Af Peter Brandi – Pressefoto: Fra venstre – Formand for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Henrik Klitgaard, Borgmester Morten Slotved, Partnerskabsdirektør hos Enemærke & Petersen Morten Enkebølle og Partner i Nøhr & Sigsgaard Berit Thorup.
Hørsholm Kommune har valgt at indgå i et strategisk byggepartnerskab. Det nye samarbejde har fået navnet HØST og består af et stærkt og erfarent team med entreprenør Enemærke & Petersen i spidsen.
Hørsholm Kommune står overfor at udvide kapaciteten på daginstitutionsområdet og ønsker at arbejde målrettet med det gode børneliv. Sammen med bæredygtighed er det centrale temaer i det nye strategiske byggepartnerskab, som Hørsholm Kommune forventer at benytte til bygge- og renoveringsprojekter over de næste 4-6 år.
Brugertilpasset og bæredygtigt byggeri Borgmester Morten Slotved peger på, at der i strategiske partnerskaber ligger en oplagt mulighed for at optimere bygge- og brugerprocesser: ”I Hørsholm Kommune ser vi mulighed for at samarbejde os til bedre, brugertilpasset og bæredygtigt byggeri. Vi vil via ”HØST” udvikle en samarbejdsmodel, der er tilpasset Hørsholms specifikke behov og samtidig styrker kommunen som arbejdsplads. Vi er ikke den største kommune, men vi er ambitiøse – og vi håber, at der er andre kommuner, der lader sig inspirere.”
Samarbejdet skal også inspirere lokalt Formand for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Henrik Klitgaard har fokus på samarbejdet med de lokale håndværksvirksomheder, og opfordrer både den nye strategiske partner og potentielle lokale underentreprenører til at gå åbent ind i et fremtidigt samarbejde og understreger: ”I Hørsholm ønsker vi at høste de veldokumenterede fordele, der kan opstå via gode samarbejdsrelationer. Vi forventer bl.a. større budgetsikkerhed, færre konflikter, hurtig eksekvering og høj kvalitet i udførelsen.”
I den forbindelse har partnerskabsdirektøren Morten Enkebølle fra Enemærke & Petersen et klart ønske: ”Vi vil rigtigt gerne have fat i lokale håndværksvirksomheder, der som underentreprenører ønsker at prøve at arbejde i et tillidsbaseret og åbent samarbejde. Det er en anderledes måde at arbejde på og kræver nogle gange lidt tilvænning, men det gode ved samarbejdsmodellen er, at alle vinder på den.”
Fakta Det strategiske byggepartnerskab HØST starter op i oktober 2023 med både en onboarding proces og konkrete projekter. Der skal bl.a. laves en helhedsplan for daginstitutionsområdet, der skal sikre sammenhæng på tværs. Derudover er der to nye daginstitutioner i støbeskeen samt transformation af en række ejendomme, så de bedre understøtter kommunens behov.
HØST står for Hørsholm Kommunes Strategiske Team og består af entreprenør Enemærke & Petersen, arkitekt Nøhr & Sigsgaard, ingeniør Dominia og landskabsarkitekterne Kragh & Berglund. Et team der kommer til at samarbejde tæt med kommunens bygherreorganisation.
Byggepartnerskabet bygger juridisk på en rammeaftale, hvor projekter kan igangsættes indenfor de næste 4 år. Der ligger efterhånden omfattende forskning, der belyser fordelene ved strategiske byggepartnerskaber.
I løbet af januar og februar har 25 Hørsholmborgere deltaget i et gratis forløb: Masterclass i klimahandling. Forløbet er udviklet i samarbejde med DeltagerDanmark og sætter fokus på klimahandling i hverdagen.
I løbet af tre undervisningsgange har deltagerne beskæftiget sig med, hvordan de kan arbejde med klimaudfordringen i de fællesskaber og foreninger, som de bruger deres tid i til dagligt. Underviserne fra DeltagerDanmark har sat fokus på, hvordan deltagerne kunne bringe sig selv i spil og opbygge relationer til gavn for klimaet.
Direktør for By & Erhverv, Ole Stilling, siger: ”En vigtig del af klimaarbejdet er at blive skarp på, hvordan vi tager hånd om klimaudfordringen i hverdagen og i de lokale fællesskaber, som vi indgår i hver især. Som kommune vil vi gerne være med til at skabe handlemuligheder for den enkelte. Det er inspirerende at se, at 25 lokale ildsjæle har brugt deres tid på netop det.”
Begejstringen fortsætter
De Grønne Ambassadører er ivrige efter at holde kontakten med hinanden, og derfor har kommunen stillet en gruppe til rådighed på BorgerLab, hvor de kan udveksle viden og erfaringer om initiativer, der er i gang.
Masterclass i Klimahandling er gennemført som led i Hørsholm Kommunes arbejde med den kommende klimahandlingsplan, hvori der er særlig fokus på borgernes rolle i at skabe en klimarobust kommune. Læs mere på BorgerLab og bidrag til klimaarbejdet i Hørsholm Kommune: https://borgerlab.horsholm.dk/da-DK/folders/etklimaneutralthorsholm
Hørsholm Kommune er sammen med Allerød, Fredensborg og Rudersdal kommuner ved at udarbejde en ny fælles affaldsplan for de kommende 6 år. Kommunerne søger borgernes ideer til vejen mod den grønne omstilling med mindre affald og mere genanvendelse.
Affaldsplanen kan indeholde emner som; mindre affald, mere genbrug og genanvendelse af storskrald, bedre sortering ved husstanden og på genbrugspladsen. Alle borgere inviteres til at byde ind med ideer til den kommende affaldsplan via BorgerLab.
Idéer modtages frem til og med 22. januar 2023 Har du et forslag til, hvordan kommunen fx kan understøtte et byttehjørne, eller har du en ide til, hvordan vi får sorteret endnu mere plast til genanvendelse?
Indkomne idéer og forslag indgår i kommunernes videre arbejde med affaldsplanen, hvorefter de vil blive præsenteret på et fælles kommunalt politisk temamøde for medlemmer af Klima- og Miljøudvalgene i de fire kommuner, i februar 2023.
Efterfølgende vil idéerne blive udviklet yderligere sammen med de borgere, der melder sig som deltager i et affaldspanel. Affaldspanelet skal bestå af borgere fra de fire kommuner og vil blive udvalgt repræsentativt i starten af 2023.
Vidste du, at… I 2021 producerede hver borger i Hørsholm (beregnet som gennemsnit for Allerød, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal kommuner) i gennemsnit 889 kg affald. Det ligger over landsgennemsnittet på 845 kg affald og langt over EU-gennemsnittet på 505 kg. Kun 56% af affaldet i de fire kommuner blev kørt til genanvendelse i 2021, så der er et stykke til den nationale målsætning om at genanvende 65% af affaldet i 2035.
Sandfodringen af kysten mod nord fra Bukkeballevej til Mikkelborg har skabt en ny strand. Formålet i sig selv er kystsikring, men det er jo oplagt, at der nu også er kommet et nyt rekreativt område ud af det. Rigtig mange går ture på strækningen og stand og vand ser rigtig indbydende ud, og frister til en dukkert, når det bliver lidt varmere.
Når forlængelse af rørudløbet ved Bukkeballevej, 30 m ud i Sundet og ”sandpuden” er fordelt over rørene, så er projektet færdigt, og hvad så? Må man bade der? Må man parkere bilen på Strandvejen? Hvor skal vi stille cyklerne? Osv.
Ja spørgsmålene er mange, og jeg vil forsøge at besvare dem.
Ja, man må gerne bade på stykket, men der vil ikke blive opsat ”badeflag”. Og pas nu på ikke at ødelægge den nyplantede hjælme, som skal holde på sandet. Så brug den nederste halvdel af stranden. Ikke det beplantede område.
Ja, man kan parkere biler og cykler på p-pladsen ud for Bukkeballevej, og man må også gerne parkere på Strandvejen, hvis det kan ske uden gener og fare/ulempe for den øvrige trafik udenfor byzonen. – Vi vil se lidt nærmere på, om der måske skal være restriktioner på parkeringen – måske kun parkering i den ene vejside, men det må jeg komme tilbage til.
Så min forhåbning er, at vi med sædvanlig omtanke fra borgere og gæster kan få en rigtig god strandeng ud af projektet til fælles brug og gavn, ligesom det er min klare forventning, at sandfodringen kommer til at give den nødvendige kystbeskyttelse.
Af Peter Brandi – Foto: Da aftalen blev indgået – på billedet ses direktør og partner i Sophienberg Gruppen Niels Krag, borgmester Morten Slotved og administrerende direktør og partner i Sophienberg Gruppen Lars Bigom, og Næstformand for Byudviklingsudvalget Jan Klit (C) – Pressefoto
I en pressemeddelelse meddeler Hørsholm Kommune at: Hørsholm Kommune og Sophienberg Gruppen har aftalt at stoppe samarbejdet om udviklingsprojektet ved Kokkedal Station. Projektet for Kokkedal stationsområdet var planlagt til at blive politisk behandlet i efteråret 2022.
Udmeldingen kommer kort inden deadline for beslutningen om igangsætning af lokalplan.
”Det er hamrende ærgerligt, at samarbejdet med Sophienberg Gruppen slutter så tæt på målstregen. Det er et super-flot udviklingsprojekt, der netop realiserer visionerne om en ny, grøn og bæredygtig bydel med fokus på biodiversitet og tryghed. Jeg så det som byudvikling, der kunne række mange år ud i fremtiden, der desværre stoppes med den fælles beslutning,” siger borgmester Morten Slotved.
Kontraktens udformning gør, at parterne (Sophienberg Gruppen og Hørsholm Kommune) på det nuværende projektstadie kan gå hver til sit.
Administrerende direktør for Sophienberg Gruppen Lars Bigum – Pressefoto
”Grundet kommunens krav om væsentlige projekttilpasninger kan vi ikke længere se os som investor i projektet. Omkostningerne for det af Hørsholm Kommune ønskede projekt har for os taget et uforholdsmæssigt omfang, der ikke står mål med indtægtspotentialet og den samlede projektrisiko, og tidsplanen er blevet, og bliver fortsat løbende udskudt og forlænget. Derfor må vi desværre erkende, at samarbejdet om realiseringen af projektet ikke kan fortsætte,” udtaler direktør for Sophienberg Gruppen, Lars Bigom.
Foreløbigt sætter Hørsholm Kommune projektet på standby og koncentrerer indsatsen på andre udviklingsprojekter, herunder den gamle rådhusgrund på Ådalsparkvej 2, som ifølge det netop vedtagne budget skal afhændes inden udgangen af 2024.
Om projektet
I sommeren 2021 vandt Sophienberg Gruppen udbuddet om etableringen af en ny bydel ved Kokkedal Station; et 26.000 m2 stort område med en byggeret på 21.000 etagemeter. I november 2021 underskrev Sophienberg Gruppen og Hørsholm Kommune købsaftalen. Siden har parterne arbejdet intenst med interessenter, naboer og myndigheder for at kvalificere projektet, så det lever op til Hørsholm Kommunes bæredygtighedskrav, herunder at sikre et godt byliv, gode trafikale løsninger, biodiversitet og tryghed i hele den nye bydel.
Der var planlagt almindelige boliger, studieboliger, et friplejehjem, en dagligvarebutik mv. Som en del af udbuddet skulle der etableres et P-hus, med 350 pendlerparkeringspladser.
Hørsholm kommune gennemfører i øjeblikket et skovningsprojekt i Mikkelborg Skov. Skoven er kommunalt ejet og ligger på den vestlige side af Rungsted Strandvej. Gæster i skoven kan synes det ser voldsomt ud, men det er for at give en bedre skov og til glæde for biodiversiteten.
Mikkelborg Skov
Konkret rydder Hørsholm Kommune ud i den tætte opvækst af Ahorn, som i dag præger skoven. Det skaber lys og vækstmuligheder for træer af andre arter. I Løbet af 2022 vil der blive plantet en flere nye træer, bl.a. skovfyr og eg, som samlet sikrer en større variation af træarter og aldersfordeling på træerne.
Som en del af projektet bliver også efterladt halve træer og stammer og grene, som får lov til at stå og rådne, til glæde for insekter og biller.
”Naturen er i krise, og der mangler levesteder for en lang række planter, dyr og svampe i vores skove. Skovningen kan se voldsom ud, men en sund skov består af både gamle og unge træer og har en varieret artsrigdom, både af planter og dyr” siger Brian Nørgaard Christensen, projektmedarbejder i Hørsholm Kommunes Biodiversitetsteam.
Danmarks natur rummer mange oplevelser, men for 300.000 danskere med et bevægelseshandicap er naturen svært tilgængelig. Det det vil forskere fra Københavns Universitet ændre på og de er nu tæt på at etablere et forsøgsanlæg ”Move Green Lab”- i Arboretet i Hørsholm. Anlæggelsen forventer at gå i gang forår/sommer 2022.
Forsøgsanlægget skal bruges til forskning, formidling og undervisning. Ambitionen er at resultaterne af undersøgelserne skal hjælpe praktikere i f.eks. kommunerne med at implementere nye løsninger til mennesker med bevægelseshandicap rundt om i landet.
”Vi vil anlægge et kortere stiforløb, der ikke er særligt fysisk krævende, et stiforløb som er lidt mere udfordrende og et som er fysisk udfordrende. Stiforløbene kobles sammen, så det er muligt at ændre ’sværhedsgrad’ under turen. De enkelte stier vil derudover give mulighed for forskellige oplevelser, ophold og aktiviteter”. Fortæller professor Ulrika K. Stigsdotter fra Københavns Universitet, der stå bag projektet.
Arboretet er et unikt naturmiljø med landets største samling af træer og buske. Siden etableringen i 1936 er Arboretet blevet brugt til forskning og undervisning ved Københavns Universitet. Arboretet rummer i dag terapihaven Nacadia og helseskoven Octovia og ved at forankre projektet i Arboretet vil vores arbejder blive en del af et allerede anerkendt forsknings- og formidlingsmiljø.
Den stiplede linje viser det nye stisystem i Arboretet.
Til glæde for alle besøgende Stisystemet vil være til glæde for alle besøgende i Arboretet. Det er særligt designet for mennesker med bevægelseshandicap, hvilket betyder, at det også vil blive tilgængeligt for andre, f.eks. familier med barnevogne, hundeluftere, stavgængere og andre som bruger området i dag!
Miljø- og Planlægningsudvalget i Hørsholm Kommune besøgte Arboretet den 14. oktober for at hører mere om projektet.
Formand for Miljø- og Planlægningsudvalget Jan H. Klit er begejstret over, at et så vigtigt projekt udføres i Hørsholm: ”Jeg er glad for, at vi med dette forskningsprojekt kan formidle viden om, hvordan vi skaber nem og tilgængelig adgang til naturen for alle. Det er særligt vigtigt for mig, at lokale borgere med funktionsnedsættelse bliver direkte involveret i projektet.”
Hvorfor gør vi det? Forskning har vist, at natur og andre grønne områder har en positiv indvirkning på sundheden ved at opfordre til fysisk aktivitet, socialt fællesskab og mental restitution. Danmarks natur rummer mange rige oplevelser, men for omtrent 300.000 danskere med et bevægelseshandicap er adgangen til disse oplevelser besværliggjort af, at naturen er utilgængelig.
Professor Ulrika K. Stigsdotter, der leder projektet fortæller; ”Vi vil med projektet Move Green sætte fokus på, at adgangen til natur og grønne områder skal være lige for alle. Vores ambition er, at politikere, landskabsarkitekter og planlæggere bliver rustet til at arbejde aktivt og kreativt med at få skabt sundhedsfremmende naturmiljøer – også for mennesker med bevægelseshandicap. Og så håber vi selvfølgelig, at det nye stisystem i Arboretet vil blive et sted som borgerne i Hørsholm har lyst til at besøge og lade sig inspirere af.”
Forskningsprojektet Move Green har et samlet budget på 15 mio. kr. og er støttet af Nordea-fonden, Bevica fonden, 15. Juni Fonden, Lokale- og Anlægsfonden og Københavns Universitet.
Anlægget af ny kystbeskyttelse langs Rungsted Strandvej mellem Bukkeballevej og Mikkelborg er udskudt til 2022.
Projektet var oprindeligt planlagt til dette efterår, men i forbindelse med udbuddet, har det desværre vist sig, at priserne på sand er højere end forventet. Projektet bliver derfor udskud til næste år.
Novafos er dog i gang med at forlænge et udløb, så der arbejdes i øjeblikket i Strandvejen ved Lange-Müllers Allé. Det forventes, at Strandvejen er reetableret i starten af det nye år.
Kystbeskyttelsen vil stadig komme til at ske ved sandfodring. Sandet skal sikre Strandvejen mod storme, som æder sig ind under vejbelægningen, så vejen på et tidspunkt vil falde i vandet, hvis der ikke sker noget. Det er en metode, hvor sand fra havbunden hentes op og sejles til den kyst, der skal sikres. Sandet skal pumpes i et rør ind til kysten, og lægges foran den gamle og udtjente skråningsbeskyttelse langs Rungsted Strandvej. Vejen er herefter bedre sikret mod underminering.
I disse dage arbejdes med at sikre kysten mod underminering, vandstigninger, og klimaforandringer, og det betyder uventet udvidelse af vejarbejdet på Rungsted Strandvej. Vejen er allerede undermineret og det kræver ekstra afspærring og signalregulering, som desværre har konsekvenser for afviklingen af trafikken. Afspærringen medfører at cykler skal dele vejbane med biler, samt at der afspærres for gående i uge 42 i den ene retning.
Kommunen afspærrer, så det giver færrest mulige gener, men tag lidt ekstra tålmodighed med, hvis du er nødt til at køre af Rungsted Strandvej, eller vælg en anden rute, hvis du er på gåben, da vejen ikke kan krydses.
Arbejdet begyndte mandag eftermiddag 18/10 i uge 42.
Regnvandssøen i PH Park har givet anledning til et par indlæg, som jeg gerne vil besvare.
Der refereres til en sø i Nivå, hvor vandet ikke kunne ledes til. Der var særlige omstændigheder ved den, som pladsen her ikke tillader, at jeg uddyber.
Jeg vil også hellere tale om vores egen sø. En vandfyldt sø giver en rekreativ værdi. Derfor vil der blive et permanent vandspejl også for at sikre, at søen har en rensende effekt. Vandspejlets højde vil dog naturligt variere efter nedbørsmængden. Skal der ledes vand fra, vil en særlig pumpebrønd klare det.
Vandkvaliteten vil vi selvsagt gøre meget for, og der vil være særlige krav til det vand, som ledes ind i søen – ikke mindst fra byggefelternes overfladevand. Søen vil også få et forbassin, hvor der vil ske en forrensning via planter og sedimentering inden udledning i den store regnvandssø. Søerne vil få membranbunde, som hindrer nedsivning i jorden.
Så jeg synes, der er gjort alt godt for at den kommende sø og hele parkområdet omkring søen i øvrigt både bliver meget attraktivt, og virkelig kommer til at tilføre til vores by noget, udover at være ren og smuk at se på.
Hørsholm Kommune fik 67 % flere byggesager ind i første kvartal af 2021 sammenlignet med samme periode i 2020. Det var kulminationen på et år med mange byggesager. Som konsekvens fik byggesagsområdet tilført flere midler i marts 2021 – en tilførsel som nu begynder at få effekt. Hørsholm Kommune forventer, at man nu kan begynde at ekspedere flere sager, end man får ind.
Antallet af byggeansøgninger og henvendelser er steget det seneste halvandet år – Corona hjemsendelser af borgerne, men også udbetaling af feriemidler og puljer til byggeriet samt en stigning i salget af ejendomme i Hørsholm Kommune har medført flere byggesager.
For at kunne følge med udviklingen fik byggesagsområdet i marts 2021 tilført 600.000 kr. til en opnormering af fast personale samt et engangsbeløb på 2 mio. kr. til indlån af eksterne byggesagskonsulenter.
Sådan er ressourcerne brugt
Hørsholm Kommune har blandt andet ansat to byggesagsbehandlere, en fastansat byggesagsbehandler og en projektansat. Derudover er der tilført administrative kræfter til at afslutte sager, uploade på weblager mv., så byggesagsbehandlerne kan fokusere på selve byggesagsbehandlingen.
Derudover er der også fokus på at screene hver enkelt sag, inden den egentlige sagsbehandling sættes i gang (og hvor kommunens servicemål begynder at tikke). Det betyder, at sagsbehandlingen for de indsendte sager, der er velbelyste og holder sig inden for rammerne af lokalplan osv. kan begynde hurtigst muligt efter den første screening.
Prioritet til sager, der ikke kræver dispensation
Det fremgår af Hørsholm Kommunes hjemmeside, hvor lang tid en sag tager, når den først når frem til sagsbehandlingskøen. Disser tider varierer alt efter byggesagens karakter ligesom de indtil videre er forhøjede, så de afspejler det aktuelle øgede sagspres.
Samtidig er servicemålet for dispensationssager forhøjet yderligere, så det afspejler, at Hørsholm Kommune prioriterer sager, der ikke kræver dispensation.
Lang sagsbehandlingstid skyldes flere ting
Men hvad er det så, der har skabt den voksende bunke af byggesager? Udover at Hørsholm Kommune har fået flere sager ind, er kompleksiteten i sagerne også ret høj. Nogle sager hører til de velbelyste sager, der lige er til at gå til – andre skal behandles anderledes.
Som alle andre kommuner oplever Hørsholm, at det nye bygningsreglement fra 2018 medvirker til forlængede sagsbehandlingsforløb. Særligt de nye administrative bestemmelser med mange nye krav til ansøgningsmaterialet (bl.a. brand- og konstruktionsklasser og krav om certificerede rådgiver).
Sammenlignet med andre kommuner har Hørsholm Kommune en del tidskrævende sager, der involverer beskyttelseslinjer fra bl.a. gravhøje, skove og strand. Disse forhold komplicerer sagerne mere end den helt almindelige byggesag. Hørsholm Kommune er begunstiget med rigtig mange beskyttelseslinjer og restriktioner, der sikrer Hørsholm som en attraktiv bosætningskommune, men det forøger ofte også sagsbehandlingstiden væsentligt.
Endelig er der et væsentligt antal klagesager, aktindsigter, sager til politisk stillingtagen, dispensationer og helhedsvurderinger af byggeri i strid med byggeretten.
Fakta
Beslutning i Hørsholm Kommunalbestyrelse i marts 2021: 600.000 kr. til en opnormering af fast personale samt et engangsbeløb på 2.000.000 kr. til midlertidig ansættelse og indkøb af eksterne byggesagsressourcer.
Fra Corona-pandemien ramte Danmark og et år frem, steg antallet af byggesager drastisk. En opgørelse pr. kvartal viser udviklingen:
I 2. kvartal 2020 modtog Hørsholm Kommune 329 nye sager mod 249 i samme periode af 2019 (+32 %)
I 3. kvartal 2020 modtog Hørsholm Kommune 227 nye sager mod 188 i samme periode af 2019 (+21 %)
I 4. kvartal 2020 modtog Hørsholm Kommune 248 nye sager mod 211 i samme periode af 2019 (+18 %)
I 1. kvartal 2021 modtog Hørsholm Kommune 387 nye sager mod 232 i samme periode af 2020 (+67 %).
De nyeste tal for indkomne sager viser, at udviklingen er vendt. I 2. kvartal 2021 modtog vi 311 nye sager. Det er et fald på 5 % ift. de 329 sager i 2020. I 3. kvartal 2021 (frem til medio september) er udviklingen −10 % ift. samme periode 2020.
Opnormeringen, og den let faldende udvikling i antallet af indkomne sager, betyder, at Hørsholm Kommune nu kan ekspedere flere sager, end der kommer ind. Listen over byggesager, der afventer visitering/screening, er således blevet reduceret med næsten 40 % den seneste måned.
En enig Kommunalbestyrelse har i dag indgået en aftale der sikrer. at Rungsted Havn også i fremtiden vil være en livlig lystbådehavn, der også er et naturligt samlingssted for Hørsholms borgere. Aftalen betyder blandt andet, en større havn en ny eventplads med plads til koncerter og sejlstævner.
Alle partier i Hørsholm Kommunalbestyrelse bakker op om, at Rungsted Havn skal udvikles og udvides og det afsættes der nu 180 mio. kr. til. På baggrund af et oplæg fra bestyrelsen i Rungsted Havn og en omfattende involvering af borgere og interessenter i og omkring havnen har politikerne nu besluttet at afsætte 120 mio. kr. til en gennemgribende modernisering af havnen. Hertil bidrager Rungsted Havn med 60 mio. kr., så budgettet i alt bliver på 180 mio. kr.
”Hørsholm er en unik og attraktiv by og sådan skal det fortsat være. Jeg er derfor glad for, at vi står sammen om at udvikle byens mest besøgte rekreative område, ” udtaler borgmester Morten Slotved ”Rungsted Havn skal være en havn for alle, og dét afsæt har været et meget tydeligt omdrejningspunkt i hele processen frem mod et færdigt udviklingsforslag. Vi har udviklet projektet sammen med bestyrelsen i Rungsted Havn og sammen med borgerne. Det vi sætter i gang nu, skal også stå om 25 og 50 år, så det er en vigtig aftale vi indgår i dag.” Der er tale om en havn der besøges af 1.5 mio. mennesker både danske og udenlandske. Det bliver spændende at se, hvordan besøgstallet udvikler sig, som følge af investeringerne.
En attraktiv oase ”Havnen bliver både større og bedre for sejlerne, giver bedre trafikforhold, er fyldt med nye funktioner til byens borgere og giver masser af nye muligheder for at nyde vandet og udsigten. Havnen bliver en attraktiv oase for alle. Vi skaber også en helt ny eventplads, hvor vi kan samles til store sejlstævner, havne fest og andre kulturelle aktiviteter.”
Der er indgået aftale om udvikling af Rungsted Havn mellem følgende partier i Hørsholm Kommune
Konservative
Venstre
Socialdemokraterne
Radikale Venstre
Liberal Alliance
Dansk folkeparti
SocialKonservative
Rungsted Havn – En havn for alle
Rungsted Havn besøges hvert år af over 1,5 millioner gæster fra ind- og udland, og havnen udgør derfor et naturligt omdrejningspunkt for hele byen.
Efter næsten 50 år har havnen nået reparationsalderen, og vi står nu med en gylden mulighed for samtidig at udvikle havnen. Vores indsats afgør om havnen, også de næste 50 år, skal være en livlig lystbådehavn og et naturligt samlingssted for byens borgere. Vi vil med denne aftale investere massivt i havnen og udvikle den. Den nye havn bliver både større og bedre for sejlerne, har masser af nye funktioner til byens borgere og giver nye muligheder for at nyde vandet og udsigten. Og vi skaber et nyt eventsted ”Nokken”, hvor der kan afholdes koncerter, sejlstævner, havnefester mm. Havneudvidelsen skaber derfor endnu bedre plads til alle, der gerne vil nyde livet på, ved og i vandet.
Aftalepartnerne ønsker derfor i samarbejde med bestyrelsen for Rungsted Havn at udvide og udvikle Rungsted Havn, så havnen forsat kan danne rammerne om et attraktivt havnemiljø.
Aftaleparterne er enige om at igangsætte et udviklingsprojekt for Rungsted Havn og at dette skal gøres som beskrevet i Udviklingsscenario 3, som blev præsenteret på Kommunalbestyrelsens budgetkonferencen den 28. august 2021. Projektet er estimeret til at koste i størrelsesorden 179,3 mio. kr.
Projektet er udarbejdet i en fælles styregruppe med Havnebestyrelsen og på baggrund af mere end 1.000 input og ønsker fra borgere og interessenter. En enig havnebestyrelse bakker op om projektet.
Udviklingsprojektet
Projektets enkelte elementer fremgår af bilag 1 (Anlægsoverslag).
Projektet rummer både en udvidelse af molerne og etableringen af en eventplads (Nokken øst) med bl.a. legeområde, bænke, solterrasser mm. samt et udvidet og mere varieret strandområde med tilhørende klippeø og muligheden for at etablere en sauna på nordmolen. På eventpladsen skal der være fokus på kulturelle og rekreative aktiviteter. Projektet omfatter også bedre trafiksikkerhed for de bløde trafikanter og flere p-pladser samt flere badebroer, udspringstårn, udsigtsplatforme og rampe til vandet for gangbesværede.
I projektet er også indeholdt ny beplantning og en bedre overgang til museet Rungstedlund og kursusejendommen Rungstedgård og der er også mulighed for etableringen af et kunstigt rev, havbad, stadepladser til foodtrucks og mobil kiosk mm.
Det er væsentligt for aftaleparterne, at der er fokus på tryghed på havnen fx via belysningen.
Projektet kan indeholde etablering af længdeparkering på Rungsted Strandvej under forudsætning af, at der gennemføres fartnedsættelse på Rungsted Strandvej. En trafikal analyse skal desuden identificere yderligere tiltag, der sikrer tilfredsstillende trafiksikkerhed. Miljø- og planlægningsudvalget beslutter om der skal gennemføres længdeparkering.
Aftaleparterne vil på et senere tidspunkt vurdere, om der skal etableres opbevaringsfaciliteter til grej, stadeplads til udlejning af gear og kajakpolobane.
Ro- og kajakklubbernes adgang til vand samt behovet for kystsikring syd for havnen Aftaleparterne ønsker, at ro- og kajakklubberne fortsat skal sikres adgang til vand. Der er enighed om:
At der i forbindelse med udviklingsprojektet reserveres et byggefelt på havnen til etablering af et klubhus til ro- og kajakklubben, således at klubberne sikres adgang til vand, hvis ikke de kan blive på deres nuværende beliggenhed.
At der i forbindelse med udviklingsprojektet etableres en rampe til søsætning af robåde mm. i inderhavnens sydvestlige ende.
At der i forbindelse med en kystsikring af området syd for havnen skal tages stilling til, hvorvidt en eller begge klubber skal flyttes til en anden placering på havnen. En evt. flytning skal finansieres sammen med kystbeskyttelsesprojektet.
At der udgraves sejlrende, som sikrer roklubben adgang til vand, så længe der ikke er besluttet andet i ovennævnte kystsikringsprojekt.
Plads til foreningslivet nu og i fremtiden
Parterne ønsker også at understøtte det eksisterende og fremtidige forenings- og klubliv på havnen. Aftaleparterne er derfor enige om:
At afsøge mulighederne for at etablere et multiklubhus, hvor flere foreningerne kan have til huse og som evt. kan bruges til undervisningsformål o.l. for fx kommunens skoler i dagtimerne.
At understøtte Rungsted Sejlklubs arbejde med at få et klublokale/klubhus evt. i forbindelse med etableringen af et multiklubhus
Projektets fremdrift
For at sikre projektets fremdrift er aftaleparterne enige om:
At prioritere udarbejdelsen af en ny lokalplan med påbegyndelse i senest 2023.
At prioritere arbejdet med de nødvendige godkendelser ift. bl.a. Kystdirektoratet.
Tid og faser
Aftaleparterne er enige om, at projektet er skitseret til at gennemføres på 4 – 7 år og bestå af en række faser, som tænkes realiseret således:
Fase 0 (2022):
Indhentning af kritiske tilladelser fra fx Kystdirektoratet, detailprojektering, udbud af rådgivningsopgave, organisering mm. Lokalplansarbejde igangsættes.
Fase 1 (2023):
Molerne påbegyndes, indretning af byggeplads, mulige p-pladser på Strandvej og parkering ved Foderbrættet mm.
Fase 2 (2024):
Molerne færdiggøres og apteres med broer, terrasser mm. Der laves uddybninger og Sydstranden udvides.
Fase 3 (2024-25):
Nokkens landareal etableres, nye bådebroer og multiklubhus, klippeøen etableres, bebyggelser og broer på nordmolen, beplantning, klitter og legeplads mm. på Sydstranden.
Fase 4 (2026):
Broer og bygninger mm. på klippeøen, Nokken færdiggøres. Nye og forskønnede adgangsveje, promenader, parkering og vinteropbevaring. Stiforbindelse til nordmolen mm.
Det er vigtigt, at projektet gennemføres under hensyntagen til områdets erhvervsdrivende og brugerne af havnen m.fl. også selvom dette kan forlænge tidsperioden for nogle af faserne. Aftaleparterne er derfor enige om:
At gennemførelsen af projektet kan strækkes over en længere periode end de 4 år, hvis dette er nødvendigt ift. politiske prioriteringer og overholdelsen af det kommunale anlægsloft eller hensynet til områdets erhvervsdrivende, kulturinstitutioner m.fl.
At projektet forventes gennemført inden for en periode på maksimalt 7 år fra denne aftales indgåelse.
Omkostninger og finansiering
Projektet er anslået til at koste 179,3 mio. kr. Størsteparten af udviklingsprojektet forventes at kunne lånefinansieres. Projektet forventes at falde i 4 faser, hvor udgifterne fordeler sig som vist i nedenstående tabel:
Tabel 1. Estimerede udgifter og lån fordelt på faser og år
Fase 0
Fase 1
Fase 2
Fase 3
Fase 4
I alt
Årstal
2022
2023
2024
2025
2026
Totaludgift (mio. kr.)
5,0
34,0
48,0
66,8
25,4
179,3
Ikke lån (mio. kr.)
0,815
7,9
0,1
14,6
3,8
29,2
Lån (mio. kr.)
4,185
25,6
47,9
51,2
21,1
150,1
Låneprocent (pct.)
84
75
100
77
83
84
Bemærk: Fase 0 er indskrevet, hvorfor beløbene i de senere faser er reduceret tilsvarende.
Projektet er omfattende og strækker sig over en længere årrække og der kan derfor ske ændringer i tidsplanen. Tilsvarende er skøn over udgifterne behæftet med usikkerhed, da priser på råvarer og tjenesteydelser kan ændre sig over årene. Der er derfor tale om overslagspriser, som kan ændre sig. Det må herudover forudses, at der sker ændringer i indholdet af projektet over tid. Aftaleparterne er enige om:
At projektet opdeles i passende delprojekter, som behandles som selvstændige anlægsprojekter
At midlerne bevilliges som rammebeløb
At projektet og de tilknyttede udgifter drøftes ifm. de årlige budgetforhandlinger
At der igennem alle faserne skal arbejdes på at reducere omkostningerne og få størst mulig kvalitet og værdi for pengene.
I relation til finansiering af udviklingsprojektets anlægsarbejder er aftalens parter enige om:
At kommunen er bygherre på udviklingsprojektet
At kommunen er låntager
At Rungsted havn årligt bidrager til afdrag på lånet med 2.559.111 kr. i 25 år (svarende til et lån på 60 mio. kr. med en fast rente på 0,5%). Skulle Rungsted Havn ønske at erlægge en del af havnens investering på i alt 60 mio. kr. kontant, da reduceres afdraget på lånet forholdsmæssigt. Hvis der erlægges f.eks. 20 mio. kr. kontant bliver det årlige afdrag på 1.706.074 kr. ((60-20)/60 af 2.559.111).
At projektet er opdelt i faser og at finansiering låne optages løbende efter behov og låne finansieres hvor muligt
At kommunens afdrag på det samlede lån ikke påvirker service eller anlægsrammen. Afdraget finansieres af kassen, hvorfor kassebeholdningen og den gennemsnitlige likviditet bliver påvirket.
Drift og vedligehold
En udvidelse af haven vil medføre øgede udgifter til drift og vedligehold af de nye anlæg. Erfaringsmæssigt vil stigningen i de årlige driftsudgifter svare til ca. 4 pct. af anlægssummen. Parterne er enige om følgende overordnede principper for de øgede driftsomkostninger, jf. bilag 1:
Hvis der tages udgangspunkt i erfaringerne med de 4 pct. af anlægsudgifterne, vil det medføre et behov for et årligt kommunalt driftstilskud til havnen på anslået 1.1 mio. kr. til driften af de nye funktionaliteter.
Organisering
Aftaleparterne ønsker, at udviklingen af havnen sker i tæt samarbejde med Havnebestyrelsen fx i form af en følgegruppe. Det skal derfor aftales, hvordan udviklingsprojektet og samarbejdet med Havnebestyrelsen organiseres fremadrettet. Aftaleparterne er enige om, at dette afklares i forbindelse med detailplanlægning af projektet og i samarbejde med Havnebestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen følger udviklingen af havnen tæt, og der skal løbende følges op på fremdriften i projektet.
Underskrifter
Denne aftale er tiltrådt af følgende partier i Hørsholm Kommunalbestyrelse, som bekræftet ved nedenstående underskrifter.
Dansk 
English (UK)