Kategori: Seniorer

Af Peter Brandi – Foto: Louiselund – Peter Brandi©

Som følge af flere ældre og stigende udgifter på det sociale område var der allerede i foråret pres på økonomien på Social og Seniorudvalgets område. Ved den nyeste budgetopfølgning (prognose for årsresultatet) forventes et uventet og stigende merforbrug på ældreområdet i 2022 på ca. 5,2 mio. kr. Det kommer især fordi rekrutterings-udfordringerne nu også slår hårdt igennem. Udfordringerne bringer det totale forventede merforbrug i 2022 op på 28 mio. kr. på Social- og Seniorudvalgets område. En plan for at håndtere situationen er på vej til politisk behandling.

Kombinationen af flere ældre, rekrutteringsudfordringer og deraf stigende (vikar)udgifter presser kommunens økonomi hårdt. Regeringen har lagt stramme rammer for kommunernes økonomi for 2023, og der er ikke afsat økonomi til flere ældre, i det omfang Hørsholm Kommune oplever det. Hørsholm Kommune vil derfor sætte gang i en plan for at for at holde udgifterne i ro i resten af 2022, samtidig med, at der sættes fokus på at rekruttere flere faste medarbejdere til ældreområdet.

 ”Manglen på medarbejdere er reel og den påvirker, hvad vi kan tilbyde borgerne” siger borgmester Morten Slotved i forbindelse med en kommende handleplan.

Fra den forrige til den nyeste budgetopfølgning vurderes merforbruget at stige med yderligere 5,2 mio. kr. Det knytter sig især til vikarudgifter, hvor timeprisen er steget voldsomt.

Men området var i forvejen også presset af stigende udgifter til f.eks. kommunens midlertidige plejepladser og den mad kommunen leverer til borgerne.

”I forbindelse med vores løbende opfølgninger på budgettet må vi desværre konstatere, at vi har haft en foruroligende stigning i udgifterne hen over sommeren. Det er især nødvendige udgifter til vikarer i hjemmeplejen, der tynger,” siger borgmester Morten Slotved.

Den markante vækst i udgifter til vikarer i hjemmeplejen hænger sammen med, at Hørsholm Kommune, på linje med andre kommuner, oplever udfordringer i forhold til i det hele taget at rekruttere medarbejdere til de store velfærdsområder, herunder hjemmeplejen. Hørsholm Kommune har fuld fokus på den udfordring og der arbejdes med både rekruttering og fastholdelse generelt i Hørsholm Kommune.

Plan på vej til politisk behandling

Situationen kalder på handling og derfor modtager kommunens politikere snart en plan til politisk behandling.

”Nu tager Hørsholm Kommunalbestyrelse fat på at håndtere udfordringen for 2022, med det vil også være naturligt, og rettidig omhu at rette blikket mod budgettet for 2023 for at sikre økonomisk stabilitet. Det vil sige, at vi bør kigge på tiltag, der kommer til at strække sig længere end 2022,” siger borgmester Morten Slotved.

Der vil blive udarbejdet en handleplan til nedbringelse af merforbruget, der behandles i Social- og Seniorudvalget den 22. august og forventes besluttet endeligt i Kommunalbestyrelsen den 29. august. Handleplanen er et supplement til tidligere indsatser, som ikke vurderes tilstrækkelige i lyset af de nye udfordringer.

Vicedirektør Michael Teit Nielsen – Foto: Peter Brandi©

Vicedirektør Michael Teit Nielsen fortæller; “om to dage starter der et meget stort arbejde med at skabe en helt ældrepleje. Det bliver spændende, krævende og udfordrende, Det er noget jeg om mine mange kolleger ser frem til.”

Arbejdet foregår med “hjemsted” i Social- og Ældreministeriet.

Forud for dette går, at Ældre Sagen for tre år siden dokumenterede, at der var ca. 73.000 ældre med væsentlige funktionsnedsættelser, der ikke modtog nogen hjælp overhovedet. De var “hjemmehjælpsløse” og et indtil da overset problem.

Med denne oplysning og med en årrække af kommunale nedskæringer i hjemmehjælp og reelt stop for byggeri af plejehjem som bagtæppe efterlyste Ældre Sagen i foråret 2019 en “New Deal”; et 360 graders eftersyn af ældreplejen. Flere midler på finansloven til kommunerne var ikke nok til at give en holdbar og tilfredsstillende løsning; der burde også ses på organiseringen af ældreplejen, visitationen (tildelingen af hjælp), borgernes retssikkerhed og meget andet.

I et partnerskab arrangerede FOA, KL, Sundhedsministeriet (der dengang også var Ældreministerium) samt Ældre Sagen et Ældretopmøde i 2020, fulgte op med udviklingsarbejde i seks forskellige spor og arrangerede derefter et opfølgende Ældretopmøde i Odense i september sidste år. De fire parter har skrevet et fælles charter, der har sat retning for udviklingen i ældreplejen.

Siden fulgte et dialogmøde i statsministerens residens Marienborg.

Og endelig annoncerede statsminister Mette Frederiksen nytårsdag, at hun ønskede et opgør med den ældrepleje, vi har i dag: “…hånden på hjertet, så har vi endnu ikke den ældrepleje i Danmark, som vores ældre har fortjent. Jeg vil derfor i aften foreslå noget vidtgående.
At vi afskaffer den omfangsrige regulering og lovgivning på ældreområdet og starter helt forfra. En ny kort og præcis ældrelov. Med klare værdier. Værdighed. Valgfrihed. Selvbestemmelse. Og få dokumentationskrav”.

Ældre Sagen glæder sig over det høje ambitionsniveau!
Vicedirektør Michael Teit Nielsen udtaler. “Opgaven er stor, men heldigvis står vi ikke på bar bund, fordi vi har meget at bygge videre på i form af topmøder og charter.

I Ældre Sagen har – ikke overraskende – vores øjne rettet imod den pleje og hjælp, som den enkelte ældre med behov herfor modtager. Vi har derfor mentalt med gul tusch highlightet følgende sætning fra statsministerens nytårstale: “Lad de ældre få den kærlighed og pleje, som livets efterår kræver”.

Hvis dette skal blive til virkelighed, må der efter vores vurdering komme langt mere selvbestemmelse til den ældre, mere kontinuitet i hjælpen og bedre inddragelse af og samarbejde med de pårørende.

Vi ser det store arbejde, der skal foregå i tre ekspertgrupper, med involvering af adskillige ministerier og med et panel ledet af tidligere dep.chef Per Okkels, som det 360-graders-eftersyn, vi efterlyste for tre år siden, og vi kaster al den viden og den engagement ind i arbejdet, vi kan.

For det handler om at genoprette tilliden til vores generationskontrakt!”

Af Peter Brandi – Foto: Peter Brandi©

Du må gerne arbejde, når du får folkepension. Men hvor meget du får i pension og tillæg afhænger af, hvor meget du tjener.

Hvor meget må du tjene ved siden af folkepensionen?
Du må tjene op til 122.004 kroner om året (2022), når du får folkepension, uden at blive sat ned i pensionstillæg eller tillægsprocent, men lønnen kan dog have betydning for din boligydelse. (Beløbet er efter AM-bidrag.)

Bundfradraget på 122.004 kroner om året (2022) gælder for et helt kalenderår fra januar til december. Så du kan for eksempel godt arbejde på fuld tid i nogle måneder og så holde fri resten af året.

I det kalenderår hvor du går på folkepension, gælder der særlige regler. Bundfradraget bliver tilpasset det antal måneder, du er på folkepension. Går du for eksempel på folkepension i april, er dit bundfradrag for 8 måneder. Det vil sige 81.336,00 kroner.

De 122.004 kroner om året (2022) gælder for ”personligt arbejde”. Det vil sige:

• Indkomst fra løn
• Fratrædelsesgodtgørelse der bliver udbetalt og beskattet efter overgang til folkepension
• Den sidste efterløn der bliver udbetalt og beskattet efter overgang til folkepension
• Indkomster fra egen virksomhed
• Honorarer og mødediæter

Hvordan bliver din pension nedsat, hvis du arbejder?
Folkepensionen består af to del, et grundbeløb og et pensionstillæg. Det er forskelligt, hvor meget du må tjene, før grundbeløbet og pensionstillægget bliver sat ned.

Hvordan påvirker arbejdsindtægt grundbeløbet?
Dit grundbeløb kan blive sat ned, hvis du arbejder og tjener 348.700 kroner om året (2022). Grundbeløbet bortfalder helt, hvis du tjener mere end 610.500 kroner om året (2022). (Beløbet er efter AM-bidrag.)

Hvordan påvirker arbejde dit pensionstillæg og personlig tillægsprocent?
Hvis du tjener mindre end 122.004 kroner om året (2022) kroner om året, påvirker din arbejdsindtægt hverken dit pensionstillæg eller din personlige tillægsprocent.

Beløb i tabellen gælder for 2022:

Pensionstillægget:	Bliver sat ned ved indkomst på	Det bortfalder ved indkomst over
Enlig	87.700 kr.	379.000
Samlevende med pensionist	179.700	464.700
Samlevende med ikke pensionist	179.700	322.200

Din pension bliver beregnet på baggrund af din forskudsopgørelse. Derfor er det vigtigt, at din forskudsopgørelse er opdateret.