Af Peter Brandi – Foto: arkivfoto Peter Brandi
Hørsholm Kommune inviterer igen i år Veteraner til et arrangement i forbindelse med den Nationale Flagdag 5. september. Det er 10-året for fejringen af den Nationale Flagdag.
Hørsholm Kommune har i år planlagt dagen i samarbejde med Veterancaféen Hørsholm. Caféen der blev etableret af en initiativgruppe, som netop fandt sammen på Flagdagen sidste år. Veterancaféen er et projekt under Frivilligcenter og Selvhjælp Hørsholm. Veterancaféen holder åbent hver anden torsdag, i de lige uger, på Aktivitetscentret på Selmersbo.

Hørsholm Kommune har netop indgået en samarbejdsaftale med Forsvarets Veterancenter, hvor den lokale samarbejdspartner er Veteran Centret på Høvelte Kasserne. Veteran Centret vil være repræsenteret på dagen, hvor også selve samarbejdsaftalen vil blive skrevet under.
Morten Slotved udtaler: ”Jeg er glad for, at vi igen i år kan invitere til fejringen af den Nationale Flagdag. Fejringen sidste år var en meget bevægende dag og jeg håber, at rigtig mange vil tage imod tilbuddet om at være med til at markere dagen og samtidigt få et par hyggelige timer med familie, venner eller gamle soldaterkammerater.”

Praktisk information:
Det er gratis at deltage, og Hørsholm Kommune byder på mad og drikke i samarbejde med det lokale erhvervsliv.
Arrangementet starter kl. 16:00
Adressen er Hørsholm Rådhus, Ådalsparkvej 2, 2970 Hørsholm, indgang via Flagalléen
Tilmelding med oplysning om antal deltagere til pol-post@horsholm.dk – senest 28. august
Påklædning: Uniform elle civilt – gerne med medaljer. Der bliver taget gruppefoto.
Yderligere oplysninger og program kan rekvireres på pol-post@horsholm.dk