Pressemeddelelse fra den Konservative vælgerforening i Hørsholm
De konservative har afholdt deres ordinære generalforsamling den 30. januar.
Formanden kom i sin beretning blandt andet ind på 5 punkter: foråret var totalt domineret af EU valgkamp samt Folketingsvalgkampen, foreningens aktiviteter i 2019, Landsrådet i Herning, og ikke mindst det forestående kommunalvalg i 2021.
Der var genvalg til den nuværende formand Tomas Dyrbye. Ud over genvalg af formanden var der også genvalg af Viggo H. Pedersen, Allan Olesen, Anders Sindal Kjøge og Søren Svenningsen. Som suppleanter var der genvalg af Esben Dyekjær og nyvalg af Ole Overgaard.
Aftenens gæstetaler var nyvalgte folketingsmedlem Birgitte Bergmann som berettede om hvad der p.t. foregår på Borgen.
Borgmester Morten Slotved gav en omfattende beretning om det udfordrende politiske arbejde i 2019 samt orienterede om de forbedrede vilkår for 2020 med mange spændende projekter. Borgernes medinddragelse i beslutningsprocesserne tillægges stor værdi.