Hvem prioriterer de almindelige borgere i havneudvidelsesprojektet?

Af: Svend Erik Christiansen, kandidat til Byrådet for (A)Foto: Peter Melander Brandi©

Rungsted havn står overfor et udviklingsprojekt til 2 – 300 millioner kroner.

Havnen kan selv lægge en mindre del af pengene, men den største del skal lånefinansieres af kommunen. Renterne og afdragene skal i det væsentlige betales af skatteyderne.

Hvis vi skal legitimere at bruge skattekronerne på havneudvikling er der vigtigt at udviklingen af havnen også indebærer væsentlige forbedringer, der vedrører almindelige besøgende. Ellers kan man ikke forsvare, at skatteyderne skal betale en væsentlig del

Det er også Ok. Havnen er et kæmpe attraktiv for kommunen og dens borgere.

Men planerne viser tydeligt, at faciliteter og forbedringer der vedrører almindelige borgere ikke er prioriterede ret højt.

Mange færdes på området, men der bør tænkes mere på den almindelige adgang.

Den kørende adgang til stranden er stadig indviklet og besværlig. Der burde tænkes meget mere i nemmere og bedre adgang til stranden, f.eks. med en indkørsel og parkeringspladser i den sydlige del, ved Oddies.

Hvorfor er der stadig en stor parkeringsplads til båd-trailere på det stykke, der ligger nærmest stranden, kun til glæde for nogle få bådejere, som i øvrigt lige så godt kunne have deres båd-trailere stående et hvilket som helst andet sted i kommunen. Der er jo begrænset med plads på havnen.

I øvrigt ser det ud som om de både, der står på disse trailere er ude af brug, og nærmest at sammenligne med en ”bådekirkegård”?

Hvorfor er der ingen der tænker på, at der skal være en nem adgang til parkering for strandgæster på stedet?

I og med at havnen og bådejerne er så rigt repræsenterede i de udvalg, der skal stå for projektet, skal vi passe meget på at planerne ikke får slagside. Havnen og bådejerne skal nok tale bådejernes sag, men hvem taler borgernes/”ikke-bådejernes” sag.

Jeg har for et par år siden siddet i det udvalg, der skulle projektere udvidelsen. Jeg synes stadig ikke, der er taget nok hensyn til de almindelige skatteborgere og strandgæster i projekterne.

Ankestatistik på beskæftigelsesområdet til politisk behandling

Foto: Formand for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Henrik Klitgaard (T) – Pressefoto

Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget besluttede på sit møde den 10. marts 2025, at udvalget ville have en opgørelse af antallet af klagesager til Ankestyrelsen på beskæftigelsesområdet de seneste fire år grupperet på ydelser/lovområder.

Opgørelsen ligger nu til behandling på udvalgets møde mandag d. 19. maj, og de klager, som Ankestyrelsen har behandlet, er grupperet på følgende lovområder i fire år med beregnede omgørelsesprocenter:

  • Sygedagpengeloven
  • Lov om en aktiv socialpolitik
  • Lov om aktiv beskæftigelsesindsats
  • Lov om social pension
  • Integrationsloven

Formand for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Henrik Klitgaard (T) forklarer: ”Jeg er glad for, at vi nu får disse data til politisk behandling. På beskæftigelsesområdet er der ikke som på socialområdet en årlig, lovpligtig rapportering om klagestatistik til det politiske niveau, men fremover vil vi i udvalget tage en årlig drøftelse af klagestatistikken på beskæftigelsesområdet”.

Henrik Klitgaard fortsætter om tallene: ”Det er interessante tal, og jeg må erkende, at jeg umiddelbart ikke er glad for at se 67% omgørelser i 2024 på både sygedagpengeloven og lov om aktiv socialpolitik. På den anden side jeg lægger også mærke til, at Ankestyrelsen på sygedagpengeområdet kun har behandlet ni sager og på aktiv socialpolitik kun tre sager fra Hørsholm, så det statistiske grundlag at beregne procenter på er jo spinkelt. Uanset det er der klart noget at være nysgerrig på, og jeg forventer, at vi i udvalget vil drøfte, om vi på nogle af lovområderne skal et spadestik dybere”.

Udover en overordnet præsentation af behandlede klager indeholder sagen et bilag med flere detaljer om klagernes emne.

Det lokale kriseberedskab skal prioriteres

Af Peter Brandi – Foto: Martin Damm, formand for KL – Pressefoto

KL skriver i en pressemeddelelse at, det er problematisk, at de statslige myndigheder stadig ikke kan fortælle kommunerne, hvilke krisescenarier de skal være forberedte på og i hvor lang tid. Mens man venter på svar, udsender KL derfor nu fem anbefalinger til kommunernes beredskabsplanlægning.

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab offentliggjorde i går Det Nationale Risikobillede, og som opfølgning udsendte Styrelsen for Samfundssikkerhed et brev til kommunerne med ”opfordring til styrket beredskabsplanlægning”.

Brevet indeholder dog ingen konkrete anvisninger til kommunerne om, hvilke krisescenarier kommunerne skal være beredte på og i hvor lang tid. Og dét på trods af, at kommunerne og KL har presset på for svar i mange måneder.

Det er problematisk, at statens myndigheder stadig ikke har leveret de svar, kommunerne har brug for. Det mener formand for KL, Martin Damm:

”Ingen kan være i tvivl om, at verden er blevet et mere usikkert og utrygt sted. Derfor har vi også i mange måneder efterspurgt svar fra staten på, hvilke krisescenarier vi i kommunerne skal være beredte på eller i hvor lang tid. Men det eneste, vi har fået, var et brev i går helt uden konkrete anvisninger, men blot mailadresser på en masse styrelser. Det kan hverken borgerne eller kommunerne bruge til ret meget,” siger han.

Fem konkrete anbefalinger

Derfor har KL nu udarbejdet fem konkrete anbefalinger til kommunernes beredskabsplanlægning. De fem anbefalinger lyder:

  1. Opdater de eksisterende lovpligtige beredskabsplaner
  2. Udarbejd nye beredskabsplaner for a) Nedbrud på energiforsyning og b) Cyberangreb.
  3. Planlæg ud fra energi- og forsyningsmangel i kortere og længere lokale tidsperioder, herunder i første omgang med særligt fokus på at håndtere livsvigtige funktioner for sårbare borgere.
  4. Planlæg for og vær rustet til at tage vare på særligt sårbare borgere i kommunens varetægt i tre dage. Det gælder både borgere i eget hjem og borgere, der bor på kommunale institutioner, herunder særlig opmærksomhed på borgere uden nære pårørende.
  5. Omfanget af tiltag anbefales at svare til det der er meldt ud fra Beredskabsstyrelsen til borgere i eget hjem. De skal kunne klare sig i 3 dage med vand, mad, medicin, alternativ elforsyning mv.  

Anbefalingerne er udarbejdet af ren og skær nødvendighed, fortæller KL’s formand:
”Den usikkerhed, kommunerne lige nu står i, går simpelthen ikke. For truslerne er for alvorlige, og borgerne fortjener at blive betrygget i, at der er et lokalt beredskab klar, hvis krisen skulle ramme. Derfor har vi nu udarbejdet fem anbefalinger, som kan sætte en retning, mens vi venter på yderligere svar fra staten,” siger Martin Damm og fortsætter:

”Det er klart, at vores anbefalinger langt fra er nok for kommunerne og ikke kan stå alene. Men det er her, vi må starte. Og så vil vi i den kommende tid gør alt, hvad vi kan, for at få de statslige myndigheder til hurtigst muligt at levere de nødvendige svar og anvisninger til kommunerne.”

Kommer med en regning

Samtidig påpeger Martin Damm, at oprustningen af det lokale beredskab kommer til at kræve store investeringer. Og her er der brug for, at regeringen tager økonomisk ansvar:

”Når vi øger vores beredskab så kraftigt, kommer det selvfølgelig med en markant regning. Derfor kommer vi også til at fastholde presset på, at regeringen tager økonomisk ansvar og laver en markant national prioritering af hele vores samfunds robusthed – ikke mindst det kommunale beredskab. For vi må ikke ende et sted, hvor kommunerne er nødt til at skære i kernevelfærd som børnehaver og ældreplejen for at kunne øge kriseberedskabet.”

DI mener der er behov for dialog mellem Kommunen og virksomhederne

Af Peter Brandi – Foto: Henrik Klitgård – Pressefoto.

”Der er behov for en styrket dialog mellem Kommunen og virksom­hederne”, skriver Dansk Industri til Hørsholm Kommune på baggrund af DI’s undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed i Hørsholm 2024.

I undersøgelsen er Hørsholm i 2024 faldet fra en 88. plads til en bund­placering som nr. 91. I forhold til 2023 ser vi den største tilbagegang inden for kategorierne infrastruktur og transport, brug af private leverandører samt kategorien skatter, gebyrer og erhvervsarealer. Som i de foregående undersøgelser klarer vi os godt i kategorien “uddannelse”, hvor vi ligger på en 7. plads.

”En bundplacering er aldrig noget at prale af, men der er jo noget, der hedder, at som man spørger, får man svar”, udtaler Henrik Klitgaard, medlem af Kommunal­bestyrelsen (T) og formand for Erhvervs- og Beskæftigelses­udvalget. Henrik Klitgaard fortsætter: ”Der er spurgt til strukturer og processer som pendling, udbud, ledige erhvervsarealer, og hvor svarene afspejler, at vi i høj grad er en bosætningskommune og ikke en industrikommune med ledige arealer til udvidelse osv.”

Med hensyn til DI’s råd om at styrke dialogen med erhvervslivet udtaler Henrik Klitgaard, at ”der er intet, jeg hellere vil, og derfor tog vi for et par år siden også en række initiativer som f.eks. velkomst- og introduktions­aktiviteter for kommunens nye virksomheder, pjecer og breve samt åbne møder i Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget for alle interesserede erhvervsfolk, men der kom ikke rigtigt nogen”.

Henrik Klitgaard oplyser, at han vil tage undersøgelsen med til drøftelse med erhvervslivet i Hørsholm Erhvervsråd d. 8. oktober, ligesom Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget på sit møde d. 21. oktober vil drøfte Dansk Industris måling og efter planen udpeger nogle specifikke indsatsområder.

En undersøgelse udført af IRIS Group i foråret 2024 målte på, hvordan virksomhederne klarer sig på

  1. Arbejdspladser, indkomst og produktivitet
  2. Iværksætteri og vækstvirksomheder
  3. Eksport

Her ligger Hørsholm nr. 29 ud af alle landets kommuner.

”Der ser vi, at når man måler på, hvordan virksomhederne faktisk har det, så går det rigtig godt i Hørsholm,” slutter Henrik Klitgaard.  

Redaktøren mener: Det er dejligt, at Henrik Klitgaard tager situationen afslappet. Han har selvfølgelig gjort, hvad han kunne for nogle år siden. Spørgsmålet er så, om det var det rigtige man gjorde dengang? Som virksomhed vil jeg hellere have service og hurtig hjælp fra kommunen, når der er behov, end velkomstmøder og pjecer.

Ny strategi for Hørsholm Kommune vedtaget

Af Peter Brandi – Foto: Borgmester Morten Slotved (C) – Privatfoto

Den samlede kommunalbestyrelse i Hørsholm Kommune har netop vedtaget den nye Hørsholmstrategi, der er den langsigtede strategi for udviklingen af kommunen (Plan- og udviklingsstrategi 2023-2035).

Visionen kredser om det gode liv i Hørsholm med særligt fokus på borger- og børneliv, byliv og bæredygtighed.

Strategien understøtter målet om at forblive med at være en attraktiv kommune, fortæller borgmester Morten Slotved (C): “Vi skal være fælles om det gode liv og være en kommune for både det gode børne- og ældreliv og alt derimellem. Vi skal have en levende bymidte, et blomstrende foreningsliv, et trygt lokalsamfund samt boliger til alle livsfaser. Og når vi fremadrettet udvikler kommunen, skal vi have et særligt øje for klimatilpasninger, bæredygtighed og den grønne omstilling,”.  

Formand for Ældre Sagen i Hørsholm Peter Melander Brandi

Borgmester Morten Slotved er glad for, at Hørsholmstrategien er resultatet af en enig kommunalbestyrelse. “Vi er fælles om det gode liv i Hørsholm. Det er derfor afgørende, at det er en samlet kommunalbestyrelse, der står bag den langsigtede strategi for kommunen. Nu har vi retningen og pejlemærkerne for de næste mange års arbejde med udvikling af kommunen, så vi forbliver med at være en attraktiv og proaktiv kommune både at bosætte sig i og drive virksomhed fra.” slutter borgmester Morten Slotved.

Formanden for Ældre Sagen i Hørsholm Peter Melander Brandi er knap så tilfreds med den vedtagene strategi. Han siger, “der er mange gode ting i strategien, og vi er da også tilfredse med, at en del af de emner, vi bragte op i vores høringssvar, er blevet adresseret. Men samtidig må vi understrege, at der stadig er lang vej endnu, før ældre borgere udgør en ligeværdig del af den fælles strategi”.

Du kan finde strategien på dette link: https://dagsordener.horsholm.dk/vis/pdf/bilag/95240ea1-c8aa-42b6-9c72-b6cb69f8c3b7/?redirectDirectlyToPdf=false

Arkitekturpolitik

Af Thorkild Gruelund (Q) medlem af kommunalbestyrelsen – Foto: Peter Brandi©

På seneste økonomiudvalgsmøde behandlede vi Byudviklingsudvalgets – på mange måder -glimrende forslag til arkitekturpolitik for Hørsholm Kommune.

Gennemarbejdet af fagfolk i administrationen, og særdeles kompetente politikerkollegaer. Problemet er, at ingen af disse gode mennesker har stillet spørgsmålet: Hvad koster det?  Administrationens arbejde med tilvejebringelsen af politikken, og afledt drift efterfølgende.

For nogle år siden vedtog kommunalbestyrelsen ’lokalplan nr. 143’ – en bevarende lokalplan. Smukke gamle huse og arkitektonisk velgennemtænkte bebyggelser skulle sikres for fremtiden.

Havde vi politikere dengang fået orientering om, at lokalplanen nogle år ville medføre ekstra sagsbehandlingstid for 1-2 millioner kroner, havde vi næppe vedtaget denne lokalplan.

Hvert år, når kommunalbestyrelsen diskuterer det kommende års budget for børn, handicappede og ældre, ser vi rigtigt meget på lovens krav.

Iagttagere af budgetprocessen vil erindre, at administrationen hvert år byder ind med lukning af Selmersbo Aktivitetscenter som en sparemulighed. Der er fra central lovgivers side – regering, folketing etc. intet krav om, at en kommune skal have et sted som Selmersbo. Derfor kan kommunalbestyrelsen beslutte at lukke stedet. Jeg håber dog aldrig det sker.

Når vi i kommunalbestyrelsen lægger budget for børne-, handicap- og ældreområdet har vi et nøje sigte på lovens krav. På de områder bevilger vi sandelig ikke noget ekstravagant.

Kommunalbestyrelsen udtrykker ofte forargelse over de centrale myndigheders krav f.eks. på dokumentationssiden i ældreområdet. Rigtigt! Der er mange krav, som koster tid og dermed penge.

På planområdet lægger kommunalbestyrelsen selv lag på lag af sagsbehandlingskrav, som ingen central myndighed overhovedet har stillet krav om.

Stor respekt for ord, streger, tegninger og mursten! Jeg vil hellere prioritere anstændige vilkår for ældre og børn.

Vores tekniske forvaltning bør hvert år – som sparemulighed – fremlægge alle de krav til ekstra sagsbehandling, som kommunalbestyrelsen selv har vedtaget.

Her kan den ønskede arkitekturpolitik, og andre vedtagelser nok give mulighed for besparelser for samlet et par millioner årligt.

Må jeg opfordre mine politikerkollegaer til at gentænke, til hvad vi vil bruge borgernes penge. Penge kan kun bruges en gang. Skal vi prioritere unødvendige tidskrævende og omkostningstunge krav på byggesagsområdet.

Nej ikke efter min opfattelse!

Gode politikerkollegaer besind Jer!

Rigtig udvikling i antal indbrud

Af Jan Klit, medlem af Kommunalbestyrelsen (C) – Foto: Peter Brandi©

Nye tal for udviklingen i indbrud i Hørsholm viser en stabil udvikling på et relativt lavt niveau.

Selvfølgelig er 41 indbrud i 1. kvartal 2023 i sig selv alt for mange, men sammenlignet med samme kvartal sidste år, er der glædeligvis tale om et klart fald. For de mørke vinterkvartaler havde vi også i slutningen af 2022 pæne tal på – især sammenlignet med tidligere.

Vi fortsætter selvfølgelig vores mange målrettede og strategiske indsatser, sammen med Bo Trygt og Nordsjællands Politi, så vi fortsat kan gå forrest som kommune på dette område.

Walk and watch, nabovenner, den mobile politistation og tryghedsvandringer vil også den kommende tid være en væsentlig del af agendaen.

Graf over udviklingen og aktuel status.

Sæt kulturdagen fri 

Ann Lindhardt, Gruppeformand (V) medlem af kommunalbestyrelsen og Sports-, sundhed- og kulturudvalgetFoto: Peter Brandi©

Kulturen skal sættes fri, og kulturdagen skal afvikles på en ny måde. Kulturdagen væk fra det traditionelle kommunale regi og låste politiske rammer. Det skal være borgernes kulturdag med langt mere medindflydelse og involvering. Det har længe været et ønske fra Venstre at sætte kulturen mere fri – også kulturdagen. Den liberale tankegang, hvor borgerne har mere medbestemmelse og medindflydelse. 

Kulturlivet, kulturvirksomhederne og borgerne skal have flere incitamenter til at sætte retning for kulturlivet, og hvordan det skal udvikles. Når den længe ventede kulturpolitik skal udarbejdes, skal det være med en ambitiøs tilgang, der netop kan løfte og udvikle kulturen der sætter frivillige, kulturerhvervene og kulturinitiativtagerne mere frit. Vi skal fjerne barrierer, så det bliver mere enkelt for både små og store aktører at få godkendt og kunne gennemføre spændende nye kulturbegivenheder og projekter.

Derfor bør vi se kulturområdet feks også som et aktivt forretningsområde og et erhverv, der både skaber stor økonomisk værdi i sig selv, der samtidig bidrager til den lokale turisme, erhvervsliv og de demokratiske samtaler. 

Venstres prioriterer Kultur til de mange og ikke de få. Kultur er med til at sikre nye generationers demokratiske dannelse. Derfor er det afgørende, at vi har en kulturpolitik, som skaber bedre vilkår for, at kunst og kultur kan blomstre og berige borgernes liv. Et godt kulturliv er en forudsætning for et stærkt nationalt og lokalt fællesskab og få et bedre kendskab til vores værdier.

Kultur og kreativitet lever i de lokale fællesskaber og er på mange måder en løftestang for det gode liv. Kultur skaber indhold, det styrker fællesskabet og sundheden – og det former lokalområdets identitet.

Skal kulturdagen i stedet være en Byfest? Kulturnat? i Gågaden? Eller skal formatet være det samme? skal det lokale erhvervsliv være en større medspiller? som til juletræsfesten på Ridebanen som var et private imponerende initiativ. 

Der er nu opstartet indledende dialog om fremtidige Kulturdag, hvor borgere, foreninger, erhvervsliv og andre interesserede mødes. Det er vigtigt at starte processen med de lokale kulturaktører, erhvervslivet, frivillige borgere til et samarbejde om at arrangere Kulturdag 2023, der skal sætte retning for proces og format.  Flere Ildsjæle og interesserede kan stadig melde sig til. 

Borgmesterens nytårstale 2022

Af Borgmester Morten Slotved(C) – pressefoto

Vi løfter i flok

I 2022 har jeg virkelig mærket, hvordan vi har løftet i flok. Vi står sammen her i Hørsholm, og det er blevet tydeligere end nogensinde. Klimaborgerpanelet, krigen i Ukraine, bysamarbejdet og havneprojektet er baseret på store interessentbidrag i samarbejde med kommunen. Det er en fornøjelse at vidne, når lokale ildsjæle griber bolden og stabler et julearrangement på ridebanen på benene, og når Hørsholmborgere hjælper ukrainske familier nød. Det gør mig stolt, når opfindsomme elever prøver at finde løsninger på energikrisen. Måske er det også den samskabelse, som kan få Kulturdagen til at blomstre i det nye år. Når vi træder til, hvor vi kan, og spiller hinanden gode, så sikrer vi også, at Hørsholm fortsat er det bedste sted at bo.

Tak for et godt klima-år
Sidste år sagde vi, at vi skulle i gang med klimaindsatsen i Hørsholm, og dét er vi i den grad kommet. Vi er kommet langt, og vi har inddraget både borgere, virksomheder, unge og foreninger i arbejdet. Vi har bl.a. udsendt en gratis klimaberegner til alle borgere over 15 år i Hørsholm, fordi det er vigtigt, at alle kender deres eget klimaaftryk. I sensommeren sammensatte vi også et klimaborgerpanel, som skulle give input til hvordan Hørsholm Kommune bliver en CO2-neutral og klimarobust kommune. Det har været en spændende inddragelsesproces, som har mundet ud i nogle konkrete anbefalinger, som Kommunalbestyrelsen har taget imod. I 2023 får Hørsholm Kommune sin helt egen klimahandlingsplan, som er baseret på alle de idéer og den dialog, der har været med lokale aktører i løbet af 2022.

Til næste år kommer vi til at tage skridtet videre, når vi afholder en masterclass i klimahandling, hvor interesserede borgere får inspiration og redskaber til at arbejde med bæredygtig forandring lokalt i Hørsholm. Det foregår på tre aftenmøder i januar og februar måned. Er du optaget af hvordan vi tager hånd om klimaudfordringen i praksis? Så er denne masterclass noget for dig. Tilmelding foregår på BorgerLab. Find link længere nede på siden.

Man kan ikke tale om 2022 uden at tale om energikrisen. Ruslands invasion af Ukraine har haft store konsekvenser for hele verden, og dem mærker vi også her i Hørsholm. Vi har skruet ned for varmen og sparet på energien, og det skal vi også lige vænne os til. Jeg vil gerne sende en stor tak for indsatsen til alle, der har bidraget og fortsat bidrager til at spare på energien.

Stigende udgifter presser budgettet
Kommunens budget er under pres. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er ekstremt svært at lægge kommunale budgetter i øjeblikket. Den stigende inflation har skabt økonomiske udfordringer, og derudover har vi et betydeligt merforbrug på ældreområdet og det specialiserede voksenområde. Flere borgere har slet for ret brug for kommunens hjælp. Udgiftsstigningen sker på trods af, at vi i løbet af året har iværksat handleplaner og manet til forbrugstilbageholdenhed i kommunen som helhed. Vi har gennemført budgetreduktioner på 55 mio. kr. i 2023, og det kommer borgerne til at kunne mærke næste år. Vi har handlet i tide for at skabe en bedre balance mellem indtægter og udgifter i 2023. Det har været nødvendigt for at stå bedre rustet til fremtiden.

En tryg hverdag frem for alt
Vores medarbejdere i de kommunale dag- og plejetilbud har en travl hverdag, hvor de arbejder målrettet på at levere en høj kvalitet i de daglige opgaver. Både social- og sundhedspersonale og det pædagogiske personale gør et vigtigt stykke arbejde for at give vores ældre og børn en tryg hverdag. Det er en kendt sag, at kommunerne mangler medarbejdere på velfærdsområderne. Hvordan får vi gjort det endnu mere attraktivt at søge til Hørsholm som sygeplejerske, social- og sundhedsmedarbejder eller pædagog? Den indsats er vi allerede godt i gang med, og det fortsætter i 2023.

Jeg håber, på trods af alle udfordringerne, at vores medborgere på plejehjemmene og i daginstitutionerne stadig føler sig trygge i forhold til den pleje og omsorg, de modtager fra kommunen. Jeg håber på samme vis, at vores børn og forældre oplever en udviklende og tryg hverdag i de enkelte dagtilbud. Vi har nemlig gode dag- og plejetilbud. Vi har løftet personalenormeringerne de seneste år i vores dagtilbud, og vi har fortsat en god og værdig ældrepleje, for dem, der har brug for kommunens hjælp. På skoleområdet ligger vores elever stadig i toppen på landsplan, og det gør mig stolt, at vi formår at holde niveauet i en svær tid.

På vegne af kommunalbestyrelsen vil jeg gerne ønske alle borgere i Hørsholm et rigtig godt nytår.

Økonomien flopper fælt – Venstre kræver uvildig undersøgelse 

Af Ann Lindhardt, gruppeformand og medlem af kommunalbestyrelsen (V) – privatfoto

Borgmesteren og hans flertal “leger med ilden”. Hørsholm befinder er midt i dyb økonomisk krise. I løbet af 2024, vil likviditeten være faldet til et kritisk uholdbart lavt niveau, og Hørsholm Kommune stå til at komme under administrationen. Hvis Hørsholm skal betale “dummebøde” står Hørsholm allerede næste år på randen af fallit. Budget for 2023 er allerede brast sammen. 

Fakta er, det omhandler mangeårig kuldsejlet økonomistyring i Hørsholm, manglende overblik og rettidig omhu – som nu viser sit sande ansigt. Desværre ser økonomiudvalget IKKE frem til en økonomisk solid løsning fra forligspartierne bag budgettet, der sikrer kommunens økonomiske fremtid. Det var ellers stillet i udsigt. Venstre ser sig derfor nødsaget til at fremsætte ændringsforslag til økonomiudvalgsmødet, samt opfordre til uvildig ekstern undersøgelse til bunds af Hørsholms økonomi, da økonomistyringen desværre flopper fælt. 

 1) budgetoverskridelse på -77 millioner kr., en af Danmarks største pr. indbygger i 2022. Umådeligt pinligt. Allerød forventer en overskrider på “kun” -12 millioner kr. 

2) Ekstra anlægsudgifter på over 50 millioner kr.

 3) mulig sanktions “dummebøde” (pga. budgetoverskridelser) på op imod 45 millioner kr. – alle udgifter der IKKE er budgetlagt. Der er heller ikke taget højde for stigende priser og inflation, men kalkuleret en tynd og skrumpende kassebeholdning på 100 millioner kr. i 2023, og 50 millioner kr. i 2024. 

Hvis alle ikke budgetlagte udgifter skal betales, oplyses der at Hørsholm likviditet står til kun 24 millioner i 2024, MEN med mulig sanktions “dummebøde” kan Hørsholm fallit allerede i 2023. 

Diverse undskyldninger fra Borgmesteren og den konservative gruppeformand den seneste uge, og kalde Hørsholm økonomi solid ville være at stikke vores borgere blår i øjnene. 

Venstre fremlægger derfor ændringsforslag på økonomiudvalgsmødet “anlægsstop”, der netop tager højde for nye anlægsudgifter og kritiske kassebeholdning.  

Konstant skiftende meldinger om økonomien, forsinkede bilag, den ene politiske handleplan efter den anden, der viser sig som fiasko og “fugle på taget” da de slet ikke har givet den tiltænkte effekt eller stoppet den økonomiske blødning. Derfor ser Venstre sig nødsaget til at opfordre til ekstern uafhængig revision, der skal give en statusrapport for Hørsholms økonomi og konstant væltede budgetter. Venstre er nervøse for politisk indblanding i forvaltningens arbejde. 

Nyt fælles rensningsanlæg – KUN hvis det giver mening

Af Jacob Schulze, Klima og miljøudvalget og Ann Lindhardt, gruppeformand, begge medlem af KB (V)

Venstre står fast på holdning om, der på nuværende tidspunkt IKKE er opbakning til nyt fælles rensningsanlæg for 4 kommuner – og nu evt. 5 kommuner, hvis Fredensborg Kommune bliver den 5. spildevandspartner, så længe grundlaget og præmissen stadig er uklar. 

Venstre kæmper stadig for Hørsholms borgere, ligesom vi kæmpede før valgkampen, for at der IKKE bliver placeret et nyt stort fælles rensningsanlæg på Agiltevej. Venstre havde nogle klare forbehold i den nye netop vedtagne Kommuneplan, som f.eks. at “nyt fælles rensningsanlæg i Hørsholm” IKKE skulle indgå i Kommuneplanen 2021-2033. Der var opbakning til Venstres ændringsforslag, så afsnittet udgik før vedtagelsen. 

Der er nu kommet en 5. spildevandspartner i spil, pga. af opstået behov hos Fredensborg Kommune, og et stort politisk pres for at Hørsholm ikke bliver placeringsstedet for nyt stort fælles anlæg. Som Venstre udtaler i denne uge, er det positivt, at der arbejdes på ny placering, for evt. nyt anlæg, MEN der er stadig brug for langt flere oplysninger om selve behovet for at samle et nyt fælles anlæg for 5 kommuner – FØR der kan tages endelig stilling til forslaget. Venstre ønsker IKKE et nyt fælles anlæg for enhver pris. Det er stadig uklart, hvor stor en del af vores by, der skal være gravet op i årevis, dokumentation for rensestrukturen, økonomien samt det miljømæssige belæg. Det er afgørende i forhold til klima og CO2. Som også meldt ud i pressen den 23.10.2021 bakker Venstre ikke på nuværende grundlag op om planerne for et fælleskommunalt renseanlæg, så længe præmissen er uændret og Usserød kan leve op til kommende krav. Der er IKKE fremlagt ny dokumentation. 

Der mangler stadig større borgerinddragelse. Venstre opfordrer til, der bliver lyttet mere til f.eks. “Borgergruppen mod det nye rensningsanlæg” og referencegruppen. Dette skulle nødigt opfattes som en lukket proces. 

Lige nu er der større behov for Hørsholm prioriterer og undersøger muligheden for udvidelse af f.eks.. fjernvarme i Hørsholm, da mange borgere er pressede af stigende gaspriser, samt at fokusere på at udbygge vores eksisterende rensekapacitet. 

Vi burde politisk sætte alle kræfter og kommunens ressourcer ind her, og sætte planerne om et nyt fælles rensningsanlæg på pause.

Liberal Alliance Hørsholm afholdt generalforsamling og glædes over 20% medlemsfremgang 

Foto af nyvalgte bestyrelsen for Liberal Alliance Hørsholm. Fra venstre Jonas Gudjonsson, Ronni Joensen, Jes Weinreich Holm, Jonas Busekist og Jakob Nybo. Pressefoto

Liberal Alliance Hørsholm afholdt generalforsamling onsdag 11. maj 2022. Jes Weinreich Holm blev genvalgt til formand og Jakob Nybo fortsætter som politisk ansvarlig.

‘Vi blev desværre ikke valgt ind til kommunalvalget i november 2021, så nu mangler byen den økonomiske vagthund for det kommunale overforbrug samt den positive kritiske fremadskuende indstilling’ siger Jakob Nybo. 

‘Som lokalforening vil vi fokusere på at understøtte Liberal Alliance landspolitisk, og vi ser meget frem til det kommende Folketingsvalg, som skal holdes senest den 4. juni 2023 dvs. indenfor 13 måneder. Alex Vanopslagh gør det jo særdeles godt, og LA står til en større fremgang landspolitisk. Desuden glæder vi os over, at vi har haft en medlemsfremgang på 20 % det seneste år i lokalforeningen’ siger Jes Weinreich Holm.

da_DKDansk