du k\u00e6re l\u00e6ser vil l\u00e6se dem, og derved f\u00e5 indblik i nogle af de problemstillinger, der er for vores hjemvendte veteraner.<\/p>\n\n\n\n

Hver veteranfort\u00e6lling er markeret med veteranens navn og billede, s\u00e5 du kan v\u00e6lge at g\u00e5 direkte til talerne. Men for at fastholde forl\u00f8bet af dagen, vil jeg ogs\u00e5 referere, hvad der ellers skete p\u00e5 dagen i den r\u00e6kkef\u00f8lge de fandt sted, og ogs\u00e5 referere hvad de \u00f8vrige talere sagde. <\/p>\n\n\n\n

Men det vigtigste ved denne artikel er, efter min overbevisning, de taler veteranerne holdt. Men l\u00e6s og d\u00f8m selv. <\/p>\n\n\n\n

Flagdag og underskrivning af aftale med Veteran Centret <\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Borgmester Morten Slotved (C) byder velkommen – Foto Peter Brandi\u00a9<\/em><\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

Stemningen blev sl\u00e5et an, da vi gik op ad flagall\u00e9en. I\nselve lokalet var der pyntet op, og Hjemmev\u00e6rnet var m\u00f8dt op med en fanevagt.<\/p>\n\n\n\n

Borgmester Morten\nSlotved b\u00f8d velkommen<\/strong>, i sin velkomst n\u00e6vnte det vigtige i, at vi, is\u00e6r p\u00e5\ndenne dag, t\u00e6nker over den indsats, vores udsendte g\u00f8r for os og demokratiet.\nDet er den indsats der g\u00f8r, at vi ogs\u00e5 i fremtiden kan leve, som vi g\u00f8r her i\nDanmark.<\/p>\n\n\n\n

Han takkede udstillere, foreninger og sponsorer for at v\u00e6re\nmed til at g\u00f8re denne dag mulig og festlig.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 foreslog han, at vi holdt et minuts stilhed for at sende en s\u00e6rlig tanke, til de der har mistet livet i indsatsen for demokratiet.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 gik Borgmesteren i gang med sin tale, som han indledte\nmed at l\u00e6se ordbogsfortolkningen af begrebet \u201dveteran\u201d.<\/p>\n\n\n\n

\u201dPersoner der h\u00f8rer til de \u00e6ldste og mest erfarne indenfor\net omr\u00e5de.\u201d Morten Slotved mener ikke, at alder har den store betydning. For\nham betyder veteran en mand eller kvinde, som har gennemg\u00e5et en s\u00e6rlig udvikling\nog h\u00f8stet en s\u00e6rlig erfaring, denne erfaring g\u00f8r ofte personen st\u00e6rkere, klogere\nog m\u00e5ske har man f\u00e5et en s\u00e6rlig indsigt i det at v\u00e6re menneske.<\/p>\n\n\n\n

Han fortsatte:<\/p>\n\n\n\n

\u201dMange af jer har opereret i verdens br\u00e6ndpunkter, mange af\njer har skulle holde hovedet koldt, mens kuglerne er fl\u00f8jet om \u00f8rerne, eller mens\nI \u2013 i h\u00f8j fart er k\u00f8rt gennem fjendtligt omr\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n

Nogen af jer har st\u00e5et med n\u00f8dlidende og meget syge\nmennesker, og v\u00e6ret den der gjorde forskellen mellem liv og d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n

Disse livserfaringer tager udgangspunkt i jeres personlige\nengagement og professionelle virke, og har betydet alt for operationens succes\neller andres liv. Det er erfaringer, som de f\u00e6rreste herhjemme har med i deres\nrygs\u00e6k, n\u00e5r de m\u00f8der naboen eller deres kollegaer. <\/p>\n\n\n\n

I en moderne verden er der altid behov for dem, som kan levere lidt ekstra, lidt af sig selv, og som kan st\u00e5 distancen. Kompetente og erfarne folk som kan arbejde under stort pres, er altid i h\u00f8j kurs, mennesker som kan h\u00e5ndtere oplevelser, som ville have traumatiseret de fleste af os andre. <\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 dette her 10-\u00e5rs jubil\u00e6um for flagdagen, der hylder vi\njer veteraner for jeres mod, dedikation og offervilje. Dette er egenskaber der\naldrig g\u00e5r af mode, og som er eftertragtede ogs\u00e5 de n\u00e6ste mange \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Aftalen med Veteran Centret skrives under. Foto: Peter Brandi\u00a9<\/em>
<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

Det er ogs\u00e5 \u00e5rsagen til, at H\u00f8rsholm Kommune har indg\u00e5et en\naftale med Veteran Centret, s\u00e5 vi, som kommune, kommer til at blive endnu bedre\ntil, at se og nyde godt af jeres kompetencer, jeres ressourcer og st\u00f8tte op om\njeres familier. <\/p>\n\n\n\n

Og fordi I er s\u00e5 virksomme, har I allerede selv skabt en Veteran\nCafe, hvor I har mulighed for at udveksle jeres oplevelser og erfaringer med ligesindede,\nder har den samme rygs\u00e6k med fra skarpe erfaringer.<\/p>\n\n\n\n

Flagdagen i dag er netop skabt sammen med Veteran Caf\u00e9en, og\njeg synes godt, at vi kan konkludere, at der er et styrket forhold mellem\nkommunen og jer veteraner.  Derfor vil\njeg til slut rigtig gerne sige tak til alle jer, tak for at I er her og st\u00f8tter\nop om sagen. Jeg gl\u00e6der mig til, at vi i fremtiden kan l\u00e6re endnu mere af jeres\nerfaringer, og bringe dem i spil i nutiden og i fremtiden. Mange tak for\nordet.\u201d<\/p>\n\n\n\n

N\u00e6ste taler var Jeanet\nSofer fra Veteran Centret.  <\/strong><\/p>\n\n\n\n

Hun udtrykte sin gl\u00e6de over at komme p\u00e5 denne s\u00e6rlige dag,\nhvor vi er her for at fejre de personer, der har v\u00e6ret udsendt p\u00e5 mission p\u00e5\nvegne af Danmark. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Jeanet Sofer fra Veteran Centret – Foto: Peter Brandi\u00a9<\/em><\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

Hun fortsatte: \u201dDen er jo ganske speciel, fordi det i \u00e5r er\ntiende gang vi fejrer flagdagen. Og p\u00e5 denne dag underskriver Veteran Centret\nog H\u00f8rsholm Kommune en aftale, der skal styrke samarbejdet mellem de to. <\/p>\n\n\n\n

Veteraner har gjort en s\u00e6rlig indsats, og fortjener en\ns\u00e6rlig st\u00f8tte og anerkendelse, det er vores f\u00e6lles ansvar at give denne st\u00f8tte\nog anerkendelse. Veteran Centret har eksisteret siden 2011, og vi st\u00f8tter\nveteraner og deres p\u00e5r\u00f8rende b\u00e5de f\u00f8r, under og efter udsendelse.<\/p>\n\n\n\n

Veteran Centret arbejder m\u00e5lrettet med at st\u00f8tte kommunernes\narbejde med veteraner, og det g\u00f8r vi blandt andet ved at styrke det\npartnerskab, hvor kommunerne kan tr\u00e6kke p\u00e5 vores viden og ekspertise, og vi\nkalder det \u201df\u00e6lles om veteraner.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Veteran Centret \u00f8nsker ligeledes et t\u00e6t samarbejde med de\nlokale frivillige organisationer, og med veteranernes p\u00e5r\u00f8rende, da vi mener at\ndette samarbejde vil styrke veteranernes sag. I H\u00f8rsholm ses et st\u00e6rkt og hastigt\nvoksende engagement og det er g\u00e5et rigtigt st\u00e6rkt i de sidste to \u00e5r. Blandt\nandet med et brag af en flagdag, som erhvervslivet st\u00f8tter st\u00e6rkt. Det er\nvigtigt at n\u00e5 ud til erhvervslivet med budskabet om de s\u00e6rlige ressourcer og\nkompetencer, som vores veteraner f\u00e5r under og f\u00f8r en udsendelse. Veteranerne er\nrigtig efterspurgte ude i erhvervslivet.<\/p>\n\n\n\n

Derudover er der nu etableret en Veteran Cafe, der er\nstiftet af veteraner og byens Frivillige center, og vi synes det er rart at se,\nhvor godt det g\u00e5r her i H\u00f8rsholm Kommune.<\/p>\n\n\n\n

Og i dag skal vi s\u00e5 underskrive samarbejdsaftalen mellem\nVeteran Centret og H\u00f8rsholm Kommune ved Borgmester Morten Slotved.\nSamarbejdsaftalen illustrerer den f\u00e6lles interesse, der er i et styrket og\nkvalificeret samarbejde omkring vores interesse for vores f\u00e6lles veteraner og\nde frivillige organisationer. Tak\u201d<\/p>\n\n\n\n

Herefter blev aftalen underskrevet af Borgmester Morten\nSlotved.<\/p>\n\n\n\n

Veteran Martin\nKristensen \u201dfra Veteran til Weibel\u201d<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Veteran Martin Kristensen – Foto: Peter Brandi\u00a9<\/em><\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

For godt og vel 15 \u00e5r siden tr\u00e5dte en ung kn\u00e6gt ind ad porten til Auder\u00f8d lejeren, en kn\u00e6gt der 5 \u00e5r senere stod ved den f\u00f8rste paradedag ved Christiansborg, en tradition der nu har 10-\u00e5rs f\u00f8dselsdag. En vigtig dag, en dag, hvor vi anerkender dem, der har givet deres yderste for Danmark, og desv\u00e6rre nogle gange mere end det.<\/p>\n\n\n\n

Dette er liges\u00e5 g\u00e6ldende for veteraner som de p\u00e5r\u00f8rende,\nuden et solidt fundament i hjemmet ville vi ikke kunne udf\u00f8re vores arbejde. S\u00e5\nen stor tak til de p\u00e5r\u00f8rende, der venter p\u00e5 os derhjemme. <\/p>\n\n\n\n

Det startede p\u00e5 S\u00f8v\u00e6rnets grundskole den 4. februar 2004,\nkun 4 m\u00e5neder efter jeg havde m\u00f8dt min (ogs\u00e5 stadig nuv\u00e6rende) kone, s\u00e5 om\nnogen har jeg haft en st\u00f8tte derhjemme. <\/p>\n\n\n\n

Indenfor de n\u00e6ste 12 \u00e5r tog jeg en uddannelse som automatik-teknikker,\njeg er uddannet p\u00e5 samtlige af S\u00f8v\u00e6rnets systemer, der kan sige bang, og en hel\ndel af de systemer der ikke kan sige bang.<\/p>\n\n\n\n

Jeg har sammenlagt brugt omkring 5 \u00e5r p\u00e5 havet. Og i det forl\u00f8b\nhar jeg v\u00e6ret udsendt 6 gange. Der har v\u00e6ret pirater der skulle jages, og\nkemiske kampstoffer der skulle fjernes.<\/p>\n\n\n\n

S\u00f8v\u00e6rnet fyldte en meget stor del af mit liv, mine kolleger\nvar mine venner, og n\u00e6rmest min familie nr. 2, og n\u00e5r min kone ikke h\u00f8rer det,\ns\u00e5 var det nok familie nr. 1. <\/p>\n\n\n\n

I de 12 \u00e5r tilbragte jeg mere tid med mine kolleger, end jeg\ngjorde med min familie, og det skabte et utroligt st\u00e6rkt b\u00e5nd \u2013 et b\u00e5nd som kun\ndem der har v\u00e6ret en del af det forst\u00e5r. Vi ville bogstaveligt g\u00e5 igennem ild\nog vand for hinanden. Ja faktisk er det et basiskrav at l\u00e6re, hvordan man\nstopper en l\u00e6kage, og ligeledes at blive uddannet som r\u00f8gdykker. Det er en\nenorm tryg tanke at vide, at alle omkring dig har indg\u00e5et en kontrakt om at\nbeskytte hinanden \u2013 lige meget hvad. Og det er nok en medvirkende faktor til,\nat n\u00e5r man f\u00f8rst er fanget af det her, s\u00e5 skal der noget markant til f\u00f8r det\n\u00e6ndres.<\/p>\n\n\n\n

Men den 20. juni 2013 kom der et lille nyt liv i mit liv, et\nliv jeg fik sv\u00e6rere og sv\u00e6rere at sige farvel til. Og i 2015 tog jeg springet\nover hegnet, og ud i det civile. Det gjorde jeg for at l\u00e6se til maskinmester,\nfor det skulle jo lugte lidt af hav stadigv\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n

Sidste \u00e5r da skulle jeg s\u00e5 finde mig en praktikplads, og det\nvar umiddelbart sv\u00e6rt for mig, at kunne belyse de kompetencer, som jeg havde i\nmin bagage.  For hvad skulle en helt\nalmindelig produktionsvirksomhed bruge en radar- og artilleriteknikker til?<\/p>\n\n\n\n

Der er mange der nikker anerkendende, men det kan v\u00e6re sv\u00e6rt\nat oms\u00e6tte de kompetencer til noget civilt. S\u00e5 derfor blev jeg n\u00f8dt til at\nfinde et noget mere ualmindeligt firma. Jeg fandt Weibel, og de l\u00f8d jo s\u00e6rdeles\ninteressante, da de jo lavede radar. Og jeg t\u00e6nkte om ikke andet kunne det v\u00e6re\net s\u00e6rdeles godt springbr\u00e6t til det civile. Men da jeg startede min gang i\nWeibel \u2013 da fandt jeg mere end bare et job. Jeg fandt en arbejdsplads, der\nfungerede lidt som de skibe, jeg havde sagt farvel til. Weibel er en lille\nvirksomhed, hvor der ikke er langt mellem ledelse og gulv. Der er en kultur og\net g\u00e5-p\u00e5-mod og et godt sammenhold. Et firma hvor det ikke kun handler om at\ntjene penge, men som ogs\u00e5 tager et ansvar for b\u00e5de danske og amerikanske\nveteraner. I Weibel anerkender og st\u00f8tter vi veteraner hver dag. Ja, faktisk\nst\u00f8tter vi ved hver kop kaffe vi drikker, og der bliver drukket rigtig meget\nkaffe i Weibel. <\/p>\n\n\n\n

Jeg fandt noget i Weibel, som jeg var oprigtig urolig for\nikke at finde i det civile, en virksomhed som jeg kan v\u00e6re stolt af, og hvor\njeg trods alt stadig kan hj\u00e6lpe min anden familie. <\/p>\n\n\n\n

Emil Johansen fra\nVelkommen Hjem<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Takkede for at de m\u00e5tte v\u00e6re med, til dette brag af en\nflagdag, og tak for det engagement, som der tilsyneladende er her i H\u00f8rsholm.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Emil Johansen fra Velkommen Hjem – Foto: Peter Brandi\u00a9<\/em><\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

\u201dI anledning af Flagdagen har vi for tiden dette opslag\n\u201dT\u00e6nk hvis vi modtog vores soldater, som vi tager imod vores atleter?<\/p>\n\n\n\n

Grunden til at vi har dette opslag er, at vi synes, at vi\nskylder vores veteraner en k\u00e6mpe tak for den store indsats, de g\u00f8r ude i verden\nfor at holde demokratiet og sikkerheden i Danmark for alle os andre. <\/p>\n\n\n\n

Heldigvis er vi ikke de eneste, der har det s\u00e5dan, for vi\nhar en lang r\u00e6kke virksomheder i ryggen, der har det p\u00e5 pr\u00e6cis samme m\u00e5de. Og\nde er med til at l\u00f8fte veteranerne til at komme ud civilt, for det vi oplever\nmed ordet veteran er, at det ofte er tabubelagt. Det er ikke alle der\nn\u00f8dvendigvis har den samme forst\u00e5else af ordet veteran som Morten Slotved har.\nFor mange tror, at veteraner er noget, der h\u00f8rer til ude i en skov, og kan\nfinde ud af at r\u00e5be h\u00f8jt \u2013 og det er det.<\/p>\n\n\n\n

Den opfattelse vil vi rigtig gerne v\u00e6re med til at \u00e6ndre ude\ni samfundet, og heldigvis har vi en masse virksomheder, der gerne vil hj\u00e6lpe os\ntil det. Men i stedet for at jeg st\u00e5r og fort\u00e6ller, hvordan vi g\u00f8r det, s\u00e5 har\njeg faktisk taget 3 veteraner med, der allesammen har v\u00e6ret igennem et forl\u00f8b\nhos Velkommen Hjem. Og det er bedre at h\u00f8re det fra hestens egen mund, s\u00e5 jeg\nvil give ordet til Joachim.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Veteran Joachim Bruhn\nJacobsen<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Veteran Joachim Bruhn Jacobsen – Foto: Peter Brandi\u00a9<\/em><\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

\u201dJeg vil starte med at sige, at det er interessant at h\u00f8re din historie Martin,<\/em> for hver gang jeg h\u00f8rer en historie fra en anden veteran, s\u00e5 er der altid noget jeg kan genkende fra mig selv \u2013 tak for det.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 synes jeg lige, at vi skyder folk en forklaring p\u00e5, hvad er Velkommen Hjem egentlig? Velkommen Hjem det kunne vi sikkert tale rigtig meget om \u2013 men helt kort. Velkommen Hjem det har jeg m\u00f8dt som veteran, og det har jeg m\u00f8dt i form af et todages kickoff forl\u00f8b. Som er afholdt af en masse interessante personer fra erhvervslivet, som \u00f8nsker at v\u00e6re mentorer. Jeg har m\u00f8dt det i form at erhvervspsykologer og coaches, som er med til at s\u00e6tte fokus p\u00e5, hvem er det jeg er? Hvad er det jeg kan? Og hvad er det jeg vil? Og det er s\u00e5 blevet fulgt op af et ret intenst mentorforl\u00f8b, med, i mit tilf\u00e6lde, en fra Jeudan. Det har f\u00f8rt til, at jeg i dag har et job civilt, lige s\u00e5 man har en forst\u00e5elsesramme af, hvad er Velkommen Hjem egentlig. Og hvor konkret det er med at oms\u00e6tte mine\/veteraners f\u00e6rdigheder, til noget man kan anvende civilt og f\u00e5 succes med i civile virksomheder. <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 vil jeg lige pr\u00e6sentere mig selv, jeg skal fort\u00e6lle tre\nting, jeg skal fort\u00e6lle hvem jeg er, jeg skal fort\u00e6lle om den identitetskrise,\nsom jeg oplevede, da jeg forsvandt ud af Forsvaret og startede civilt, og s\u00e5\nskal jeg fort\u00e6lle lidt om kulturforst\u00e5else, i mit m\u00f8de med den civile verden.<\/p>\n\n\n\n

Jeg hedder Joachim jeg er 30 \u00e5r gammel og jeg er gift med\nFrederikke, som i \u00f8vrigt ogs\u00e5 er sprogofficer, og har haft 4 udsendelser. <\/p>\n\n\n\n

Jeg har v\u00e6ret soldat siden jeg gik ud af gymnasiet og var\n18, jeg har v\u00e6ret soldat i 11 \u00e5r, jeg er uddannet kaptajn i h\u00e6ren, jeg er\nuddannet j\u00e6gersoldat. Jeg har v\u00e6ret i Afghanistan, jeg har v\u00e6ret i Irak, og jeg\nhar i virkeligheden har haft en fantastisk tid i Forsvaret. <\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 et eller andet tidspunkt i for\u00e5ret sidste \u00e5r, der er jeg\nved at n\u00e5 et sted i mit liv, hvor jeg t\u00e6nker, at jeg skal noget andet i mit\nliv, m\u00e5ske ikke bare t\u00e6nker, men jeg er klar over, at jeg skal noget andet. Og\njeg begynder ogs\u00e5 at tage action p\u00e5 det. <\/p>\n\n\n\n

Det er en sv\u00e6r beslutning for mig fordi, hvordan kan jeg dog\nskifte de her 11 \u00e5r af mit liv ud \u2013 med noget andet. Det f\u00f8rer til at jeg\nkontakter Helene fra Velkommen Hjem, og igennem den kontakt kommer jeg i det\nher kickoff, dette her to dages kickoff forl\u00f8b. Efter at have v\u00e6ret til det, er\njeg faktisk ikke i tvivl. <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 samme dag eller dagen efter, dag nr. 2, beder jeg Helene\nom at finde mig en mentor, det f\u00f8rer til at jeg sidste efter\u00e5r f\u00e5r en mentor,\nog starter og starter i en virksomhed her 1. februar i \u00e5r. Men det skaber nogle\nproblemer, det skaber nogle identitetsproblemer for mit vedkommende, og jeg\ntror, at mange andre veteraner har det p\u00e5 samme m\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n

Fordi her ovre i den milit\u00e6re kontekst har vi Joachim, han\ner bad-ass, han er j\u00e6gersoldat, han kan l\u00f8be l\u00e6ngere end de fleste og helt\nsikkert l\u00f8fte mere. Han har ogs\u00e5 v\u00e6ret i Afghanistan, og Irak han er uddannet\nkaptajn, han er vandt til at folk sp\u00f8rger, hvordan l\u00f8ser vi det her, hvordan\ng\u00f8r vi det her og kan du hj\u00e6lpe mig?  <\/p>\n\n\n\n

Og det er et rart sted, det er et fedt sted at v\u00e6re, et sted\nhvor folk kommer og siger kan du hj\u00e6lpe mig, og m\u00e5ske ogs\u00e5 ser lidt op til en.\nS\u00e5 med et glimt i \u00f8jet, er jeg g\u00e5et fra at v\u00e6re hero herovre Superman til en ny\nkontekst herovre, der er civil. Hvor at jeg n\u00e5r jeg kommer til enten kaffem\u00f8der\neller jobsamtale med civile mennesker, i en civil virksomhed de siger; n\u00e5 det\ner jo en super interessant profil du har Joachim, hvad betyder det der st\u00e5r p\u00e5\ndit CV? Hvad kan du egentlig? Vi kan se, at du nok kan finde ud af at skyde med\ngev\u00e6r, du kan nok finde ud af at springe i faldsk\u00e6rm, og det der med at v\u00e6re\nude i en skov n\u00e5r det er m\u00f8rkt, og r\u00e5be h\u00f8jt, hvad kan vi bruge det til? <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 pludselig oplevede jeg mig selv i en ny kontekst, som jeg\nikke kendte, og hvor jeg var meget langt fra at v\u00e6re Superman og hero, og det\ner enormt sv\u00e6rt, det var enormt sv\u00e6rt for mig, og have denne her\nidentitetskrise omkring min person. Hvem er det jeg er og ogs\u00e5, hvad er det jeg\nkan, fordi jeg kan selv, og det tror jeg alle soldater kan, fort\u00e6lle pr\u00e6cis,\nhvad det er de kan \u2013 kl. 2 om natten p\u00e5 en \u00f8velse, eller n\u00e5r de sidder i et\npansret k\u00f8ret\u00f8j ude i en \u00f8rken, de ved hvad de kan, fordi de har tr\u00e6net det, og\nde ved ogs\u00e5 hvad de ikke kan \u2013 og hvorn\u00e5r de skal bede om hj\u00e6lp. <\/p>\n\n\n\n

Den oplevelse er forsvundet, pludselig ved jeg ikke, hvad\njeg skal i den civile verden. Samtidig ved jeg heller ikke, hvad jeg vil. Fordi\nmin drengedr\u00f8m var jo at blive soldat og blive udsendt. Og v\u00e6re en del af et\nteam og alle de fede oplevelser, man har i Forsvaret. <\/p>\n\n\n\n

Den dr\u00f8m er p\u00e5 en eller anden m\u00e5de forsvundet, i takt med at jeg er blevet \u00e6ldre. Og s\u00e5 pludselig bliver jeg spurgt af min mentor, hvad er det du vil Joachim? <\/p>\n\n\n\n

Det kunne jeg ikke svare p\u00e5, det er lidt voldsomt at blive\nspurgt om, og bare kunne sige, det aner jeg ikke. Jeg er 30 \u00e5r, og jeg aner ikke\nhvad jeg vil. Jeg ved stadig ikke helt, hvad jeg vil. Jeg har fundet ud af\nnogle ting jeg gerne vil, og nogle ting jeg ikke vil, og er kommet t\u00e6ttere p\u00e5\ndet. S\u00e5 det er en af de helt store ting, som jeg har haft udfordringer med i\nm\u00f8det med det civile. Og som min mentor, og i \u00f8vrigt ogs\u00e5 Velkommen Hjem, har\nhjulpet mig rigtig meget med. <\/p>\n\n\n\n

Hvem er det jeg er, det ved jeg sgu godt, det ved de fleste\nsoldater, hvad er det jeg kan, det ved jeg i en milit\u00e6r kontekst, men nu ved\njeg ogs\u00e5, hvad jeg kan i den civile kontekst. <\/p>\n\n\n\n

Hvordan kan jeg overs\u00e6tte mine kompetencer, s\u00e5dan noget som at v\u00e6re beslutningskompetent, s\u00e5dan noget som at kunne finde ud af at lave processer, simple processer, som i den virksomhed jeg sidde i i dag, ikke har eksisteret f\u00f8r, de er nu ved at blive udarbejdet, og opbygget. <\/p>\n\n\n\n

Hvad er det jeg vil, der er vi halvvejs, der er vi ikke helt i m\u00e5l endnu. <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 hvor jeg er om 5 \u00e5r, det aner jeg ikke, da jeg var 20 der viste jeg pr\u00e6cis, hvor jeg ville v\u00e6re n\u00e5r jeg var 30. Arbejdet passer ogs\u00e5 nogenlunde med hvad jeg har opn\u00e5et af uddannelser og udsendelser og alt s\u00e5dan noget, s\u00e5 vi k\u00f8rer videre med det lidt endnu. <\/p>\n\n\n\n

N\u00e5, nu har jeg fortalt hvem jeg er, og omkring identitetskrisen. Nu skal jeg fort\u00e6lle jer om kulturforst\u00e5elsen, s\u00e5dan som jeg oplever den i m\u00f8det med det civile. Nogen af jer vil m\u00e5ske kende den tegning af 5 blinde m\u00e6nd, der st\u00e5r og hiver i en elefant, og nogen tror de har fat i et reb, og nogen tror de har fat i en tr\u00e6stamme, det er ikke helt forkert, og det kan man naturligvis overf\u00f8re p\u00e5 al kulturforst\u00e5else, det er jeg godt klar over. <\/p>\n\n\n\n

Men min oplevelse har v\u00e6ret, hvis man forestiller sig et kompas, som er det man kan – ens evner, kompetencer, kvalifikationer, det kompas det virker godt nok, men det kort jeg befinder mig i, det har pludselig \u00e6ndret sig. <\/p>\n\n\n\n

Det kan jeg ikke forklare – det kan jeg ikke forklare min mentor – et civilt menneske – en potentiel arbejdsgiver, som ikke har en forst\u00e5else – som ikke har v\u00e6ret i Forsvaret. Og i den sidste ende er det ikke hans problem, det er mit problem. Som veteran at skulle pr\u00f8ve p\u00e5 at forklare det kort, jeg navigerer efter. For pludselig er gr\u00f8n og bl\u00e5 og brun \u2013 ikke l\u00e6ngere et sp\u00f8rgsm\u00e5l om hvad for en type terr\u00e6n vi l\u00f8ber i, om det er t\u00e6t eller \u00e5ben underskov, og prikker er ikke l\u00e6ngere bevoksningsgr\u00e6nser. <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 jeg skal til at l\u00e6re et nyt kort at kende. Og det tror jeg, var blevet meget sv\u00e6rt uden den st\u00f8tte, jeg har f\u00e5et, prim\u00e6rt af min mentor, men ogs\u00e5 gennem Velkommen Hjem. <\/p>\n\n\n\n

En af de ting jeg gjorde for at pr\u00f8ve for at kommunikere med min mentor – og fort\u00e6lle hvad det er jeg egentlig gerne vil – det var at jeg gik ind og fandt nogle stillingsopslag, jeg ved ikke hvor I er i arbejdslivet, om I har s\u00f8gt stillinger? <\/p>\n\n\n\n

Men eksekutive dit, og alt muligt som PA og EA og senior og vice \u2013 WAU ikke!<\/p>\n\n\n\n

Forsvaret det er rimelig nemt, det er s\u00e5dan en pyramide, oppe i toppen er der en general, nede i bunden er der en menig, s\u00e5 skal vi kunne lidt imellem. Det er rimelig nemt, og det er ret nemt at forholde sig til. <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 jeg fandt to stillingsopslag, det lyder fileme sp\u00e6ndende \u2013 det ene var noget med Carlsberg, det andet var noget med Bjarke Engels Group, og jeg t\u00e6nkte, at det er nok mig – s\u00e5dan cirka der er jeg. <\/p>\n\n\n\n

Det med Carlsberg det var noget med senior head of Nordic countrys, det var ikke mig, det er m\u00e5ske der jeg g\u00e5r p\u00e5 pension, og det med Bjarke Engels Group det er der, hvor jeg m\u00e5ske er om 5 – 7 – 8 \u00e5r. <\/p>\n\n\n\n

Og det er bare for at sige, at fra mit point of view, n\u00e5r jeg l\u00e6ser i jobopslag, s\u00e5 kan jeg ikke afkode det. Fordi det ikke er det kort jeg navigerer efter, og det g\u00f8r det ekstremt sv\u00e6rt af forst\u00e5 – n\u00e5r man kommer som veteran, hvis ikke man har nogle mennesker, der kan l\u00e6se det her kort, som taler det sprog. <\/p>\n\n\n\n

Det var de 3 ting jeg ville sige, jeg ved at der lige om lidt kommer to andre, der vil sige nogle andre ting \u2013 forh\u00e5bentlig. <\/p>\n\n\n\n

Jeg ved ikke om der bliver tid til sp\u00f8rgsm\u00e5l, men ellers sidder jeg nok og drikker kaffe et eller andet sted – s\u00e5 h\u00e5ber jeg p\u00e5 ogs\u00e5 at m\u00f8de jer, og h\u00f8rer nogle andre historier – som jeg m\u00e5ske kan spejle mig selv i. <\/p>\n\n\n\n

Tak\u201d<\/p>\n\n\n\n

Veteran Jacob Larsen <\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Veteran Jacob Larsen – Foto: Peter Brandi\u00a9<\/em><\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

\u201dMit navn er Jacob Larsen, og jeg er ogs\u00e5 veteran. Jeg er\nher i kontekst med Velkommen Hjem. Jeg har en historie at fort\u00e6lle, det er\nvigtigt for mig at st\u00e5 her. Jeg bliver ogs\u00e5 r\u00f8rt s\u00e5dan en dag som i dag. For\njeg synes at det er vigtigt, jeg synes at det er s\u00e5 sindssygt vigtigt at\nDanmark har f\u00e5et en dag, hvor vi ligesom kan s\u00e6tte det i relief, og vise at der\nfaktisk er mennesker der g\u00f8r en forskel, et sted \u2013 og bare fordi medierne ikke\nlige taler om det for \u00f8jeblikket \u2013 s\u00e5 k\u00f8rer det alts\u00e5 kontinuerligt det her tog\n\u2013 ude i verden, hvor vi l\u00f8ser nogle opgaver, som er fuldst\u00e6ndig unikke, for\nDanmark.<\/p>\n\n\n\n

Jeg har ogs\u00e5 valgt at dele min lille tale ind i tre dele.\nHvilket g\u00f8r det s\u00e5 dejligt nemt, s\u00e5 ved I ogs\u00e5 hvad det er der kommer. Og s\u00e5\nved I ogs\u00e5 hvorn\u00e5r jeg er f\u00e6rdig. <\/p>\n\n\n\n

Det f\u00f8rste er mit m\u00f8de med det civile liv, det vil sige det\nf\u00f8rste m\u00f8de.<\/p>\n\n\n\n

Dern\u00e6st vil jeg tale om mit m\u00f8de med Velkommen Hjem.<\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5 vil jeg sige noget om, hvor jeg ligesom er havnet i\ndag.<\/p>\n\n\n\n

Men allerf\u00f8rst vil jeg lige fort\u00e6lle noget om, hvor jeg kom\nfra \u2013 fra forsvaret. For akkurat ligesom Joachim, s\u00e5 var jeg ogs\u00e5 p\u00e5 min rette\nhylde i forsvaret, og p\u00e5 mange omr\u00e5der s\u00e5 havde jeg fundet mit dr\u00f8mmejob. Og\njeg var stolt af det jeg lavede, og jeg var ogs\u00e5 rigtig god til det. Jeg har\nv\u00e6ret 10 \u00e5r i H\u00e6ren, og jeg har v\u00e6ret udsendt til Afghanistan som\npanseringeni\u00f8r gruppef\u00f8rer. <\/p>\n\n\n\n

Det var vores opgave, mig og min gruppe, at s\u00f8rge for at\nkampenhederne ikke gik eller k\u00f8rte p\u00e5 vejsidebomber. S\u00e5 det var en ret vigtig\nopgave, og det var vi heldigvis rigtig gode til. <\/p>\n\n\n\n

Min motivation for s\u00e5 at forlade Forsvaret – n\u00e5r nu det var mit dr\u00f8mmejob. Det var fordi at n\u00e5r man nu er god til det der, med de der vejsidebomber, s\u00e5 h\u00f8rer man til i Skive. Det er der, de er gode til det. <\/p>\n\n\n\n

Min familie er herovre, det har den v\u00e6ret l\u00e6nge, jeg har en kone og tre b\u00f8rn og et hus. Det der med at pendle p\u00e5 tv\u00e6rs af landet, det er nemt nok, n\u00e5r man er ung, og ikke har s\u00e5 meget der. <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 derfor var der lidt en konflikt. Det var ogs\u00e5 lidt sv\u00e6rt for mig, at forene det der med familie og b\u00f8rn – og enormt mange udsendelser, der er som ingeni\u00f8r. <\/p>\n\n\n\n

Til at springe ud i det der med at s\u00f8ge jobs – og uden rigtig at vide det. S\u00e5 akkurat som Joachim, s\u00e5 anede jeg heller ikke, hvad jeg ville. <\/p>\n\n\n\n

For hvad var mulighederne og hvad kan jeg, og alt det der. S\u00e5 jeg s\u00f8gte alt muligt m\u00e6rkeligt. Jeg s\u00f8gte vice-skoleforstander, og jeg s\u00f8gte distriktschefs-job i detailbranchen, og til sidst tog jeg, det der b\u00f8d sig til – dem der ligesom var villige til at lave en aftale med s\u00e5dan en som mig. <\/p>\n\n\n\n

Og til samtalerne s\u00e5 h\u00f8rte jeg, det jeg ville h\u00f8re, og glemte s\u00e5dan at v\u00e6re lidt kritisk overfor, hvad det var, de tilb\u00f8d. For jeg syntes at det hele var s\u00e5 fantastisk, og jeg stod lige der og manglede det der job. Jeg fik det virkeligt sv\u00e6rt i det her job. Jeg var vant til at v\u00e6re en succes, jeg var vant til at v\u00e6re pissedygtig. <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 det der med at lykkes – det tog tid og jeg k\u00e6mpede for det – for jeg er ogs\u00e5 vant til, at man skal k\u00e6mpe, f\u00f8r det bliver godt \u2013 men det kan blive for meget. <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 jeg afsluttede samarbejdet uden at have noget andet. Og s\u00e5 stod jeg igen \u2013 bare endnu v\u00e6rre \u2013 i  det der frie fald – fornemmelsen af – at der er ikke \u2013 hvor skal jeg v\u00e6re henne \u2013 og den rette hylde \u2013 det er fuldst\u00e6ndigt random, hvad jeg s\u00f8ger \u2013 det er ogs\u00e5 tilf\u00e6ldigt hvem der bider p\u00e5. <\/p>\n\n\n\n

Og n\u00e5r jeg s\u00e5 endelig lander ved skrivebordet, s\u00e5 kan jeg \u2013 kan jeg s\u00e5 overhovedet fort\u00e6lle, hvad det er jeg kan – og tror de p\u00e5 mig? N\u00e5r jeg siger at jeg er s\u00e5 god. <\/p>\n\n\n\n

Der var en god kammerat som hev mig i \u00e6rmet, og sagde at jeg\nlige skulle pr\u00f8ve at kigge p\u00e5 det der Velkommen Hjem. Jeg var lidt usikker p\u00e5\ndet, for jeg havde jo v\u00e6ret i det civile et stykke tid, s\u00e5 det var usikkert om\nde kunne hj\u00e6lpe mig. Men det kunne de godt. <\/p>\n\n\n\n

Jeg kom til m\u00f8de med Lene, og hun s\u00e5 let det – I ser, den der frustration og alt det der k\u00f8rer. Jeg blev inviteret p\u00e5 det her Kickoff seminar, som er to dage \u2013 mega h\u00e5rde dage, hvor man bliver tvunget til at tage stilling til en masse ting, man bliver tvunget til at finde ud af \u2013 hvem hulen er det man er. Og hvad er det man vil, og hvad er det man kan, og hvordan snakker man om det. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Virksomheder der st\u00f8tter Velkommen Hjem.<\/em><\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

S\u00e5 bruger man lidt tid til lige at komme sig ovenp\u00e5 det. Og s\u00e5 bliver man teamet up med en mentor – som er en fra alle de her virksomheder. En som har noget overskud, som ved hvordan det fungerer i de her virksomheder. Som ved hvordan det fungerer ude i samfundet, min mentor han hedder Anders. <\/p>\n\n\n\n

Den m\u00e5de Anders og jeg arbejdede p\u00e5, det var at vi drak en hulens masse kaffe. Og s\u00e5 fortalte jeg, og jeg fortalte, og jeg fortalte, og jeg fortalte, om hvordan jeg arbejdede, hvad var det vi gjorde – det vi gjorde \u2013 n\u00e5r vi gjorde – det vi gjorde – og hvad var det – og s\u00e5dan. <\/p>\n\n\n\n

Anders blev ved med at sp\u00f8rge interesseret, han blev ved med at sp\u00f8rge ind i de der sm\u00e5 ting. Og p\u00e5 den m\u00e5de s\u00e5 kunne han ligesom resonere sig frem til – det vil sige at han fik mig til at resonere mig frem til – hvad er det for nogle ord – nogle udtryk – nogle civile ord, som handler om det, som jeg faktisk var god til. <\/p>\n\n\n\n

Og jeg kan huske udtryk som procesoptimering – det kunne jeg ikke, alts\u00e5 \u2013 hvad er det? Og hvorn\u00e5r har jeg brugt det? Og s\u00e5 Anders \u2013 han var s\u00e5dan – kan vi vende tilbage til den der historie med den der bro I byggede – ja det kan vi godt, og s\u00e5 fortalte jeg den igen. <\/p>\n\n\n\n

I h\u00e6ren har man nogle broer, man kan rulle ud p\u00e5 relativ kort tid, som er bygget af s\u00e5dan nogle aluminiumselementer \u2013 og s\u00e5 l\u00f8ber man rundt med dem – og f\u00e5r dem til \u2013 det er lidt som Legos\u00e6t gange en million. Og s\u00e5 siger han, jamen alts\u00e5 – var det ikke noget, hvor du gjorde et eller andet, for at I skulle g\u00f8re det lidt bedre – eller lidt hurtigere – alts\u00e5 det der med at \u00f8ve og \u00f8ve og \u00f8ve og \u00f8ve til man virkelig \u2013 virkelig kan det – og faktisk bare g\u00f8re det s\u00e5 hurtigt, at man kan g\u00f8re det f\u00e6rdigt, inden fjenden kommer i stilling og skyder en – det gjorde vi ret meget. <\/p>\n\n\n\n

Og jo s\u00e5 kan jeg jo godt se, at det nok er den mest hardcore procesoptimering, man overhovedet kan finde. S\u00e5 det m\u00e5tte jeg give ham ret i. <\/p>\n\n\n\n

Og p\u00e5 den m\u00e5de s\u00e5 tog vi alle mine s\u00e5dan ting \u2013 ting jeg havde lavet, ting jeg havde gjort, ting jeg havde oplevet, s\u00e5 fik vi s\u00e5dan en \u2013 hvad var det egentlig der skete – hvad var det egentlig du gjorde – hvor mange af tingene har jeg lavet i kamp, under sindssygt pres, men ogs\u00e5 under det, at folk har forskellige agendaer. <\/p>\n\n\n\n

En chef p\u00e5 en kampplads har en agenda om at vinde kampen, jeg har en agenda om at holde mine drenge sikre. En afghansk et eller andet har den agenda, at han gerne vil s\u00f8rge for, at have hans jord tilbage eller et eller andet politisk. <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 der mange ting – der er kulturer – der er sprog og s\u00e5dan noget – man ligesom skal finde sig tilrette i – s\u00e5 vi er pissedygtige i H\u00e6ren. <\/p>\n\n\n\n

Vi ved det bare ikke. Vi konkretiserede det og gjorde det forst\u00e5eligt p\u00e5 mit CV. Det gjorde det muligt for mig at komme til f\u00f8rste samtale. Det gjorde det muligt for mig – at fort\u00e6lle om det – at snakke om det og g\u00f8re det forst\u00e5eligt \u2013 det som jeg har en fornemmelse af, at I ogs\u00e5 forst\u00e5r her. <\/p>\n\n\n\n

Vi fandt frem til, at det samarbejde, som jeg har lavet, som panseringeni\u00f8r gruppef\u00f8rer, minder rigtig meget om det \u2013 eller det samarbejde jeg havde med kampchefen. Ham der ligesom styrede kampen, og skulle vinde krigen. Der er man jo bare lige den mand, der lige skulle s\u00f8rge for, at der ikke var nogle bomber, s\u00e5 hans drenge lige kan l\u00f8be frem, og vinde det hele. <\/p>\n\n\n\n

Det samarbejde minder faktisk rigtig meget om en HR-partners samarbejde med et ledelsesteam og hans chef. S\u00e5 derfor er jeg startet i Danske Bank, ikke som HR-partner, men jeg er p\u00e5 vej. Jeg er Talent Requisionist, hvilket betyder at jeg ans\u00e6tter en masse mennesker, sidder foran dem, og finder ud af hvem de er, finder ud af om de passer i banken, om vi er ved at s\u00e6tte den rigtige mand i den rigtige stol. <\/p>\n\n\n\n

Det er sindssygt sp\u00e6ndende, og jeg er ved at l\u00e6re koncernen\nat kende, jeg er ved at finde ud af, hvordan h\u00e6nger det sammen, hvordan taler\nman det her sprog. <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 jeg er ved at starte min karriere civilt \u2013 med sm\u00e5\nskridt. Og jeg er s\u00e5 landet det rigtige sted. <\/p>\n\n\n\n

Det er det rette sted for mig – lige nu i hvert fald, det er der slet ikke nogen tvivl om. Og for f\u00f8rste gang i rigtigt mange \u00e5r, er jeg sindssygt glad for at komme p\u00e5 arbejde, og jeg gl\u00e6der mig s\u00f8ndag aften. Jeg st\u00e5r gerne lige og stryger skjorten og s\u00e5dan. S\u00e5 det er fedt, og fedt har jeg det selvf\u00f8lgelig. <\/p>\n\n\n\n

Tak tusind gange mange, tak til Velkommen Hjem. <\/p>\n\n\n\n

Men til jer som kender en, som mig og Joachim, og de andre veteraner, der er herinde – som ikke er hoppet ud endnu. For det f\u00f8ler man lidt man g\u00f8r n\u00e5r man st\u00e5r derinde \u2013 i det der kendte – inde bag hegnet. S\u00e5 handler det lidt om at tage springet, og turde g\u00f8re det. F\u00e5 dem til at finde Velkommen Hjem, og tage fat i dem, s\u00e5 de ogs\u00e5 kan f\u00e5 noget i gang med dem \u2013 for det er det hele v\u00e6rd. <\/p>\n\n\n\n

Veteran Christian\nThor Schlichting<\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Veteran Christian Thor Schlichting – Foto: Peter Brandi\u00a9<\/em><\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

\u201dJeg hedder Christian, jeg er leder af Materielg\u00e5rden her i\nH\u00f8rsholm Kommune, og jeg er ogs\u00e5 veteran. <\/p>\n\n\n\n

Jeg stoppede i 2014 som kaptajn fra Ingeni\u00f8rregimentet, og\nhvad er en kaptajn? <\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r man siger det, som mine kolleger har sagt tidligere,\nhvad en kaptajn er, s\u00e5 er det en af dem i Forsvaret med noget gr\u00f8nt t\u00f8j p\u00e5, de\ng\u00f8r noget, og s\u00e5 r\u00e5ber de ad folk. Det er den forestilling og den fordom man\nbliver m\u00f8dt af. <\/p>\n\n\n\n

Hvis man skal se det p\u00e5 uddannelse, s\u00e5dan nogle som mig, vi er uddannet til at v\u00e6re kompagnichefer \u2013 og hvad er en kompagnichef? Det er en der er chef for op til 250 mand. Han har en masse ledere, han har en masse mellemledere og en masse medarbejdere. <\/p>\n\n\n\n

Og hvad hedder s\u00e5dan en stilling i den rigtige verden \u2013 det ved jeg ikke, men i Forsvaret hedder de kompagnichefer. S\u00e5 nogle af de ting, at l\u00e6re at tale civil \u2013 der er en af de ting, som jeg har v\u00e6ret rigtig glad for. <\/p>\n\n\n\n

For jeg har ogs\u00e5 v\u00e6ret en tur igennem Velkommen Hjem som en af de f\u00f8rste, p\u00e5 det f\u00f8rste hold her. Egentlig at l\u00e6re at tale civilt, og det er faktisk sv\u00e6rt for os soldater. Bare det l\u00e6re at st\u00e5, vi er vandt til at st\u00e5 s\u00e5dan her, n\u00e5r vi st\u00e5r stille, det er ret normalt for os. Det g\u00f8r man ikke i den civile verden, der skal man st\u00e5 eventuelt s\u00e5dan her eller – m\u00e5ske bare holde armene lidt nede langs siden. S\u00e5 det vil jeg \u00f8ve mig p\u00e5. <\/p>\n\n\n\n

Men det tager noget tid, ikke bare at l\u00e6re at tale civil, men ogs\u00e5 egentlig at agere civil. For et er det, vi siger, det andet er vores adf\u00e6rd. Og det at blive civil s\u00e5dan \u2013 ikke fordi vi skal miste alt det vi har l\u00e6rt, men det at blive h\u00f8rt som civil. Det tager faktisk noget tid. <\/p>\n\n\n\n

Fordi folk tror at vi er lidt farlige, det er vi s\u00e5dan ikke\nrigtig. Vi kan nogle ting og vi har pr\u00f8vet nogle ting. Og nogle af de ting, jeg\nrigtig godt kan lide ved soldater og ved veteraner, er det vi kan? Vi l\u00f8ser\nopgaven uanset hvad. <\/p>\n\n\n\n

Det er ikke s\u00e5 vigtigt for os om det regner, det er ikke s\u00e5 supervigtigt,\nom vi er sultne, eller om vi fryser, eller om vi ikke har sovet, vi l\u00f8ser s\u00e5dan\nset opgaven, og den egenskab er alts\u00e5 noget, man kan bruge alle steder. Et\nlille sjovt eksempel fra min egen verden. <\/p>\n\n\n\n

Der er jeg i 2008, lander i Kuwait, jeg skal ind i Irak. Min\nenhed hjemmefra har glemt at sende mine v\u00e5ben ned til mig. <\/p>\n\n\n\n

Og det er lidt\u2026\u2026 n\u00e5r man skal ind i en krigszone uden v\u00e5ben,\ndet er ikke s\u00e5 heldigt, kan jeg godt sige. <\/p>\n\n\n\n

Der er amerikanere dernede, det er dem der faciliterer al\ntransport til os, s\u00e5 dem er vi rigtig glade for, og gode til at arbejde sammen\nmed. Men de lukker ikke folk ind, hvis man ikke har nogen v\u00e5ben. <\/p>\n\n\n\n

Og hvad g\u00f8r man s\u00e5, n\u00e5r man st\u00e5r dernede, for man skal jo\nl\u00f8se opgaven, s\u00e5 m\u00e5 man jo t\u00e6nke kreativt \u2013 amerikanere kan man overtale til\nn\u00e6sten hvad som helst, n\u00e5r bare man har et v\u00e5ben, s\u00e5 jeg fik byttet mig fem til\nen slangeb\u00f8sse. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Christian Thor Schlichting<\/em> som slangeb\u00f8sse-skytte.<\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

Jeg er helt med p\u00e5, at man ikke m\u00e5 have slangeb\u00f8sser herhjemme, s\u00e5 jeg har den ikke med hjem. Men alts\u00e5 s\u00e5dan en slangeb\u00f8sse med, og s\u00e5 ned i pistolhylstret der, og s\u00e5 lidt billeder til enheden derhjemme, som tak fordi de glemte at sende v\u00e5ben, som en joke. Og s\u00e5 bagefter overtale de her k\u00e6re amerikanere om, at i Danmark – det der med pistoler – det er der ikke rigtig nogen grund til, for fjenden er s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5, s\u00e5 jeg bruger slangeb\u00f8sse i stedet for. Der er jo altid sten i n\u00e6rheden. <\/p>\n\n\n\n

Det tog lidt tid, men jeg kom med flyet p\u00e5 vej til Irak. Og det er m\u00e5ske lidt\u2026 som eksempel, men tanken er, at jeg skal til Irak, og s\u00e5 skal jeg nok komme derind, for det er jo min opgave. Vi l\u00f8ser opgaven. <\/p>\n\n\n\n

Det er nogle af de ting, nogle af de evner, som jeg godt kan\nlide ved veteraner og ved at arbejde sammen. Alts\u00e5 n\u00e5r vi m\u00f8der kl. 7, s\u00e5 m\u00f8der\nvi kl. 7, vi m\u00f8der ikke 5 minutter over 7, og hvis man ikke kan finde ud af at\nm\u00f8de kl. 7, s\u00e5 kan man m\u00f8de 5 minutter f\u00f8r, for s\u00e5 er man sikker p\u00e5, at man er\nder til kl. 7.<\/p>\n\n\n\n

Det betyder alts\u00e5 noget dette her, for mig i hvert fald, at man arbejder sammen med folk der l\u00f8ser opgaven, og at man kan stole p\u00e5 dem. Man kan stole p\u00e5 personen ved siden af. Det synes jeg er rigtig, rigtig vigtigt.<\/p>\n\n\n\n

I Irak var jeg det, der hedder adjudant, for en dansk general. S\u00e5 n\u00e5r man siger at jeg har v\u00e6ret i Irak og v\u00e6ret adjudant, p\u00e5 s\u00e5dan et h\u00f8jt plan \u2013 i et politisk hovedkvarter. S\u00e5 ved jeg ikke hvor mange af jer, der ligesom kan s\u00e6tte et billede p\u00e5, hvad har man s\u00e5 laver. S\u00e5 hedder det jo nok executive assistant, tror jeg nok det hedder. <\/p>\n\n\n\n

Det hedder ikke noget dansk, det kan det ikke hedde, det skal hedde et eller andet amerikansk eller engelsk. Men EA tror jeg nok det hedder, i den rigtige verden. S\u00e5 jeg har v\u00e6ret EA i en krigszone i Irak. Og hvad laver s\u00e5dan en? <\/p>\n\n\n\n

Det ved I sikkert selv med alle de der EA-titler, det nu hedder p\u00e5 engelsk.<\/p>\n\n\n\n

Det var i hvert fald en sp\u00e6ndende tur, og jeg fik lov at arbejde med en masse mennesker – p\u00e5 internationalt niveau, det var ret sjovt. <\/p>\n\n\n\n

\"\"
Christian Thor Schlichting<\/em> (tv.) p\u00e5 “Heltebilledet” fra Afghanistan, <\/em><\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n

S\u00e5 var jeg lidt senere en tur i Afghanistan, det er et “heltebillede” og jeg har ikke spurgt mine kolleger, derfor har de ikke deres ansigter p\u00e5. <\/p>\n\n\n\n

Men der var jeg nede med J\u00e6gerkorpset og Fr\u00f8mandskorpset i\nnoget der hedder Taskforce 7. <\/p>\n\n\n\n

Hvor vi kiggede lidt p\u00e5 deres vejsidebomber \u2013 og pr\u00f8vede at analysere lidt p\u00e5 de data der var dernede \u2013 og pr\u00f8ve at fort\u00e6lle dem, hvad er det I “g\u00e5r p\u00e5” hernede. <\/p>\n\n\n\n

I de her omr\u00e5der har vi fundet det og det, og hvad betyder det egentlig for jer, og hvad kan I forvente at finde, i det her omr\u00e5de, af bomber.<\/p>\n\n\n\n

For mennesker s\u00e6tter spor, s\u00e5 hvis den samme bombemager er i\ndet samme omr\u00e5de, s\u00e5 vil han, eller hun, sandsynligvis lave den samme slags\nbomber, og l\u00e6gge dem de samme steder. For vi er ikke s\u00e5 gode til at g\u00f8re noget\nnyt, n\u00e5r vi f\u00f8rst v\u00e6nner os til noget. <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 hvis man fort\u00e6ller folk, hvad har du lavet i Irak eller Afghanistan\n\u2013 jeg var sku\u2019 Counter IEA -adviser. <\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r man s\u00e5 kommer ud i den rigtige verden, hvad laver s\u00e5dan en s\u00e5? <\/p>\n\n\n\n

Hvis man g\u00e5r derhen, hvor de har bl\u00e5 briller, s\u00e5 er man efterretningsofficer. S\u00e5 pr\u00f8ver man at samle efterretninger, s\u00e5 er man s\u00e5dan halvt spion \u2013 men det er man jo ikke. Er man s\u00e5 information manager? Samler information rundt omkring. Jeg var ude at tale med CIA, og alle mulige andre ting og sager dernede. <\/p>\n\n\n\n

For at f\u00e5 information om de omr\u00e5der, vi var i dernede. Hvad\nkalder man s\u00e5dan en? Jeg ved det ikke, hvis I har et godt forslag, s\u00e5 vil jeg\ngerne h\u00f8re det, s\u00e5 jeg kan skrive det p\u00e5 CV\u2019et. <\/p>\n\n\n\n

Jeg vil bare sige, det var utrolig sp\u00e6ndende opgaver. Man f\u00e5r lov at pr\u00f8v rigtig mange ting i Forsvaret. Noget man kan bruge rigtig meget n\u00e5r man kommer ud. Jeg var s\u00e5 heldig, da jeg sluttede i Forsvaret. Jeg pr\u00f8vede lidt forskelligt, og landede s\u00e5 her p\u00e5 Materielg\u00e5rden i H\u00f8rsholm kommune. <\/p>\n\n\n\n

Og det jeg laver her, jeg har sm\u00e5 26 mand her. Vi tager os af de gr\u00f8nne omr\u00e5der – vi har sat flagene op udenfor. Vi s\u00f8rger for at kommunen er p\u00e6n og ordentlig. <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 hvad er det i Forsvaret? Jeg ved ikke om det er er en delingsf\u00f8rer – om det er det jeg laver – eller om jeg er kompagnichef; eller hvad det er? Det er godt arbejde, jeg har nogle gode medarbejdere. <\/p>\n\n\n\n

Men hvad er det man laver, og hvordan overs\u00e6tter man det.\nDet er en sp\u00e6ndende rejse og det har v\u00e6ret sjovt. Og jeg er rigtig glad for at\nkomme igennem Velkommen Hjem, for at l\u00e6re nogle af de her ting. <\/p>\n\n\n\n

Jeg vil lige som kr\u00f8lle i soldaten sige, noget om det vi m\u00f8der, n\u00e5r vi kommer ud \u2013 os veteraner. <\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r man kommer til jobsamtaler, nogle af dem er skr\u00e6kscenarier, og jeg har v\u00e6ret igennem dem alle sammen. S\u00e5 I kan lige s\u00e5 godt h\u00f8re nogle af dem \u2013 n\u00e5r man sidder foran de her folk som t\u00e6nker, nu har de f\u00e5et fat i Rambo, fordi han er soldat, men jeg er hverken Rambo eller civil. <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 er det f\u00f8rste de sp\u00f8rger om \u2013 hvad tror I det er? Der er\naltid to sp\u00f8rgsm\u00e5l.\u201d (Fra salen) har du skudt nogen? \u201dDet er sp\u00f8rgsm\u00e5l nummer\nto, men det f\u00f8rste sp\u00f8rgsm\u00e5l er, hvor meget Post Traumatisk Stress har du? Jeg\nved ikke om man m\u00e5 sp\u00f8rge om sygdom, nu er jeg jo ikke personale.\u2026 HR hedder\ndet jo, eller talent acquisition specialist eller et eller andet. <\/p>\n\n\n\n

Det f\u00f8rste sp\u00f8rgsm\u00e5l er alts\u00e5 \u201dhvor meget Post Traumatisk Stress har du,\u201d s\u00e5 er vi ligesom i gang. Og det n\u00e6ste sp\u00f8rgsm\u00e5l er s\u00e5 \u201dhvor mange mennesker har du s\u00e5 sl\u00e5et ihjel.\u201d Og til en af de samtaler jeg var til, fik jeg de to sp\u00f8rgsm\u00e5l lige i rap. S\u00e5 t\u00e6nkte jeg, fair nok, det f\u00e5r jeg ikke – det her job. S\u00e5 jeg sagde til ham der spurgte, \u201dhvor mange er mange er det 100 eller 200 eller?\u201d, og s\u00e5 blev der sku\u2019 helt stille, og s\u00e5 t\u00e6nkte jeg, jeg f\u00e5r jo ikke det her job alligevel, s\u00e5 jeg kan lige s\u00e5 godt forts\u00e6tte, \u201der det s\u00e5dan en kompetence I eftersp\u00f8rger?\u201d S\u00e5 blev de helt blege i hovedet. S\u00e5 sagde jeg \u201ddet er bare en joke,\u201d der blev bare helt stille, og samtalen sluttede lidt hurtigt. <\/p>\n\n\n\n

Jeg siger bare, nogle ting \u2013 er de fordomme vi bliver m\u00f8dt af. Et er at vi alle sammen er Rambo, det er vi ikke, vi er helt almindelige menneske. S\u00e5 n\u00e5r vi har nogle samtaler, s\u00e5 sp\u00f8rg om nogle helt almindelige ting. Vi kan godt svare helt almindeligt. <\/p>\n\n\n\n

Nogle gange n\u00e5r vi kommer til samtale, s\u00e5 siger folk, n\u00e5r man s\u00f8ger en lederstilling -nu var du jo et eller andet i Forsvaret, det her er jo, der er\u2026 alts\u00e5\u2026 mennesker, det her, det er jo ikke soldater det her. Og hvordan tror I man leder folk i Forsvaret? Hvor mange tror, at man r\u00e5ber og sparker folk og sl\u00e5r folk, op med h\u00e5nden, n\u00e5 der er en, der tror det, det var godt. Men det er godt, at det kun er den ene, for det er en fordom, jeg ogs\u00e5 gerne vil aflive for jer. <\/p>\n\n\n\n

M\u00e5den vi leder folk, det er alts\u00e5 ved at motivere folk, det er edder-stjerneme sv\u00e6rt at f\u00e5 folk til at l\u00f8be efter en, n\u00e5r kuglerne flyver om \u00f8rene p\u00e5 en, hvis man r\u00e5ber og skriger og behandler folk d\u00e5rligt. Jeg tror ikke det kan lade sig g\u00f8re. <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 det vi g\u00f8r, det er at motivere folk til at f\u00f8lge os. Og de ting synes jeg, vi skal tage med, n\u00e5r man m\u00f8der en veteran – m\u00f8der en officer – m\u00f8der en befalingsmand, der har v\u00e6ret ude – man kan l\u00f8se opgaven, og man er god til at motivere folk til at v\u00e6re med – det er rigtigt.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 de der Rambos et eller andet, at de r\u00e5ber ad folk, og\namerikanske krigsfilm gem dem til s\u00f8ndag aften, eller hvorn\u00e5r I nu ser film.\nDer h\u00f8rer de til, de h\u00f8rer ikke til i den virkelige verden. Vi er helt normale\nmennesker, og vi vil s\u00e5 gerne.<\/p>\n\n\n\n

Hvis der ellers er noget s\u00e6rligt, s\u00e5 stil gerne nogle sp\u00f8rgsm\u00e5l\n\u2013 og tak fordi at jeg m\u00e5tte komme.\u201d <\/p>\n\n\n\n

Morten Slotved runder af for den officielle del med ordene: \u201dTak for det og vel egentlig specielt tak for de personlige historier, det synes jeg er rigtig sp\u00e6ndende. Er der nogen der har sp\u00f8rgsm\u00e5l til dem, s\u00e5 sidder de her endnu, s\u00e5 jeg tror godt at vi kan f\u00e5 dem til at rejse sig op og svare jer, s\u00e5 er den nogen der \u00f8nsker at stille nogle sp\u00f8rgsm\u00e5l? <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

Ellers kan jeg sige, at der om lidt bliver t\u00e6ndt for grillen herude med nogle p\u00f8lser, der er stadig kaffe, og der er fad\u00f8l derude, s\u00e5 det er bare at g\u00e5 rundt og hygge jer og fort\u00e6lle nogle historier.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Dagen sluttede under hyggelige former, med udveksling af ganske sande historier.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af Peter Brandi \u2013 Hjemmev\u00e6rnet stillede med Fanevagt Foto: Peter Brandi\u00a9 En festlig og stemningsfuld begivenhed, med inspirerende taler. Blandt talerne 4 veteraner, med hver sin historie, der maner til eftert\u00e6nksomhed. Jeg blev grebet af de historier, som veteranerne fortalte hver is\u00e6r. S\u00e5 meget at jeg besluttede mig for at droppe det s\u00e6dvanlige format for…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":813,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false,"footnotes":""},"categories":[9,25,42],"tags":[],"class_list":["post-812","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-mennesker-og-navne","category-politik","category-veteraner"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/xn--hrsholmnyheder-qqb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/812","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/xn--hrsholmnyheder-qqb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/xn--hrsholmnyheder-qqb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--hrsholmnyheder-qqb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--hrsholmnyheder-qqb.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=812"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/xn--hrsholmnyheder-qqb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/812\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3332,"href":"https:\/\/xn--hrsholmnyheder-qqb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/812\/revisions\/3332"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--hrsholmnyheder-qqb.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/813"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/xn--hrsholmnyheder-qqb.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=812"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--hrsholmnyheder-qqb.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=812"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/xn--hrsholmnyheder-qqb.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=812"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}