Kategorier
Det sker i gågaden Handel

Ø-Butikken vinder endnu et diplom

Af Peter Brandi – Julie & H.C. Andersen med diplomet fra Pharma Nord – Foto: Peter Brandi© Ø-Butikken fik i september prisen som Årets Helsekost Butik, og nu får de prisen som Årets Pharma Nord forhandler i 2019. Der er naturligvis stolthed i butikken over denne fornemme pris, der ifølge diplomet er givet på baggrund…

Af Peter Brandi – Julie & H.C. Andersen med diplomet fra Pharma Nord – Foto: Peter Brandi©

Ø-Butikken fik i september prisen som Årets Helsekost Butik, og nu får de prisen som Årets Pharma Nord forhandler i 2019.

Der er naturligvis stolthed i butikken over denne fornemme pris, der ifølge diplomet er givet på baggrund af: Personalets dybdegående viden om Pharma Nords produkter. Højt Personaleengagement og godt samarbejde. Personale, der formår at løfte videns- og salgsniveauet.

Selve diplomet som Ø-Butikken har modtaget.

Nu er Pharma Nord ikke en hvilken som helst leverandør. Pharma Nord leverer forebyggende lægemidler og kosttilskud med dokumentation. De er en af Europas førende virksomheder inden for produkter med essentielle næringsstoffer. Pharma Nord udvikler, producerer og markedsfører kosttilskud og lægemidler med vægt på høj optagelighed, sikkerhed og dokumentation.

Et udpluk af Pharma Nords produkter

Alle produkter er fremstillet i Danmark af Pharma Nord – som er en GMP-producent af kosttilskud og lægemidler.

Jeg spurgte Julie Andersen om, hvad det er de gør, for at få disse priser? ”Det er sådan set ret enkelt,” siger Julie Andersen, ”vi sørger for at få det rette personale, der brænder for helse og økologi, og så sørger vi for at sende dem på efteruddannelse, så de til stadighed er opdateret.”

”Men,” siger Julie Andersen ”vi skal også sørge for, at der hele tiden er aktiviteter for vores kunder, så de også bliver opdateret med den nyeste viden. Vi har f.eks. besøg af Frede Damgaard den 4. marts. Han fortæller om mulighederne ved sund livsstil og hvad den består af. Der er også mulighed for at møde ham til en 1:1 konsultation.”

Men det er kun en af de mange aktiviteter, der er her i foråret i Ø-Butikken, her i Hørsholmnyheder.dk vil vi forsøge at holde vores læsere opdateret.

Vi ønsker Ø-Butikken tillykke med den seneste hæder, og vi glæder os over, at vi i Hørsholm har den bedste helsebutik.

da_DKDansk