Indlæg

Udgivet den

Hvem prioriterer de almindelige borgere i havneudvidelsesprojektet?

Af: Svend Erik Christiansen, kandidat til Byrådet for (A) – Foto: Peter Melander Brandi©

Rungsted havn står overfor et udviklingsprojekt til 2 – 300 millioner kroner.

Havnen kan selv lægge en mindre del af pengene, men den største del skal lånefinansieres af kommunen. Renterne og afdragene skal i det væsentlige betales af skatteyderne.

Hvis vi skal legitimere at bruge skattekronerne på havneudvikling er der vigtigt at udviklingen af havnen også indebærer væsentlige forbedringer, der vedrører almindelige besøgende. Ellers kan man ikke forsvare, at skatteyderne skal betale en væsentlig del

Det er også Ok. Havnen er et kæmpe attraktiv for kommunen og dens borgere.

Men planerne viser tydeligt, at faciliteter og forbedringer der vedrører almindelige borgere ikke er prioriterede ret højt.

Mange færdes på området, men der bør tænkes mere på den almindelige adgang.

Den kørende adgang til stranden er stadig indviklet og besværlig. Der burde tænkes meget mere i nemmere og bedre adgang til stranden, f.eks. med en indkørsel og parkeringspladser i den sydlige del, ved Oddies.

Hvorfor er der stadig en stor parkeringsplads til båd-trailere på det stykke, der ligger nærmest stranden, kun til glæde for nogle få bådejere, som i øvrigt lige så godt kunne have deres båd-trailere stående et hvilket som helst andet sted i kommunen. Der er jo begrænset med plads på havnen.

I øvrigt ser det ud som om de både, der står på disse trailere er ude af brug, og nærmest at sammenligne med en ”bådekirkegård”?

Hvorfor er der ingen der tænker på, at der skal være en nem adgang til parkering for strandgæster på stedet?

I og med at havnen og bådejerne er så rigt repræsenterede i de udvalg, der skal stå for projektet, skal vi passe meget på at planerne ikke får slagside. Havnen og bådejerne skal nok tale bådejernes sag, men hvem taler borgernes/”ikke-bådejernes” sag.

Jeg har for et par år siden siddet i det udvalg, der skulle projektere udvidelsen. Jeg synes stadig ikke, der er taget nok hensyn til de almindelige skatteborgere og strandgæster i projekterne.

Udgivet den

Ankestatistik på beskæftigelsesområdet til politisk behandling

Foto: Formand for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Henrik Klitgaard (T) – Pressefoto

Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget besluttede på sit møde den 10. marts 2025, at udvalget ville have en opgørelse af antallet af klagesager til Ankestyrelsen på beskæftigelsesområdet de seneste fire år grupperet på ydelser/lovområder.

Opgørelsen ligger nu til behandling på udvalgets møde mandag d. 19. maj, og de klager, som Ankestyrelsen har behandlet, er grupperet på følgende lovområder i fire år med beregnede omgørelsesprocenter:

  • Sygedagpengeloven
  • Lov om en aktiv socialpolitik
  • Lov om aktiv beskæftigelsesindsats
  • Lov om social pension
  • Integrationsloven

Formand for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Henrik Klitgaard (T) forklarer: ”Jeg er glad for, at vi nu får disse data til politisk behandling. På beskæftigelsesområdet er der ikke som på socialområdet en årlig, lovpligtig rapportering om klagestatistik til det politiske niveau, men fremover vil vi i udvalget tage en årlig drøftelse af klagestatistikken på beskæftigelsesområdet”.

Henrik Klitgaard fortsætter om tallene: ”Det er interessante tal, og jeg må erkende, at jeg umiddelbart ikke er glad for at se 67% omgørelser i 2024 på både sygedagpengeloven og lov om aktiv socialpolitik. På den anden side jeg lægger også mærke til, at Ankestyrelsen på sygedagpengeområdet kun har behandlet ni sager og på aktiv socialpolitik kun tre sager fra Hørsholm, så det statistiske grundlag at beregne procenter på er jo spinkelt. Uanset det er der klart noget at være nysgerrig på, og jeg forventer, at vi i udvalget vil drøfte, om vi på nogle af lovområderne skal et spadestik dybere”.

Udover en overordnet præsentation af behandlede klager indeholder sagen et bilag med flere detaljer om klagernes emne.

Udgivet den

Hørsholm højtideligholder 80-året for befrielsen

Foto: Mindestenen for veteraner med kransen fra Hørsholm Kommune – Peter Brandi©

Omkring 50 personer var mødt op ved mindestenen for danske veteraner ved Dronningedammen.

Hørsholm Kommune og Marineforeningen for Hørsholm og Rungsted arrangeret højtideligholdelse af 80-året for befrielsen.

Formanden for Marineforeningen for Hørsholm-Rungsted bød velkommen, og nævnte blandt andet at freden ikke er noget, man kan tage for givet, men freden er noget man skal kæmpe for.

Borgmester Morten Slotved fik herefter ordet og takkede de danske modstandsfolk for deres indsats, der gjorde det muligt for Danmark at få en fornuftig udgang på krigen, og blev en del af det frie Europa.

Når vi i aften tænder lys i vinduerne, er det ikke kun for at fejre 80-året for befrielsen, det er også et udtryk for håb om fred i fremtiden.

Morten Slotved sluttede sin tale med at minde os om, at fred ikke er noget man skal tage for givet, men også noget man skal kæmpe for i fredstid.

Morten Slotved stod for kransenedlægning, på båndene står der For Freden – Hørsholm Kommune.

Efterfølgende fulgte vi fanen til Sognegården, hvor der var et glas, bobler og fællessang. Vi sang H.C. Andersens smukke sang ”I Danmark er Jeg Født” og sluttede med Chr. Richardts ”Altid Frejdig  Når Du Går”, som blev meget sunget til Alsang under besættelsen.

Tak til arrangørerne for en smuk og velgennemført højtidelighed.

Udgivet den

Regeringen markerer 80-året for befrielsen i Kastellet

Foto: Af statuen “Vore Faldne” – Pressefoto

Hvis du er til noget større end fejringen i Hørsholm, så kan du være med, når regeringen markerer 80-året for befrielsen den 4. maj 2025 i Kastellet i København. Oplev bl.a. F-35-kampfly flyve over himlen, Peter Sommer optræde og syng fællessang med Katrine Muff.

Regeringen markerer 80-året for befrielsen til et offentlig arrangement den 4. maj 2025 kl. 13:00-15:30 i Kastellet i København. Arrangementet er gratis og åbent for interesserede i alle aldre. Der vil være indslag og aktiviteter for både voksne, børn og unge.

Program:

• Kranselægning ved statuen Vore Faldne
• F-35-kampfly flyver over Kastellet
• Fællessang med Katrine Muff
• Oplæsning + samtale med efterkommere
• Peter Sommer optræder – bl.a. med en nyfortolkning af en sang fra besættelsen
• Taler fra forsvarsminister Troels Lund Poulsen, kulturminister Jakob Engel-Schmidt og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye
• Koncert med Sankt Annæ Pigekor

Derudover kan man:
• Besøge en bunker fra 2. verdenskrig
• Se formidlingsvognen ”Den rullende modstandsvogn” bygget af erhvervsskoleelever

Tid og sted:
Søndag den 4. maj 2025. kl. 13:00-15:30 ved Kastelsmøllen,
Kastellet 50, 2100 København.

Arrangementet er gratis og åbent for alle.

Udgivet den

Skrankepaver stort problem for danske virksomheder

Foto: Jakob Brandt – administrerende direktør i SMVdanmark – Pressefoto

En ny undersøgelse fra SMVdanmark viser, at hver femte virksomhed har følt sig intimideret i mødet med det offentlige. Hver tredje har oplevet mangelfuld eller vildledende rådgivning, skriver SMVdanmarki en pressemeddelelse.

Med baggrund i undersøgelsen kræver SMVdanmark handling og et opgør med skrankepaveri, mistillid og dårlig sagsbehandlerkultur.

Små og mellemstore virksomheder oplever i alt for høj grad at blive mødt med intimidering, mistillid, korte svarfrister og urimelige krav fra det offentlige.

En ny undersøgelse fra SMVdanmark viser, at knap hver tredje virksomhed føler sig dårligt eller uretfærdigt behandlet af myndighederne. Et stort mindretal rapporterer også om intimidering og vildledende rådgivning.  

“Det her handler ikke om enkeltsager eller tvivlsom service. Der er tale om udbredt skrankepaveri, hvor virksomheder på daglig basis bliver talt ned til, mistænkeliggjort og kastet rundt i et ugennemskueligt bureaukrati. Det skriger på handling og på et opgør med en virkelig uhensigtsmæssig kultur,” siger Jakob Brandt, administrerende direktør i SMVdanmark. 

Undersøgelsen er baseret på svar fra 1.400 virksomheder og viser blandt andet, at: 

  • 18 % har følt sig talt ned til eller intimideret i mødet med myndighederne. 
  • 32 % har følt sig dårligt eller uretfærdigt behandlet. 
  • 22 % vurderer deres samlede kontakt med det offentlige som dårlig eller meget dårlig. 
  • 29 % har oplevet mangelfuld eller direkte vildledende rådgivning. 

Han siger videre: 

“Vi er jo altså grundlæggende på samme hold. Virksomheder og offentlige myndigheder skal spille hinanden gode, så vi sammen kan gøre kagen større. Det sker heldigvis i de fleste tilfælde, men vores analyse viser alt for mange eksempler på det modsatte, og at kontrol, mistillid og nidkærhed har taget over.” 

Analysen ser ikke på årsagerne til, at så mange virksomheder har negative oplevelser i mødet med det offentlige. Derfor opfordrer SMVdanmark til, at der politisk iværksættes en tilbundsgående undersøgelse af sagsbehandlerkulturen i både kommuner og statslige myndigheder, og til at ledelsen i den offentlige sektor tager ansvar for, at virksomhederne i højere grad mødes med respekt og tillid. 

“En grundig undersøgelse og øget ledelsesfokus kan være et godt sted at starte. Vores analyse dokumenterer, at vi har et problem. Nu må næste skridt være at finde ud af, hvad det er internt i den offentlige sektor, der gør, at servicen opfattes så ringe og så grænseoverskridende. I den forbindelse ser vi meget gerne, at de store fagforbund som DJØF og HK kommer på banen. Vi bør have en fælles interesse i at forbedre mødet mellem sagsbehandler og virksomheder,” siger Jakob Brandt. 

Hvordan ser det ud i Hørsholm?
Vi har spurgt Hørsholm Kommune, hvordan de oplever virkeligheden i vores kommune.
Peter Juul Andersen, centerchef for Borger, Arbejde og Kultur svarer: ”Det er slet ikke mit indtryk, at det billede, som SMV Danmark tegner, er dækkende for Hørsholm Kommunes kommunikation med virksomhederne. Der er nok virksomheder, som synes, at vi kunne behandle deres sager hurtigere, eller som ikke er enige i kommunens afgørelse i deres sag, men vi lægger meget vægt på, at dialog og samarbejde foregår i en ordentlig tone.”

Udgivet den

Patienter siger nej til tandlægebehandling

Høj egenbetaling får mange patienter til at sige nej til behandling hos tandlægen, viser en ny undersøgelse. Det er en bekymrende udvikling, der vidner om ulighed i sundhed, advarer Tandlægeforeningen i en pressemeddelelse.

Tandlæger over hele landet oplever i stigende grad, at patienter takker nej til den fagligt optimale behandling, fordi de ikke har råd. 

I en ny undersøgelse fra Tandlægeforeningen svarer 72 procent af tandlægerne, at de dagligt eller flere gange om ugen har patienter, som siger nej til den nødvendige behandling, fordi privatøkonomien ikke kan holde til det. Det er en stigning fra 2023, hvor tallet var 69 procent. 

Undersøgelsen er gennemført med deltagelse af 260 tandlægeklinikker, og tallene bekymrer Tandlægeforeningens formand Torben Schønwaldt.

– Det er stærkt bekymrende, at patienter må sige nej til nødvendig tandbehandling. Tænk, hvis 70 procent af de praktiserende læger oplevede, at deres patienter vendte om i døren af økonomiske årsager. Det scenarie er utænkeligt i en dansk kontekst, hvor du ikke skal betale hos lægen. Men sidder sygdommen i munden, så skal du selv betale, siger formand for Tandlægeforeningen, Torben Schønwaldt.      

Flere danskere undlader at gå til tandlægen

Hver tredje dansker går ikke regelmæssigt til tandlægen. Det viser tal fra Danske Regioner og Danmarks Statistik. Torben Schønwaldt advarer om, at tandsygdom og infektion i munden kan få frit løb og udvikle sig til større tandproblemer, hvis der går for lang tid mellem tandlægebesøgene. 

– Det er dybt bekymrende, at så mange danskere ikke kommer regelmæssigt til tandlæge. Og når flere af de patienter, som rent faktisk dukker op hos tandlægen, ikke kan betale for behandlingen, så er der altså tale om rigtig mange mennesker, der ikke får den behandling, de har brug for, siger Torben Schønwaldt.

Flere skal have tilskud til tandlæge

I Danmark går patienter med den højeste indkomst mest til tandlægen, mens dem med den laveste indkomst har færrest besøg i tandlægestolen. En medvirkende årsag er den høje egenbetaling, som især rammer pensionister, lavindkomstgrupper, mennesker med kronisk sygdom og socialt udsatte. 

– Der er blevet skabt et A-hold og et B-hold i tandsundhed, og det er en uholdbar tendens. Flere bør få større tilskud til tandlæge for at sikre en mere lige adgang til tandbehandling, siger Torben Schønwaldt og kommer med en opfordring til politikerne.

Fakta

Så mange procent af tandlægerne oplever ugentligt eller oftere, at patienter takker nej til den fagligt optimale behandling – fordelt på regioner.

Region Midtjylland: 77 %
Region Sjælland: 75 %
Region Hovedstaden: 71 %
Region Syddanmark: 69 %
Region Nordjylland: 62 %
Hele landet: 72 %

Udgivet den

Generalforsamling i Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm

På generalforsamlingen torsdag den 10. april udtrykte formand Lars Bjørck Olsen stor glæde over, at Frivilligcenteret i 2024 har haft et aktivt og vellykket år med mange aktiviteter og arrangementer. Formanden vurderede, at centret samlet set har levet op til de strategiske mål og i høj grad nået de mål, bestyrelsen havde sat sig.

Samarbejdet med Hørsholm Kommune er blevet yderligere styrket. Det har blandt andet resulteret i etableringen af initiativer som Generationsvenner, en Demenscafé og en Grøn Gruppe. Derudover har Frivilligcenteret stået bag arrangementer som Årets Frivillig/Frivilligfredag samt Kulturtorvet i forbindelse med Kulturdage.

I 2024 har selvhjælpsområdet haft hele 23 aktive grupper. Der er i alt ydet 970 timers selvhjælp til 177 deltagere, samt afholdt 75 individuelle samtaler à 1,5 time. I alt har 252 borgere i Hørsholm gennemført et selvhjælpsforløb i 2024.Derudover har der været 6 faste samværsgrupper. Selvhjælpen ledes af en selvhjælpskoordinator og har et korps af 46 aktive frivillige.

Bestyrelsen

På generalforsamlingen blev følgende medlemmer genvalgt til bestyrelsen:

Dorrit Krog, Etty Holgersen, Eva Juul og Thomas Fabritius Falck.

Øvrige bestyrelsesmedlemmer er:

Lars Bjørck Olsen, Nina Ansbjerg Høeg Brask, Pernille Rask, Lene Brunsgaard og Ida Hansen.

Som suppleanter blev valgt:

Mette Marie Kjeldsen og Tina Buhl.

Ved det konstituerende bestyrelsesmøde den 22. april blev posterne fordelt således:

Formand: Lars Bjørck Olsen

Næstformand: Etty Holgersen

Kasserer: Thomas Fabritius Falck

Udgivet den

Det lokale kriseberedskab skal prioriteres

Af Peter Brandi – Foto: Martin Damm, formand for KL – Pressefoto

KL skriver i en pressemeddelelse at, det er problematisk, at de statslige myndigheder stadig ikke kan fortælle kommunerne, hvilke krisescenarier de skal være forberedte på og i hvor lang tid. Mens man venter på svar, udsender KL derfor nu fem anbefalinger til kommunernes beredskabsplanlægning.

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab offentliggjorde i går Det Nationale Risikobillede, og som opfølgning udsendte Styrelsen for Samfundssikkerhed et brev til kommunerne med ”opfordring til styrket beredskabsplanlægning”.

Brevet indeholder dog ingen konkrete anvisninger til kommunerne om, hvilke krisescenarier kommunerne skal være beredte på og i hvor lang tid. Og dét på trods af, at kommunerne og KL har presset på for svar i mange måneder.

Det er problematisk, at statens myndigheder stadig ikke har leveret de svar, kommunerne har brug for. Det mener formand for KL, Martin Damm:

”Ingen kan være i tvivl om, at verden er blevet et mere usikkert og utrygt sted. Derfor har vi også i mange måneder efterspurgt svar fra staten på, hvilke krisescenarier vi i kommunerne skal være beredte på eller i hvor lang tid. Men det eneste, vi har fået, var et brev i går helt uden konkrete anvisninger, men blot mailadresser på en masse styrelser. Det kan hverken borgerne eller kommunerne bruge til ret meget,” siger han.

Fem konkrete anbefalinger

Derfor har KL nu udarbejdet fem konkrete anbefalinger til kommunernes beredskabsplanlægning. De fem anbefalinger lyder:

  1. Opdater de eksisterende lovpligtige beredskabsplaner
  2. Udarbejd nye beredskabsplaner for a) Nedbrud på energiforsyning og b) Cyberangreb.
  3. Planlæg ud fra energi- og forsyningsmangel i kortere og længere lokale tidsperioder, herunder i første omgang med særligt fokus på at håndtere livsvigtige funktioner for sårbare borgere.
  4. Planlæg for og vær rustet til at tage vare på særligt sårbare borgere i kommunens varetægt i tre dage. Det gælder både borgere i eget hjem og borgere, der bor på kommunale institutioner, herunder særlig opmærksomhed på borgere uden nære pårørende.
  5. Omfanget af tiltag anbefales at svare til det der er meldt ud fra Beredskabsstyrelsen til borgere i eget hjem. De skal kunne klare sig i 3 dage med vand, mad, medicin, alternativ elforsyning mv.  

Anbefalingerne er udarbejdet af ren og skær nødvendighed, fortæller KL’s formand:
”Den usikkerhed, kommunerne lige nu står i, går simpelthen ikke. For truslerne er for alvorlige, og borgerne fortjener at blive betrygget i, at der er et lokalt beredskab klar, hvis krisen skulle ramme. Derfor har vi nu udarbejdet fem anbefalinger, som kan sætte en retning, mens vi venter på yderligere svar fra staten,” siger Martin Damm og fortsætter:

”Det er klart, at vores anbefalinger langt fra er nok for kommunerne og ikke kan stå alene. Men det er her, vi må starte. Og så vil vi i den kommende tid gør alt, hvad vi kan, for at få de statslige myndigheder til hurtigst muligt at levere de nødvendige svar og anvisninger til kommunerne.”

Kommer med en regning

Samtidig påpeger Martin Damm, at oprustningen af det lokale beredskab kommer til at kræve store investeringer. Og her er der brug for, at regeringen tager økonomisk ansvar:

”Når vi øger vores beredskab så kraftigt, kommer det selvfølgelig med en markant regning. Derfor kommer vi også til at fastholde presset på, at regeringen tager økonomisk ansvar og laver en markant national prioritering af hele vores samfunds robusthed – ikke mindst det kommunale beredskab. For vi må ikke ende et sted, hvor kommunerne er nødt til at skære i kernevelfærd som børnehaver og ældreplejen for at kunne øge kriseberedskabet.”

Udgivet den

Nu er sæsonen for birkepollen i gang

Nu begynder en af årets værste pollenplager: birkepollensæsonen. Sæsonen starter tidligere og er blevet mere intens med årene. Den kommende tids vejr bliver afgørende for, hvor slem sæsonen bliver for landets 500.000 danskere med birkepollenallergi.  

Pollensæsonen er nu startet – Foto: Asma og Allergi Danmark

Astma-Allergi Danmark oplyser, i en pressemeddelelse, at de i weekenden fangede nok pollen fra birketræer i pollenfælderne til at skyde sæsonen i gang for den type træpollen, som flest danskere har allergi overfor. Astma-Allergi Danmark udsender derfor nu dagligt Dagens Pollental og -varsling for birk og tilbyder gode råd og vejledning til alle.

Birkesæsonen starter ifølge Astma-Allergi Danmark tidligere på året og er blevet mere intens gennem årene.
”Det er ikke overraskende, at vi allerede nu ser birkepollen i fælderne. Den gennemsnitlige sæsonstart er i dag 15 dage tidligere end i perioden 1985–2009. Det lune vejr har sat skub i blomstringen af de tidligste birketræer herhjemme. Desværre ser vi en generel tendens til, at træer og buske blomstrer tidligere end før, hvilket er en udfordring for mange med pollenallergi”, siger Mathilde Kloster, der er leder af Astma-Allergi Danmarks pollentælling.

500.000 danskere kan hvert år på denne tid blive syge med symptomer som vejrtrækningsbesvær fra pollenastma, rindende øjne, stoppet næse og træthed. Det er derfor afgørende, at de sørger for at få den rette behandling, hvis de vil komme godt igennem de kommende uger.

Regn og slud slår birkepollen ud
Pollenproduktionen fra birketræer er sædvanligvis stor, og derfor bliver pollentallet ofte meget højt. Men hvordan birkepollensæsonens intensitet udvikler sig, afhænger primært af én faktor, nemlig vejret. Og hvis man oplever kraftige symptomer, bør man faktisk håbe på dårligt vejr med kulde og regn, fortæller Mathilde Kloster:

”De optimale omstændigheder for, at birketræet kan blomstre, er sol og varme, og med vinden spreder den sine mange pollen,” siger hun og tilføjer: ”Hvis vi får den stedvise frost og regn, der også kan kendetegne foråret, er det godt nyt for dem, der har allergi overfor birkepollen. Frost sætter nemlig en dæmper på blomstringen, da det laver frostskader på de blomstrende birkerakler, og regnen skylder pollen ud af luften.”

Kommuner bør tage hensyn til danskere med pollenallergi
Op mod 1 million danskere bliver hvert år syge af pollenallergi, hvilket både nedsætter deres livskvalitet og er dyrt for samfundsøkonomien. Det skyldes blandt andet, atpollensæsonen er blevet længere og mere intens på grund af en kombination af klimaforandringer og allergifremkaldende beplantning i by- og boligområder. Astma-Allergi Danmark arbejder for at få retningslinjer for håndtering af allergifremkaldende beplantning i landets kommuner.

”Det er vigtigt, at kommunerne tager et hensyn til de borgere, der bliver syge af beplantningen der, hvor de bor, arbejder og færdes. Det vil fremme både folkesundheden og biodiversiteten,” siger Anne Holm Hansen, direktør i Astma-Allergi Danmark.

Foreningen arbejder for at få udarbejdet retningslinjer for allergifremkaldende beplantning til landets 98 kommuner samt at få fokus på allergivenlig byplanlægning i den kommende folkesundhedslov.

Sådan kommer du igennem birkesæsonen
Astma-Allergi Danmarks Rådgivning anbefaler, at du følger disse gode råd for at mindske symptomerne i den kommende tid: 

  • Husk din medicin
  • Hold øje med Dagens Pollental og Pollenvarsling.
  • Brug solbriller eller cykelbriller, så du får færre pollen i øjnene
  • Vask eller skyl dit hår inden sengetid, så du ikke får pollen med i seng
  • Tør dit tøj i tørretumbleren i pollensæsonen, så du undgår pollen i dit tøj og sengetøj
  • Luft ud tidlig morgen og sen aften, hvor der er færrest pollen i luften

Af Peter Melander Brandi

Udgivet den

Museumsforeningen og Egnsmuseet fejrer 80 års jubilæun

Af Peter Brandi – Foto: I de første årtier af 1900-tallet udviklede Hørsholm sig til en moderne forstadskommune i kraftig vækst. Alligevel valgte man det for længst nedrevne Hirschholm Slot som forsidemotiv på dette reklamehæfte, der var rettet mod potentielle tilflyttere – Hørsholm Lokalarkiv©

Jubilæet fejres med en reception i Trommens forhal, tirsdag den 17. september kl. 17 til 18 alle interesserede er velkommen.
Kl. 18:00 afholder lokalhistoriker Lisbet Hein causeriet ”Hørsholm og historien”.

Den 17. september er det 80 år siden, at Hørsholm Egns Museum blev åbnet, og i den anledning inviterer Museumsforeningen for Hørsholm og Omegn til reception.
Efter foredraget kan interesserede blive og høre Lisbet Heins causeri “Hørsholm og Historien”.

Formanden for Hørsholm og Omegns Museumsforening siger: “Interessen for Hørsholms historie gennem årene været levende blandt områdets beboere. Det skyldes nok, at placeringen af Hirschholm Slot her gjorde, at den lokale historie hurtigt også fik et rigshistorisk perspektiv.  Ud over slottet, plejer vi også at nævnte andre markører, der har haft betydning for lokalhistorien, nemlig Nordsjællands skoves forvaltning fra Hirschholm, garnisoneringen af husarer samt Den Militære Klædefabrik.”

Museumsforeningen instifter en ny pris
Der har aldrig været mulighed for at påskønne personer, der har gjort en særlig indsats for at formidle Hørsholms historie.
Det ændrer Hørsholm og Omegns Museumsforening nu på, i anledning af jubilæet indstiftes prisen “H.C. Rosted Prisen” der vil blive uddelt for første gang.

I 1960’erne og 70’erne følte mange, at kommunens kraftige vækst gik ud over det ”historiske Hørsholm”. Museumsforeningen ind i bestræbelserne for at få bevaret nogle af egnens gamle bygninger. Her er medlemmerne på udflugt til Kokkedal Slot. – Foto: Lokalarkivet i Hørsholm

”Hørsholm og historien”
I forlængelse af receptionen er gæsterne inviteret til at høre causeriet ”Hørsholm og historien” ved Lisbet Hein, lokalhistoriker og tidligere leder af Hørsholm Egns Museum, causeriet bliver afholdt i Lilletrommen.

Lisbet Hein vil tale om lokalhistoriens betydning for Hørsholms identitet, og om Hørsholms fascination af sin fortid: Når store beslutningen skal tages, eller udviklingen går (for) hurtigt, vender man sig ofte mod historien, mod det gamle Hørsholm. Stiftelsen af Museumsforeningen og oprettelsen af Hørsholm Egns Museum for 80 år siden kan ses som et udslag af denne tankegang: Man ønskede at få dokumenteret Hørsholm historie, så senere generationer har mulighed for at kende og fastholde Hørsholms særlige identitet.

Udgivet den

DI mener der er behov for dialog mellem Kommunen og virksomhederne

Af Peter Brandi – Foto: Henrik Klitgård – Pressefoto.

”Der er behov for en styrket dialog mellem Kommunen og virksom­hederne”, skriver Dansk Industri til Hørsholm Kommune på baggrund af DI’s undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed i Hørsholm 2024.

I undersøgelsen er Hørsholm i 2024 faldet fra en 88. plads til en bund­placering som nr. 91. I forhold til 2023 ser vi den største tilbagegang inden for kategorierne infrastruktur og transport, brug af private leverandører samt kategorien skatter, gebyrer og erhvervsarealer. Som i de foregående undersøgelser klarer vi os godt i kategorien “uddannelse”, hvor vi ligger på en 7. plads.

”En bundplacering er aldrig noget at prale af, men der er jo noget, der hedder, at som man spørger, får man svar”, udtaler Henrik Klitgaard, medlem af Kommunal­bestyrelsen (T) og formand for Erhvervs- og Beskæftigelses­udvalget. Henrik Klitgaard fortsætter: ”Der er spurgt til strukturer og processer som pendling, udbud, ledige erhvervsarealer, og hvor svarene afspejler, at vi i høj grad er en bosætningskommune og ikke en industrikommune med ledige arealer til udvidelse osv.”

Med hensyn til DI’s råd om at styrke dialogen med erhvervslivet udtaler Henrik Klitgaard, at ”der er intet, jeg hellere vil, og derfor tog vi for et par år siden også en række initiativer som f.eks. velkomst- og introduktions­aktiviteter for kommunens nye virksomheder, pjecer og breve samt åbne møder i Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget for alle interesserede erhvervsfolk, men der kom ikke rigtigt nogen”.

Henrik Klitgaard oplyser, at han vil tage undersøgelsen med til drøftelse med erhvervslivet i Hørsholm Erhvervsråd d. 8. oktober, ligesom Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget på sit møde d. 21. oktober vil drøfte Dansk Industris måling og efter planen udpeger nogle specifikke indsatsområder.

En undersøgelse udført af IRIS Group i foråret 2024 målte på, hvordan virksomhederne klarer sig på

  1. Arbejdspladser, indkomst og produktivitet
  2. Iværksætteri og vækstvirksomheder
  3. Eksport

Her ligger Hørsholm nr. 29 ud af alle landets kommuner.

”Der ser vi, at når man måler på, hvordan virksomhederne faktisk har det, så går det rigtig godt i Hørsholm,” slutter Henrik Klitgaard.  

Redaktøren mener: Det er dejligt, at Henrik Klitgaard tager situationen afslappet. Han har selvfølgelig gjort, hvad han kunne for nogle år siden. Spørgsmålet er så, om det var det rigtige man gjorde dengang? Som virksomhed vil jeg hellere have service og hurtig hjælp fra kommunen, når der er behov, end velkomstmøder og pjecer.

Udgivet den

Ny strategi for Hørsholm Kommune vedtaget

Af Peter Brandi – Foto: Borgmester Morten Slotved (C) – Privatfoto

Den samlede kommunalbestyrelse i Hørsholm Kommune har netop vedtaget den nye Hørsholmstrategi, der er den langsigtede strategi for udviklingen af kommunen (Plan- og udviklingsstrategi 2023-2035).

Visionen kredser om det gode liv i Hørsholm med særligt fokus på borger- og børneliv, byliv og bæredygtighed.

Strategien understøtter målet om at forblive med at være en attraktiv kommune, fortæller borgmester Morten Slotved (C): “Vi skal være fælles om det gode liv og være en kommune for både det gode børne- og ældreliv og alt derimellem. Vi skal have en levende bymidte, et blomstrende foreningsliv, et trygt lokalsamfund samt boliger til alle livsfaser. Og når vi fremadrettet udvikler kommunen, skal vi have et særligt øje for klimatilpasninger, bæredygtighed og den grønne omstilling,”.  

Formand for Ældre Sagen i Hørsholm Peter Melander Brandi

Borgmester Morten Slotved er glad for, at Hørsholmstrategien er resultatet af en enig kommunalbestyrelse. “Vi er fælles om det gode liv i Hørsholm. Det er derfor afgørende, at det er en samlet kommunalbestyrelse, der står bag den langsigtede strategi for kommunen. Nu har vi retningen og pejlemærkerne for de næste mange års arbejde med udvikling af kommunen, så vi forbliver med at være en attraktiv og proaktiv kommune både at bosætte sig i og drive virksomhed fra.” slutter borgmester Morten Slotved.

Formanden for Ældre Sagen i Hørsholm Peter Melander Brandi er knap så tilfreds med den vedtagene strategi. Han siger, “der er mange gode ting i strategien, og vi er da også tilfredse med, at en del af de emner, vi bragte op i vores høringssvar, er blevet adresseret. Men samtidig må vi understrege, at der stadig er lang vej endnu, før ældre borgere udgør en ligeværdig del af den fælles strategi”.

Du kan finde strategien på dette link: https://dagsordener.horsholm.dk/vis/pdf/bilag/95240ea1-c8aa-42b6-9c72-b6cb69f8c3b7/?redirectDirectlyToPdf=false

da_DKDansk
en_GBEnglish (UK) da_DKDansk