Af Lisbet Hein, lokalhistoriker – Fotos: Lokalarkivet i Hørsholm
Frydenlund
Caroline Mathilde stien
Den 15-årige prinsesse Caroline Mathilde kom fra England til Danmark i 1766 for at blive gift med Christian 7. og dermed blive Danmarks dronning. Som bryllupsgave fik hun overdraget ejendommen Frydenlund ved Trørød, men hun begyndte først at interessere sig for stedet, da hoffet flyttede til Hirschholm Slot i sommeren 1771. Dronningen ønskede sig en hurtig og let forbindelse fra Hørsholm og til Frydenlund, hvor hun ville skabe sig et fristed for sig selv og sin elsker, livlægen Struensee. Det var Struensee, der sørgede for, at der blev anlagt en vej gennem skoven, så dronningen kunne få sit ønske opfyldt. I 1772 blev Stuensee styrtet og dronningen landsforvist. Kongehuset solgte Frydenlund, og Hirschholm Slot blev revet ned. Men det meste af vejen ligger der endnu og kaldes ”Mathildevej” eller ”Caroline Mathilde-stien”. Vejen fører gennem Folehaveskoven over Maglemosen og til Trørød Skov ved Frydenlund og er ca. 7 km. ialt. Bilkørsel forbudt gennem skoven, men man kan cykle hele vejen.
Ridehuset
Hirsholm Slot
Ridehuset i Hørsholm Den imponerende bygning blev rejst i Hørsholm i 1939 til brug for den lokale ridesport. Men Ridehuset har en endnu længere historie: Det blev oprindelig opført i 1817 ved det kongelige stutteri Hillerødsholm, der hørte til Frederiksborg Slot. I begyndelsen af 1900-tallet havde Staten for længst opgivet stutteriet, og de gamle bygninger blev revet ned, en for en. Heldigvis blev Ridehuset reddet ved flytningen fra Hillerød til Hørsholm. Den huser i dag Hørsholm Rideskole, hvis medlemmer tit kan ses til hest i Folehaveskoven.
Af lokalhistoriker Lisbet Hein – Foto: Hovedgaden 29. Lokalarkivet i Hørsholm.
Igennem 1960’erne og 70’erne voksede befolkningstallet i Hørsholm eksplosivt. Ved periodens start boede der omkring 6.000 i kommunen – i slutningen omkring det tredobbelte.
Der var vækst i alle kommunerne nord for København, men ikke mindst Hørsholm var en attraktiv tilflytterkommune. Gode trafikforbindelser, grønne områder, stort udbud af byggegrunde, lav skatteprocent og velfungerende institutioner – alt sammen forhold, der virkede tiltrækkende på potentielle nye borgere. Men væksten havde også en bagside. De åbne marker omkring bymidten forsvandt, og trafikpresset nødvendiggjorde flere vejomlægninger og aflastningsveje.
For den lokale handel betød befolkningsvæksten store muligheder. I 1969 blev Hovedgaden gjort til gågade, og med beplantning, flisebelægning og på andre måder samarbejdede kommunen og handelen på at skabe et moderne og attraktiv handelsstrøg i bymidten. Der var dog stadig en provinsby-præg over bymidten, indtil en gruppe investorer så potentialet i at få opført et moderne butikscenter Hørsholm. Det blev det nuværende Hørsholm Midtpunkt som stod klart i 1972.
Lige syd for det nye Hørsholm Midtpunkt lå endnu i 1972 den store Hørsholm Klædefabrik. Fabrikken var under afvikling, og i 1976 lukkede den endeligt. En stor del af produktionsbygningerne blev revet ned, og først i 1988 blev dette ”hul” i bymidten lukket med opførelsen af Codanhus, Trommen og Hørsholm Bibliotek.
Hørsholm Midtpunkt – Foto: Lokalarkivet i Hørsholm
Bygninger omkring Gågaden i Hørsholm
Hørsholm Midtpunkt: Hørsholm Midtpunkt er indviet i efteråret 1972. Dengang var det et temmelig imponerende byggeri og overdækkede storcentre var bestemt ikke hverdagskost. Med over 60 butikker og 800 p-pladser er ”Midtpunktet” et af sjællands absolut største butikscentre. ”Midtpunktet” er blevet renoveret i flere omgange – den største i 1996, hvor centret fik ovenlysvinduer, parkeringshus og hele 1.sal blev taget i brug med butikker, hvor der før havde været bibliotek.
Trommen set fra bibliotekstorvet – Foto: Lokalarkivet i Hørsholm
Trommen: Trommen blev bygget i 1987 af Hørsholm Kommune med Knud Munk som arkitekt. På stedet hvor Trommen er i dag, lå tidligere Hørsholm Klædefabrik, hvis bygninger nu for størstedelen er revet ned. Trommen er kulturhus og rummer foruden Bibliotek også koncertsal og teaterlokaler og man kan holde konferencer, foredrag, møder mv. Kulturhus Trommen afholder mere end 200 årlige arrangementer, koncerter og forestillinger – og er dermed en af Nordsjællands hovedleverandører af kultur.
Hovedgaden 29: Bygningen blev opført af bagermester Mørck i 1902, og kringlen over porten vidner stadig om husets historie. Ejendommen er det eneste borgerhus i Gågaden, der er bevaret fra dengang, Hørsholm endnu var en lille provinsby.
Hørsholm Klædefabrik – Foto: Lokalarkivet i Hørsholm
Hørsholm Klædefabrik, Hovedgaden 51: Den eneste eksisterende bygning fra den gamle ”Hørsholm Klædefabrik” , som nu huser detailhandel. De øvrige fabriksbygninger er revet ned og grunden senere brugt til at opføre bl.a Kulturhus Trommen. Klædefabrikken blev grundlagt i 1842 af en holstensk dugmager H.P.Lindloff, som havde arbejdet på Den Militære Klædefabrik i Usserød. Han startede under trange kår i lejede værkstedslokaler, men i løbet af de næste 20 år, købte han bygningen og udvidede med flere fabriksbygninger. Klædefabrikken var virksom helt op til 1976.
Det gamle rådhus set fra Ridebanen – Foto: Lokalarkivet i Hørsholm
Det gamle rådhus, Hovedgaden 1: Den smukke røde bygning, blev indviet som Hørsholms første Rådhus i 1918. Arkitekten var B.S.Ingemann, som var stor ynder af renæssancen, og den tids rigt ornamenterede bygninger, hvilket tydeligt fremgår af resultatet. Selvom man i 1918 var fremsynede og havde indbygget udvidelsesmuligheder i bygningen, er pladsen for længst blevet for trang til at huse de kommunale forvaltninger og Rådhuset er flyttet til Ådalsparkvej, og sidenhen til Slotsmarken 13.
Af lokalhistoriker Lisbet Hein – Foto: En af slagter Baggers medarbejdere ved de famøse gardiner, 1976. Lokalarkivet i Hørsholm.
Butikscentre og specialbutikker i 1970’erne Fra 1960’erne skete der store omvæltninger i dagligvarehandelen i Danmark. Mange små købmænd, mejerier, slagter- og grøntforretninger lukkede, mens kunderne søgte mod supermarkederne, hvor det meste kunne fås samme sted. O. 1970 opstod de første butikscentre, hvor mange typer forretninger blev samlet under samme tag. I Hørsholm var udviklingen særlig markant med opførelsen af hele to butikscentre i 1971/72: Det store Hørsholm Midtpunkt og det lidt mindre Kongevejscenter.
Madskribenten Astrid Slepsager støttede slagter Bagger i gardinkrigen og sendte ham bla. denne tegning, der blev bragt i Frederiksborg Amts Avis.
Butikkerne i Dronninghus Nogle af Hørsholms mindre forretninger lukkede i denne tid, andre flyttede til et af de to centre – men der var også forretningsdrivende, der valgte at blive, hvor de var, og i stedet søgte at profilere sig for at fastholde kundernes gunst. I Dronninghus, Rungstedvej 5 – 7, lå en stribe dagligvareforretninger: Bager, slagter, fiskehandel, grøntforretning og købmand. Anført af den dynamiske slagter Svend Bagger markedsførte forretningerne sig på varernes kvalitet og på den personlige kundebetjening. Som kun 17-årig havde Bagger åbnet sin forretning i 1966. Han drev den selv frem til 1989, hvorefter hans medarbejder, slagtermester Kjellmann, videreførte den indtil lukningen for et par år siden.
Gardinkrigen 1975-77 Hos slagter Bagger betalte man ganske vist mere for varerne end i supermarkedet, men kvaliteten var i top og udvalget stort. Også udenlandske specialiteter kunne man købe hos slagteren, der blandt andet havde hentet inspiration fra franske charcuterier. I 1975 ønskede Slagter Bagger at understrege forretningens franske præg, hvilket blandt andet skete ved at hænge rød- og hvidternede bomuldsgardiner op i butiksvinduerne.
Nogle af avisudklippene om sagen. Lokalarkivet i Hørsholm.
Gardinerne gav anledning til en veritabel krig mellem Bagger og sundhedsmyndighederne, en tid også med Hørsholm Kommune som temmelig ufrivillig deltager. Egentlig startede sagen relativt fredsommeligt med at kredsdyrlægen under et kontrolbesøg påpegede, at der ikke måtte være stofgardiner i en forretning med u-indpakkede fødevarer. Bagger forklarede, at han opretholdt den højeste grad af hygiejne, og at han blot ønskede at hygge om kunderne og at give sin forretning et særpræg – på samme måde, som han gik ud fra, at kredsdyrlægen med sit røde fuldskæg dyrkede sit eget særpræg. Imidlertid eskalerede sagen, og både politiet, miljøministeren og Folketinget måtte undervejs beskæftige sig med den. Kontroversen vakte opsigt og blev omtalt i både den lokale og i den landsdækkende presse. Hørsholm Kommune støttede i begyndelsen slagter Bagger, men endte med at anmelde ham til politiet efter et kontrolbesøg i 1976, hvor bølgerne gik højt. Sagen kom for retten d. 20. januar 1977, og d. 26. i samme måned faldt dommerens kendelse: Slagter Bagger fik en advarsel for at have overtrådt reglerne, men ikke som forventet en bøde. Man noterede sig, at stofgardinerne i mellemtiden var erstattet af plasticgardiner, der ikke stred mod reglerne.
Gardinkrigen på museum Svend Bagger samlede korrespondance og avisudklip fra sagen i et ringbind, som han inden sin død i 2019 overdrog til Museum Nordsjællands lokalarkiv i Hørsholm. På den måde bliver materialet bevaret og kan være med til at belyse udviklingen inden for en vigtig del af vores dagligdag – nemlig den lokale dagligvarehandel.
Af Lisbet Hein/Erling Aakjer – Foto: Knold og Tot med hunden, i Slotshaven, 1950’ern (Hørsholm Lokalarkiv)
I 1950’erne og 60’erne sås to meget karakteristiske skikkelser ofte i Hørsholms gadebillede, og mange husker dem endnu. De gik under navnene ”Knold og Tot”. Det følgende er uddrag om en beretning, som Erling Aakjer skrev i 2009. Den fulde beretning befinder sig i lokalarkivet i Hørsholm.
Originaler – ikke vagabonder
Historien drejer sig om to brødre, der i daglig tale blev kaldt ”Knold og Tot”, men i virkeligheden hed henholdsvis Georg og Valdemar Hansen. De var ikke vagabonder, men i høj grad fastboende, stabile medborgere, der betalte deres skat, arbejdede og i det hele taget fungerede. De blandede sig ikke, men passede sig selv. Derimod er der ingen tvivl om, at de begge var ”originaler”. Men i ordets bedste betydning. Jeg er så heldig, at jeg har kendt dem begge forholdsvis godt og vil derfor efter bedste evne oprejse dem og give dem det eftermæle de har fortjent. Mit kendskab til dem stammer fra Møllergården i Hørsholm, hvor jeg boede som barn, og hvor også Georg boede.
Knold og Tots familie
Valdemar, der var den ældste og Georg, der var lidt yngre, er begge født i Isterød, der hørte under Birkerød sogn. Forældrene var dugmager Peter Hansen og hustru Ane Marie Elisabeth Hansen. Valdemar, hvis fulde navn var Valdemar Ludvig Thorvald Hansen, blev født den 9. juni 1887 og Georg, hvis fulde navn var Georg Albert Alexander Hansen, blev født et par år senere nemlig den 8. marts 1889. Der var otte børn i familien og det mest karakteristiske ved dem var, at de alle havde royale navne. Deres barndom ved jeg ikke noget særligt om, udover at de ligesom andre børn dengang måtte hjælpe til, som de nu bedst kunne. De kom tidligt ud og arbejde hos bønderne og lærte begge at rubbe neglene, som de sagde. De lærte alle de færdigheder man skulle kunne for at klare sig og lidt til.
Tot Tot/Valdemar lærte sig børstenbinderfaget og var i det hele taget utrolig dygtig til at bruge sine hænder. Han var meget ferm til at lave husflidsarbejde, og der var ikke det han ikke kunne lave med en løvsav. Senere kom han på fabrik, og de sidste mange år af hans arbejdsliv tilbragte han som gartner på Mørks planteskole, hvor han var specialist i at okulere roser. Han var en enspænder som havde meget svært ved at omgås andre, og han blev tit moppet på grund af sin sære fremtoning. Han så heller ikke helt almindelig ud, når han kom gående med hænderne dybt begravet i jakkelommerne. Han havde et iltert temperament og kunne sagtens finde på at true med sin skarpe podekniv, når der var nogle, der drillede ham. Han boede på Gasværksvej 8.
Knold
Knold på arbejde i Hørsholm Jernstøberi (ikke dateret) – Hørsholm Lokalarkiv
Knold/Georg, den yngste af brødrene var noget mere udadvendt. Han kunne godt lide børn og holdt af at fortælle om sin egen barndom. Han lærte mig at skære en pilefløjte og var egentlig noget af et legebarn. Georg var også god til at bruge sine hænder. En af hans specialiteter var at flette vidiekurve. De fleste af naboerne havde sådan en kurv til at hente brænde i. Han holdt meget af naturen og var en kendt skikkelse i Slotshaven, hvor han gik sine daglige ture med hunden Max og senere Rollo. Han arbejdede som arbejdsmand på jernstøberiet, der lå lige ved siden af Møllergården, ja, han behøvede bare at klatre ud af vinduet, så var han på arbejde. Han var trods sit mærkelige ydre en rar og venlig mand og en dygtig og pålidelig arbejder. Han var meget hårdfør og var, selvom han ikke brugte undertøj, aldrig syg. Jeg husker, at han en gang var kommet slemt til skade under sit arbejde på støberiet. Han havde fået flydende jern ned over det ene ben og var frygtelig forbrændt. Han ville ikke til læge men gik med til, at min far behandlede ham med afvaskning og brandsalve. Trods de store smerter han garanteret må have haft, gik han på arbejde næste dag
Værtshuset Kronhjorten i 1960’erne– Hørsholm Lokalarkiv
Ølhunden glammer
Knold var stamgæst på værtshuset Stalden (senere Kronhjorten) og kom der dagligt. Han var en sær fremtoning, når han kom anstigende i sin store sorte overfrakke og blød hat og med sin tro følgesvend Max, et stort sort gadekryds, der elskede øl. Hunden fik altid serveret en grøn Tuborg i en dyb tallerken under bordet, når Georg var der. Det var under inspiration af Georgs hund, at Poul Henningsen, der selv var stamgæst på Stalden og senere forpagter af værtshuset, skrev den landskendte vise ”Ølhunden glammer”.
Georg havde nogle evner, der ikke var helt almindelige. Han kunne spise et barberblad uden at komme til skade. Han tyggede det simpelthen i småstykker og sank det. Jeg har også set ham tygge et snapseglas. Han gjorde det naturligvis kun, hvis der var en der ville give en omgang øl til hele selskabet, og det var der som regel
De sidste år Hverken Georg eller Valdemar nåede at blive gift. De var nok begge to for aparte til at kunne leve sammen med en kvinde. De gjorde ikke meget ud af den personlige hygiejne. Der var jo ikke nogen grund til at vaske sig, når man jo alligevel blev beskidt igen. Georgs lejlighed var tapetseret med avispapir og overalt lå der et tykt lag støv fra jernstøberiet, men her boede han. Her var hans base, og han var bestemt ikke vagabond, selvom han ofte fik besøg af landevejens farende svende, som i ham havde en kammerat der aldrig var bange for at gi´ en bajer. Valdemar døde i sit hjem 1962. Han blev 75 år gammel. Georg kom på plejehjem, da Møllergården blev revet ned. Han blev 91 år gammel.
Lørdag d. 17. december kl. 10-14 jules der i Arboretet med klippe-klistre og posteløb til børn samt rundvisning til voksne.
Der klippes og klistres i Julestuen, og da vi endnu ikke har fået pyntet vores juletræ, har vi brug for hjælp med at pynte det. Vil I hellere have jeres kreationer med hjem til eget juletræ, må I dog også meget gerne det.
Tag din familie med, gå på opdagelse i samlingen, led efter Arboretets skovnisse og prøv vores jule-posteløb.
Rundvisning kl. 13 med Ole Kim Hansen fra Københavns Universitet der viser træer og buske med tilknytning til julen og fortæller om forskning i juletræer. Rundvisningen varer ca. 1 ½ time. Husk varmt tøj, godt fodtøj og vær forberedt på en god gåtur gennem samlingen.
Alle arrangementer er gratis og tilmelding er ikke nødvendig. Aktiviteter i Julestuen er tiltænkt børn og børnefamilier hvor rundvisningen er til voksne. Alle arrangementer er dog åbne for alle (med undtagelse af hunden, der skal blive hjemme).
Lørdag d. 7. maj fra kl. 10-15 åbner Arboretet dørene for både børn og voksne. Der vil være rundvisninger i Arboretet og Terapihaven Nacadia, historieoplæsning, kreativt værksted, spil omhandlende giftige planter samt posteløb for hele familien.
Arboretet vil gerne invitere til at gå på opdagelse i samlingen af træer og buske og blive klogere på, hvad der egentlig foregår i Arboretets samling. Du kan opleve Arboretet ved at gå på opdagelse selv eller ved at deltage i en eller flere af aktiviteterne. Hele dagen er gratis og kræver ikke tilmelding.
PROGRAM Åbent Hus i Terapihaven Nacadia Forskere fra Københavns Universitet viser rundt i Terapihaven og fortæller om naturbaseret terapi, sundhedsfremmende natur og de kriterier en terapihave skal opfylde, for at opnå en positiv indvirkning på helbredet.
Rundvisninger kl. 10.15, 11.15 og 12.15. Varighed ca. 45 min.
Mødested ved Terapihavens indgang, ca. 400 meter fra parkeringspladsen.
Rundvisninger i Arboretet Forskere fra Københavns Universitetet viser rundt i Arboretet og fortæller om den store samling og forskningen der bliver udført her.
Rundvisninger kl. 9.00, 11.00 og 13.00. Varighed ca. 1 og 15 min.
Mødested ca. 100 meter indenfor porten.
Oplæsning og krea med temaet eventyr og trolde Hørsholm bibliotek laver oplæsning af spændende historier om eventyr og trolde. Kom og hør med og lav efterfølgende din egen trold af naturmaterialer.
Oplæsning kl. 11, 13 og 14. Frokostpause mellem kl. 12 og 13. Oplæsningen varer ca. 15 min. Herefter kan man være kreativ ved bordene.
Kreativt værksted med tryllestave Hørsholm Bibliotek afholder kreativt værksted hvor du har mulighed for at lave hyldeperler samt din helt egen tryllestav med effekter fra Arboretet. Herudover kan du se og møde vores udstoppede dyr (mange af hvilke der findes i arboretet) samt læse spændende bøger om dyrene.
Værkstedet afholdes i skolestuen/publikumshuset ved indgangen.
Værkstedet holder åbent fra kl. 10-12 og fra 13-15.
Spil om giftige planter Cirkus Naturligvis har spillet ”Grøn Gift” med. Et spil om giftige planter, hvor man dyster på giftighed, højde, alder og frøspredning. Du kan her finde ud af om tobak i virkeligheden er mere giftig end bjørneklo samt lære tolv forskellige plantefamilier og deres egenskaber at kende.
Åbent fra kl. 10-12 og 12.30-15.
Posteløb i Arboretet Børn og voksne i alle aldre kan deltage i vores posteløb, hvor man skal bruge sanserne og sin kreativitet til at løse opgaver og blive lidt klogere på naturen i børnehøjde. Vi udleverer et kort med opgaver ved indgangen, løs så mange opgaver I kan.
Fra kl. 10.00 – 15.00.
Start og slut ved publikumshuset ved porten.
Tag madpakke og tæppe med og nyd frokosten i det grønne.
Om Arboretet: Arboretet er en samling af træer og buske, der blev etableret i forbindelse med undervisning i botanik og planteanvendelse.
Arboretet i Hørsholm blev etableret i 1936 som en udvidelse af Forstbotanisk Have i Charlottenlund med det formål at understøtte undervisningen i skovbrugs- og havebrugsbotanik. Arboretet bruges stadig i forbindelse med undervisning i botanik- og planteanvendelse på Københavns Universitet. Den unikke samling af træer og buske benyttes også til forskellige nationale og internationale forskningsprojekter.
Samlingen er med sine ca. 1.600 arter den største samling af træer og buske i Danmark, og besøges hvert år af et stort antal gæster med interessere for træer og buske.
Kom til foredrag med afdelingsleder Ida Rosenstand Klahn om Rebekka-Søstrenes Spædbørnshjem i Hørsholm.
På Sdr. Jagtvej står en statelig gul bygning, der i dag rummer daginstitutionen Jægerhuset. Gennem godt og vel de sidste 100 år har der lydt barnestemmer fra bygningen, for den har tidligere dannet ramme om Rebekka-Søstrenes Spædbørnshjem.
Det var et hjem for spædbørn af forældre, typisk enlige mødre, der af forskellige årsager ikke var i stand til selv at tage vare på børnene. Afdelingsleder Ida Rosenstand Klahn fortæller historien om spædbørnshjemmet, der oprettedes før velfærdssamfundet opblomstring og siden udviklede sig i takt hermed.
Praktik Tid: 4. maj kl. 17-18. Sted: Hørsholm Bibliotek, Caroline Mathildes rum. Gratisbilletter påkrævet – bestil på Hørsholm Biblioteks hjemmeside. Bemærk at billetter kan ikke købes i døren.
Mennesker i trængte kår. Museum Nordsjælland afholder i samarbejde med Hørsholm Bibliotek en lokalhistorisk foredragsrække med temaet om mennesker i trængte kår. Det er mennesker, der normalt har gået under radaren i historieskrivningen, som nu får en stemme i foredragene.
Foredrag: De utugtige kvinder, onsdag d. 11. maj, kl 17, Hørsholm Bibliotek.
Foredrag: Behandlingen af det underste lag 1920-1930, onsdag d. 18. maj kl. 17, Hørsholm Bibliotek.
Af Hans Jørgen Winther Jensen, ph.d. Museumsinspektør og arkivleder – Sådan så bygningen ud i midten af 1930’erne – Foto: Lokalarkivet.
Det såkaldte Fritidshus på Vestre Stationsvej 12, lige over for Rungsted Kyst Station, er netop udbudt til salg, som led i Hørsholm Kommunes strategi ”Velfærd frem for mursten”. I den anledning er det oplagt at kaste et blik på bygningens historie.
I foråret 1920 oprettedes ”Rungsted Kostskoles Forberedelsesskole A/S”. Formålet med dette aktieselskab var at undervise børn fra første til og med femte klasse, så de blev klædt på til at deltage i undervisningen i mellemskolen og derefter i realklassen og gymnasiet, der sigtede på henholdsvis mellemskoleeksamen, realeksamen og studentereksamen. Denne eksamensorienterede undervisning blev fra 1920 varetaget af Statsskolen i Rungsted, som lå på Vallerød Banevej.
Foto af elever fra Den private Realskole 1928 eller 1929. Hørsholm Lokalarkiv har navne på de fleste af eleverne.– Foto: Lokalarkivet
Indtil videre foregik den forberedende undervisning i lokaler, der var lejet af Statsskolen. Hurtigt gik man dog på jagt efter en grund, så man kunne få foden under eget kateder. Grunden på Ulvemosevej lige over for Rungsted Kyst Station erhvervedes i efteråret 1922 mod accept af nogle servitutter, som ejeren af Rungstedlund, Karen Blixens mor Ingeborg Dinesen, ønskede knyttet til grunden. For det første var der begrænsninger på hvilke typer erhvervsvirksomhed, der måtte drives. For det andet skulle eventuelle ændringer i bebyggelsen godkendes enten af ”Foreningen til bedre Byggeskik” eller af en lignende institution, som ejeren af Rungstedlund kunne udpege.
I foråret 1923 startede arbejdet og i august kunne bygningen, der i dag kaldes ”Fritidshuset”, tages i brug, hvorefter den blev anvendt af Rungsted Private Realskole indtil 1976, hvor skolen flyttede til Vallerød Banevej. Et vigtigt islæt i bygningens liv og i en del hørsholmeres liv var dog, at der i bygningen i 1929 indrettedes en børnehave, ledet af frk. Margit Skovgaard Petersen. Det er dog især frk. Eva Jespersen, der knyttedes til børnehaven i 1934, hvis navn kalder barndomsminder frem hos ældre hørsholmere.
Hørsholm Kommune overtog bygningen efter privatskolen, og den er siden blev brugt som ”Fritidshus”—af bl.a. Folkeligt Oplysningsforbund og Hørsholm Børneteater. Denne brug af bygningen berørtes ikke af, at den en overgang var solgt, men lejet tilbage i et såkaldt sale and lease back arrangement. Hvad det fremtidige salg af bygningen vil betyde, er dog uvist.
Sådan ser den ud i dag. Foto: Leon Gyldmark 2016
Er man interesseret I flere fotos af skolen eller andre lokalhistoriske fotos kan man gå ind på Arkiv.dk
Desværre har Hørsholm Lokalarkiv ikke så mange fotos og erindringer fra Rungsted Private Realskole, som vi gerne vil have, så hvis du ligger inde med fotos eller andet materiale til belysning af skolens historie, er du velkommen på Hørsholm Lokalarkiv på Sdr. Jagtvej 4 i åbningstiden, som er tirsdag 10-12 og onsdag 13-17. Du kan eventuelt kontakte os på hjj@museumns.dk eller 61 81 57 98.
Af fhv. museumsinspektør Lisbet Hein, Museum Nordsjælland i Hørsholm – Foto: Hørsholm Kirkegård 1937, fotograferet af firmaet Sylvest Jensen. Hørsholm lokalarkiv – original Det kgl. Bibliotek.
Kirkeligt set har Hørsholm en historie, der ikke er helt almindelig. Indtil 1790 var Hørsholmområdet en del af Birkerød Sogn, så det var Birkerød Kirke, egnens beboere brugte – og Hørsholms døde blev begravet på kirkegården i Birkerød.
Fra 1772 blev slotskapellet i Hirschholm Slot brugt som en slags uofficiel sognekirke, hvor der blev holdt gudstjenester for den lokale befolkning, Ordningen blev sat i system i 1790, hvor Hørsholm blev gjort til et selvstændigt sogn. Slotskapellet blev gjort til sognekirke (afløst af den nuværende kirke i 1823), og der blev ansat en præst, der fik bolig i den tidligere ladegårdsstald, Sdr. Jagtvej 1.
Den første grav på Hørsholm Kirkegård findes stadig. Her blev malermester Kanitz begravet i 1807.
Men der var stadig ikke nogen kirkegård i Hørsholm, og folk klagede over, at de skulle til Birkerød for at begrave deres døde – en lang og besværlig vej, og også en bekostelig affære for sognets fattige. Klagerne førte til, at Staten i 1801 skænkede et stykke jord af Gøgevangen, på betingelse af, at sognets beboere selv bekostede indhegning og indretning af en ”begravelsesplads”, som det blev kaldt. I 1807 var kirkegården færdig, og det første gravsted blev taget i brug, da malermester Kanitz døde 20. april samme år.
Den ældste del af kirkegården er det område, der ligger på hjørnet af Folehavevej og Kirkegårdsvej. Med tiden er kirkegården blevet udvidet i adskillige omgange, hvilket har kunnet lade sig gøre ved at købe arealer fra Hørsholm Planteskole, der lå på området øst for den gamle kirkegård.
Her ser vi Hørsholm Kirkegård fra luften i 1937. Den hvide bygning ud mod Kirkegårdsvej er kapellet, der blev opført i 1929. Den mindre bygning midt i billedet er dets forgænger fra o. 1890, der blev ombygget til kontor mv. På området forneden ses Aboretet, der var ved at blive anlagt på dette tidspunkt.
Historien om Hørsholm Kirkegård – og om de mennesker, der har deres sidste hvilested her – er værd at beskæftige sig med. Man kan orientere sig på kirkegårdens hjemmeside (Klik på dette link) og evt. læse bogen ”Hørsholm Kirkegård 200 år” fra 2007.
Af Lisbet Hein – Foto: Hørsholms nye gågade, sommeren 1969
Eksplosiv vækst i Hørsholm
Igennem 1960’erne og 70’erne voksede befolkningstallet i Hørsholm eksplosivt. Ved periodens start boede der omkring 6.000 i kommunen – i slutningen omkring det tredobbelte.
Der var vækst i alle kommunerne nord for København, men ikke mindst Hørsholm var en attraktiv tilflytterkommune. Gode trafikforbindelser, grønne områder, stort udbud af byggegrunde, lav skatteprocent og velfungerende institutioner – alt sammen forhold, der virkede tiltrækkende på potentielle nye borgere. Men væksten havde også en bagside. De åbne marker omkring bymidten forsvandt, og trafikpresset nødvendiggjorde flere vejomlægninger og aflastningsveje. Der blev skabt nogle ar i Bymidten, som stadig kan ses.
Usserød Kongevej 1 – 5. Disse bygninger måtte vige i 1972, for at gøre plads til parkeringsplads og sydfløjen af Hørsholm Midtpunkt
Handelen i Hørsholm
For den lokale handel betød befolkningsvæksten store muligheder – men samtidig mærkede man knivskarp konkurrence fra Hovedstadens stormagasiner og forretninger. Og omkring 1970 meldte Lyngby sig på banen med det planlagte Storcenter, som man kunne nå fra Hørsholm på et kvarters tid.
Marts 1972: Hørsholm Midtpunkt skyder op.
Hørsholm Bymidte forvandles
I 1963 var Usserød Kongevej blevet ført øst om den gamle hovedgade, først og fremmest af hensyn til trafikken, men man håbede, at det ville give butikkerne i Hovedgaden bedre vilkår. I 1969 blev Hovedgaden gjort til gågade, og med beplantning, flisebelægning og på andre måder samarbejdede kommunen og handelen på at skabe et moderne og attraktiv handelsstrøg i bymidten. Der var dog stadig en provinsby-præg over bymidten, indtil en gruppe investorer så potentialet i at få opført et moderne butikscenter Hørsholm. Det blev det nuværende Hørsholm Midtpunkt.
Det indre af Hørsholm Midtpunkt efter åbningen sidst i 1972.
Hørsholm Midtpunkt
Gamle beboelses- og erhvervsejendomme i Usserød Kongevejs sydlige ende blev revet ned for at gøre plads til centret og til parkeringspladser til kunderne. Projektet var ikke så stort som konkurrenten i Lyngby, man satsede på et mere overskueligt indkøbscenter, med et mere let og luftigt præg. Oprindeligt var det planen, at centret ikke skulle overdækkes, men fungere som et åbent byrum. Inden færdiggørelsen i 1972 blev planen dog ændret og Midtpunkt fik et glastag, der skærmede butikker og kunder mod vejrliget. Hørsholm Midtpunkt sugede fra starten mange af byens eksisterende forretninger til sig – foruden adskillige nye. Centret blev hurtigt populært, ikke mindst fordi det ikke bare rummede detailforretninger, men også apotek, posthus og bibliotek.
Pladsen sidst i 1970’erne. Tv. ses hegnet ind til klædefabrikkens grund.
Klædefabrikgrunden
Lige syd for det nye Hørsholm Midtpunkt lå endnu i 1972 den store Hørsholm Klædefabrik. Fabrikken var under afvikling, og i 1976 lukkede den endeligt. En stor del af produktionsbygningerne blev revet ned, og først i 1988 blev dette ”hul” i bymidten lukket med opførelsen af Codanhus, Trommen og Hørsholm Bibliotek.
Codanhus under opførelse 1988 (bagved opførtes Trommen og biblioteket)
Under navnet ”1770 – Slottet, Struensee og Trykkefriheden” åbner Museum Nordsjælland en helt ny udstilling på Hørsholm Egnsmuseum. Det er noget af en begivenhed, for det er den første nye udstilling, siden udstillingen om Stenalderjægerne blev etableret.
Sjældent har dilemmaerne i forholdet mellem censur og ytringsfrihed været mere aktuelle, end de er i denne tid. Derfor markerer Museum Nordsjælland 250-års jubilæet for trykkefrihedens indførelse i 1770 med en ny udstilling på Hørsholm Egns Museum på Sdr. Jagtvej her i Hørsholm. Efter lang tids ombygning, som blev forsinket pga. corona-foråret, åbner den nye udstilling for publikum d. 1. december 2020 kl. 12-16. Det vil dog allerede i weekenden d. 28-29. november være muligt at tilmelde sig små rundvisninger i udstillingen
Hørsholm var centrum for vigtige Danmarkshistoriske begivenheder i 1700-tallet. På det nu forsvundne Hirschholm Slot lod kongens livlæge, J. F. Struensee, sig udnævne til greve for at tilrane sig magten og reformere samfundet efter oplysningstidens ideer. Det var herfra offentliggjorde han forordningen om trykkefrihed, der ophævede al censur i kongeriget.
Udstillingen fortæller historien om det pragtfulde Hirschholm Slot, der dannede ramme om den berømte kærlighedsaffære mellem dronning Caroline Mathilde og Struensee. Det endte på tragisk vis med den unge dronnings forvisning og Struensees brutale henrettelse.
Et særligt tema i udstillingen er Struensees ophævelse af censur og indførelse af trykkefriheden. Her kommer museets fine samling af trykkefrihedsskrifter og folkelige satiretryk i spil. De tre vilde år, som trykkefrihedstiden bliver kaldt, varede fra 1770 til 1773.
Historien om trykkefrihedstiden er fortællingen om sladderpressen, der fik frit løb, men også fortællingen om, hvordan de tre år uden censur fik etableret en fri offentlig debat – både som realitet og ideal, og med mange lighedspunkter til nutidens debat på sociale medier.
Udstillingen trækker tråde op til nutidens debat og den aktuelle situation for ytringsfriheden ved at vise unge gymnasieelevers tolkninger af debatten i billedform.
Udstillingen markerer et stilskifte i Hørsholm Egnsmuseum og er den er et led i en række udstillingseksperimenter, i forbindelse med museets planer om et fremtidigt Oplysningsmuseum, som Museum Nordsjælland håber at få placeret i dele af de historiske bygninger, der tidligere husede Jagt- og Skovbrugsmuseum.
Af lokalhistoriker Lisbet Hein– Vejgennembruddet forberedes i 1962 – Foto: (Lokalarkivet i Hørsholm)
Hørsholm Kommune har ambitioner om, at Usserød Kongevej fra Rungstedvej til Hørsholm Midtpunkt skal være ”Hørsholms grønne portal”. Men lige den vejstrækning har i årtier voldt kommunen problemer – faktisk helt fra 1963, hvor den blev anlagt:
”Omfartvejen” anlægges i 1962 – 63 Lige siden 1700-tallet, hvor købstaden Hørsholm blev grundlagt, var Hovedgaden den eneste nord-sydgående vej gennem byen. Da bilismen for alvor slog igennem o. 1960, gav det store problemer at få afviklet trafikken gennem Hørsholm by, især på den strækning af Hovedgaden, der i dag er gågade. Derfor besluttede kommunen at anlægge en ”omfartsvej” øst for Hovedgaden. I 1962-63 blev baghuse og haver mellem Hovedgaden og Dronningdammen ryddet, så der kunne etableres en ny trafikvej som alternativ til den smalle Hovedgade. Den nye vej var i realiteten en forlængelse af Usserød Kongevej, der indtil 1963 havde sin afslutning mod syd ved Hørsholm Klædefabrik. Efter at Hovedgaden blev til gågade i 1969, blev den nye vej ene om trafikafviklingen gennem bymidten.
Maj 1964: Trafikken afvikles både af den gamle hovedgade og den nye strækning af Usserød Kongevej. I 1969 blev Hovedgaden omdannet til gågade. (Lokalarkivet i Hørsholm)
Danmarks grimmeste vejkryds Samfundsrevseren Poul Henningsen (PH) boede i Usserød og kom derfor jævnligt i Hørsholms bymidte i tiden omkring vejomlægningen. Han skal efter sigende have omtalt Hørsholm som ”Danmarks grimmeste vejkryds”, og køn var den nye vejstrækning da heller ikke. Hovedgadens huse vendte bagsiden ud mod den nye vej, og efterhånden som de tilbageværende baghuse blev ryddet, blev der anlagt parkeringspladser på arealet mellem Hovedgaden og den nye vej.
Juni 1969: Et kik over Hovedgaden og Usserød Kongevej til Dronningdammen. Der er kommet vejtræer langs vestsiden af Usserød Kongevej. (Lokalarkivet i Hørsholm)
Vejtræer og forskønnelse Sidst i 1960’erne begyndte Hørsholm Kommune på en ”forskønnelse” af Usserød Kongevej i form af plantning af vejtræer langs vestsiden – senere også langs østsiden. Det har fra starten været op ad bakke at få træerne til at trives, da den tætte trafik og vinterens vejsalt før eller senere har taget livet af de fleste. Også med opsætning af nye gadelamper, fornyelse af fortovsfliser og brolægning omkring busholdepladser har man forsøgt at bøde på det uharmoniske gadebillede. Men det er svært at gøre noget ved grundproblemet: At vejen ikke er et naturligt byrum, der er afgrænset af bebyggelse.
Da Hørsholm i 1989 fejrede sit 250-års byjubilæum, udskrev kommunen en arkitektkonkurrence, der gik ud på at indhente forslag til at omdanne vejstrækningen til en værdig ”byport” – en markering af, at man netop på dette sted bevæger sig ind i Hørsholm by. Blandt de indkomne forslag var der flere gode bud, men desværre ikke nogen, kommunen fandt det økonomisk realistisk at gennemføre.
Dansk 
English (UK)