Af Peter Brandi – Foto: Peter Brandi©
Oplagring af kvas og grene på den nedlagte parkeringsplads vest for Cirkelhuset og langs med Christianshus. Oplagringen giver anledning til et par spørgsmål. Især da den offentlige gangsti går lige forbi pladsen, og der ingen adskillelse er mellem stien og pladsen.
Heldigvis har vi haft en del regn på det seneste, så lige nu er det nok ikke så nemt at få ild i. Men ellers kan en bunke træaffald på anslået 75 meters længde 5 meters bredde og 1,8 meters højde, ca. 675 kubikmeter, virke som en fristelse for svage sjæle.

Vi kontaktede Center for Teknik vej og park, for at høre om de kendte noget til oplagringen. Det gør de ikke, og da der er tale om et privatejet areal, henviste Projektleder Johanne Leth Nielsen til ejeren af pladsen; UFT Invest Nordsjælland ApS.
Da vi ikke har kunnet komme i direkte kontakt med ejeren, kontaktede vi Nordsjællands Brandvæsen, for at høre deres mening om sagen. Her oplyste Berdeskabsinspektør Martin Howardsen, at de i lighed med Center for Teknik, må henvise til ejeren af grunden, da det er deres ansvar, hvad der på grunden. Og ejeren skal naturligvis leve op til kommunens regulativer hvis man ønsker af brænde materialet af.
Vi tror ikke, at ejeren har planer om at brænde det hele af, vores spørgsmål går mere på, om ikke det er farligt at have så meget letantændeligt materiale liggende, uden nogen form for sikring. De skal blot en person til, der kunne tænke sig at lave sit eget Sct. Hansbål. Så det er mere her vi ser beredskabet komme ind i billedet. Har Beredskabet ikke et forebyggende myndighedsansvar her?

Til det svarer Berdeskabsinspektør Martin Howardsen, ” Ulovlig afbrænding af bål, biler m.m. oplever vi ind i mellem, og i de situationer vil vores operative beredskab, under indsatslederens kyndige vejledning, bekæmpe branden.
På det forebyggende område – sikring, som du spørger ind til – skal der samles endog store mængder brændbart oplæg før gældende lovgivning kan anvendes, som f.eks. ved de store trælaster, store oplag på åbne lossepladser m.m. I disse situationer gives en brandteknisk godkendelse af oplaget eller byggeriet efter beredskabsloven, og der føres jævnligt tilsyn med stedet ifm. brandsyn.
Det oplag som jeg ser på billedet, er relativt lille, og er ikke omfattet af beredskabslovgivningen. Brandvæsnet er således ikke myndighed som forespurgt.”
Det skal nævnes, at vi selvfølgelig har fremsendt de billeder, som er vist her i artiklen.
Tilbage er så blot at håbe, at vi ikke får nogen længerevarende tørkeperioder før materialet, er fjernet af ejeren. Skulle ejerens repræsentanter have lyst til at fortælle om, hvorfor man bruger pladsen til oplagring, og fortælle hvornår det forventes af blive fjernet, eller kommentere på denne artikel i øvrigt, hører vi meget gerne fra dem.
Vi kan oplyse, at selskabets administrerende direktør er Ulrik Thalbitzer-Foldskov, der ifølge CVR-registret er administrerende direktør i 4 ApS selskaber, direktør i 12 andre ApS selskaber og bestyrelsesmedlem i 2 ApS selskaber.
UFT Invest Nordsjælland ApS, beskæftiger sig ifølge CVR-registret med ejendomshandel og udlejning af ejendomme.