Kategorier
Det sker i gågaden Handel

Jul fra Ø-Butikken

Af Peter Brandi – Julie og H.C. Andersen – Foto: Peter Brandi© Nu nærmer julen sig, og det er tid til, at finde det rigtige til dem vi holder af, uanset om det er til venner og familie, eller det er virksomhedens medarbejdere man vil glæde. Vi vil gerne finde noget specielt, noget der viser…

Af Peter Brandi – Julie og H.C. Andersen – Foto: Peter Brandi©

Nu nærmer julen sig, og det er tid til, at finde det rigtige til dem vi holder af, uanset om det er til venner og familie, eller det er virksomhedens medarbejdere man vil glæde.

Vi vil gerne finde noget specielt, noget der viser omtanke og noget vi har gjort os umage med at vælge.

Til kunden der går op i kvalitet til køkken og bad – gavekurv til ca. 400,00 kr. – Foto: Peter Brandi©

Men hvor finder man det, ja – det er selvfølgelig meget afhængig af, hvem man selv er, og hvem modtageren er. Men vi har prøvet at se på en forretning, der måske ikke er førstevalget som gavested. Men hvis vi vil finde den specielle gave, så er det måske netop stedet.

Vi besøgte Ø-Butikken i Hovedgaden for at få råd om, hvad men kan give henholdsvis kvinder, mænd og børn af begge køn.

Hvis jeg skal købe noget til kvinden i mit liv?

Økologisk bambustøj fås både til damer og herrer, udstyr til yoga – gavekurv til fra 150,00 kr. – Foto: Peter Brandi©

”Det afhænger selvfølgelig af hvem hun er, og hvad hun interesserer sig for. Men hvis hun f.eks. går til yoga, så er det seneste nye bambus strømper og bambus tøj. Det lyder lidt mærkeligt, men det er rigtig lækkert, og det er rigtig godt til at holde faconen. Der er selvfølgelig naturlige sæber og cremer, men jeg vil foreslå, at man kommer ned til os, og så for vi en snak om hvad det skal være,” siger Julie Andersen og fortsætter, ” Vi har også succes med de store økologiske dadler, mandler og chokolader, som også kan bruges som advents- og kalendergaver.”

Til den chokoladeglade kvalitet i 1. klasse gavekurv fra ca. 250,00 kr. – Foto: Peter Brandi©

Hvad skal jeg købe til min teenager datter?

”Vi oplever i stigende grad, at de unge piger kommer herned for at købe make-up. Det er gået op for mange af de unge, at vores hud er kroppens største organ, og det er noget man skal passe på, allerede fra en ung alder. Så der er der mange muligheder. Vi har naturligvis også forskellige sten, røgelsespinde mm. hvis din datter er til det spirituelle. Men kom ned til os, så finder vi også noget til din datter, ” siger Julie Andersen smilende.

Til den spirituelle, få kurv efter eget ønske – Foto: Peter Brandi©

Hvad skal jeg så købe til min teenager søn?

”Her er der mange cremer og sæber, som passer sig for den unge, og måske også den lidt ældre, mand, der ønsker at passe på sin hud. Der er også bambussokker og bambustrøjer, og lidt af vores gode økologiske slik og nødder, plejer også at gå rent ind. Men igen er det et spørgsmål om hvem og hvad han er,” tilføjer Julie.

Til “gør det selv mandens” julesnaps, julebitter, tonic, julesild, gavekurv fra ca. 460,00 kr. – Foto: Peter Brandi©

Hvad er det min kone og børn kan få til mig?

”Der er mange ”gør det selv” mænd, der gerne vil lave deres egen kryddersnaps eller kryddersild, og der har vi krydderier der passer lige til det. Vi ser faktisk også, at der er flere, der køber krydderier til flæskestegen. Vi har også stort held med vores danske økologiske Vodka og Rom, og så har vi selvfølgelig de gode økologiske øl fra Thisted Bryggeri,” fortæller Julie og fortsætter. ”Nu vi taler om øl og spiritus, så har vi også nøddeblandinger der ud over at være fantastisk som tilbehør, også er utroligt velegnede at have med på længere køreture, og kan få brug for en sund og velsmagende snak undervejs.”

Mænd er begyndt at komme oftere i butikken

Økologi er traditionelt blevet betragtet som et kvindeområde, men det er under forandring.

Thisted øl i gaveæske 200,00 kr. – Julefred og god smag – til dig med velbehag – Foto: Peter Brandi©

Julie Andersen fortæller, at ”hun har haft Ø-Butikken i 12 år, og de seneste 4 år har hendes mand H.C. Andersen, der er uddannet helsemediciner, været fast i butikken. Over de 12 år er der sket et skred i antallet af mænd, der er begyndt at komme i butikken.

I starten kom mænd kun sammen med deres koner, og de ”var bare med.” Så begyndte mænd at være mere aktive når de kom sammen med konerne. Over de senest år er mænd begyndt at komme alene ind i butikken. Om det er en generel trend, om det skyldes at H.C. er i butikken, eller om det er på grund af, at der er kommet et større udvalg af produkter til mænd, er uvist – men der kommer flere og flere mænd i butikken, og det er dejligt.”

Prismæssigt kan man købe enkeltprodukter fra 25 kr. og op, hvis det skal være lidt større beløb, kan man få lavet en gavekurv, fra omkring 150 kr. og opefter.

Eksempler på gaveindpakket chokolade, alt kan i øvrigt byttes – Foto: Peter Brandi©

Julie tilføjer eftertænksomt, ”i vores forretning vi er ofte meget tæt på kunderne, for vi fungerer oftest som personlige vejledere, både på det fysiske og det psykiske område. Vi har over tid udviklet os til et helsehus, med behandlere og naturmediciner. Vi sætter en ære i at have tid til vores kunder.”

Hvad bør jeg gøre som virksomhed?

Som virksomhed skal du blot kontakte Ø-Butikken, og så finder Julie og de andre ud af hvad du kan få til netop dine medarbejdere, og til dit budget.

da_DKDansk