Kategorier
Sport

HØGs Forårsopvisning er truet

Af Peter Brandi – Gymnastikopvisningen 2019 – Foto: Hørsholmnyheder© Bestyrelsen for Hørsholm Gymnastikforening har i dag, i en e-mail til medlemmerne, åbnet muligheden for at Forårsopvisning bliver aflyst. Bestyrelsen henviser til dagens CORONA-udmelding fra Regeringens, hvori den opfordrer til, at man ikke afholder arrangement med over 1.000 mennesker. Desuden opfordrer Regeringen til, at man også…

Af Peter Brandi – Gymnastikopvisningen 2019 – Foto: Hørsholmnyheder©

Bestyrelsen for Hørsholm Gymnastikforening har i dag, i en e-mail til medlemmerne, åbnet muligheden for at Forårsopvisning bliver aflyst.

Bestyrelsen henviser til dagens CORONA-udmelding fra Regeringens, hvori den opfordrer til, at man ikke afholder arrangement med over 1.000 mennesker. Desuden opfordrer Regeringen til, at man også overvejer at aflyse mindre arrangementer.

Bestyrelsen skriver endvidere, ” DGI har i dag meldt ud at de aflyser forårsopvisningerne i Farum og Birkerød i denne weekend. Derfor bliver vi også nødt til at overvejer vores egen opvisning.

Bestyrelsen i HØG følger situationen nøje over den næste uge, inden en endelig beslutning tages, hvorvidt vi kan afholde forårsopvisningen,” slutter Eva Nickless på bestyrelsens vegne

Uanset udfaldet lover bestyrelsen at finde måder, hvorpå eleverne kan vise deres egen opvisning til forældrene på holdet.

Her på redaktionen er vi kede af, at opvisningen muligvis bliver aflyst. Det er en gammel og stolt tradition, med en forårsopvisning, hvor alle hold får lov til at vise deres kunnen. Når man kommer til opvisningerne, mærker man stoltheden hos såvel gymnaster som publikum.

Lad os håbe, at vi trods alt kan få gennemført opvisningen.

da_DKDansk