Når en ”Pater” stævner ud

#

Af Peter Brandi – Orlogspræst Camilla Munch – Foto: Peter Brandi©

Præster er en fast del af vores militære tradition, hæren har ca. 60 Feltpræster, og Søværnet har 12 Orlogspræster. En af dem Camilla Munch var på besøg i Marineforeningen med sit foredrag ”Præst på Gyngende Grund”.

Der var kaffe og ostemad inden foredraget – fra venstre: Kaare Vagner Jensen – Bendt P. Nielsen – Elo Henriksen – Kurt Flatau – Foto: Peter Brandi©

Det var et spændende foredrag, hvor vi som tilhører blev ført ind i de oplevelser som Camilla Munch har haft i sine udsendelser som Orlogspræst.

Vi fik også forståelse for både den forskel og den lighed der er mellem at være Sognepræst ved Vangede Kirke, og det at være Orlogspræst.

Som Orlogspræst er Camilla Munch med på missioner af ca. 3 måneders varighed, mens hun ellers passer sit embede i Vangede Kirke.

Fra venstre, Jean P. Gandil – Flemming Holm – Pia Bytoft – Foto: Peter Brandi©

Da Camilla første gang blev spurgt om hun kunne tænke sig at være Orlogspræst, var hun Sognepræst ved Odden Kirke. Efter nogen betænkningstid og samtaler med familien, blev svaret ja.

Sognepræster er godt vant til at håndtere menneskelige konflikter, men i forsvaret er der meget andet, man skal være forberedt på. Derfor er der en række kurser, som man skal gennemføre inden man kan ”stå ud”. Der hører naturligvis også en uniform til jobbet som Orlogspræst.

Henrik B. Pedersen – Foto: Peter Brandi©

Når man som ny Orlogspræst kommer til et skib, møder man en ”menighed” på 150 mand, som man skal være sammen med i de næste 3 måneder.

I løbet af foredraget blev vi ført ind i nogle af de opgaver som en Orlogspræst har. Mange af opgaverne ligner dem man har som Sognepræst, med der er selvfølgelig nogle specielle ting, som er ganske særligt ved det at være Orlogspræst.

Selv om man forsøger at få gennemført rutiner som en ugentlig gudstjeneste kl. 10 søndag formiddag, kan man komme ud for, at skibet er i en skarp situation, og så må gudstjenesten selvfølgelig udsættes. Man kan også komme i den situation, at halvdelen af menigheden pludselig forlader gudstjenesten, for nu er der en helikopter der skal lande.

I den lidt tungere ende, så er besætningen væk fra familien i lange perioder, og det afstedkommer af og til udfordringer, hvor præsten er en god og naturlig samtalepartner.

Camilla Munch fortalte om sine 3 meget forskellige missioner, fra piratjagt ud for Somalias kyst over beskyttelse af containerskibe der fjerner kemiske våben ud for Syrens kyst til et øvelsestogt med Østersøeskadren.

Sogne- og Orlogspræst Camilla Munch – Foto: Peter Brandi©

Når der er skarpe situationer, er Orlogspræsten tilknyttet hospitalet. Her er opgaven at yde psykologisk førstehjælp, og i øvrigt hjælpe til.

Alle præster ombord på skibene hedder ”Pater”, uanset om det er en mand eller kvinde. Pater er det latinske navn for præst, måske lidt sjovt, når man tænker på katolikkernes lidt anstrengte forhold til begrebet kvindelige præster.

Det var en spændende og personlig fortælling, der gav et indblik i et område, der er ukendt for de fleste af os.

da_DKDansk
en_GBEnglish (UK) da_DKDansk