Musik i Gården spreder livsglæde i vores plejecentre

#

Af Peter Brandi – Jens Jepsen spiller her for Louiselunds beboere – Foto: Peter Brandi©

5 kommuner Klaverfabrikken (Hillerød) – Kulturværftet (Helsingør) – Sorø Kommune, Hørsholm Kommune og Taastrup Bibliotek-og Kulturhus har sammen søgt TrygFondens Akutpulje, og har her fået støtte til at afholde Musik i Gården koncerter.

Der var tilskurer hele vejen rundt – Foto: Peter Brandi©

I alt er der tale om 75 koncerter hvoraf de 15 koncerter bliver afholdt her i Hørsholm De 15 koncerter har hver en varighed på ca. 25 – 35 minutter. Den koncert første fandt sted i går onsdag, hvor Jens Jepsen stod for underholdningen.

Det blev lidt af et tilløbsstykke, alle vinduer stod åbne så beboerne kunne høre musikken, og en del var, sammen med plejepersonalet, på plejeafsnittets store terrasse. Samtidig kom der en del personer til fra andre område på Louiselund.

I strid blæst, og med ryggen mod de frie arealer skabte Jens Jepsen glæde – Foto: Peter Brandi©

Jens Jepsen underholdt med såvel ældre numre som ”Lille Anemone” og ”Danmark nu blunde den lyse nat”, og nyere numre som ”oh babe, kom med et bud”. Derfra hvor jeg stod, så det ud som om, underholdningen løftede stemningen, og det var også tydeligt, at plejepersonalet bidrog aktivt til at gøre det hele til en positiv oplevelse for alle.

Formand for Social- og Seniorudvalget Thorkild Gruelund (UP) støtter op om projektet – Foto: Peter Brandi©

Inden koncerten talte jeg kort med formanden for Social- og Seniorudvalget Thorkild Gruelund (UP), der udtalte: ”I denne triste tid, er det positivt, at vi kan finde sammen om sangen. Plejehjemsbeboere er jo desværre blevet lukket mere inde, end vi ønsker,”

Her i Hørsholm får vi glæde af at høre alle de fire musikere der er med i projektet, ud over Jens Jepsen er det Benjamin Aggerbæk, HC Jepsen og MC Hansen.

Der er koncert såvel formiddag som eftermiddag torsdag den 16. april, fredag den 17. april, mandag den 20. april, tirsdag den 21. april, onsdag den 22. april, tirsdag den 28. april og de sidste to koncerter spilles onsdag den 29. april.

Initiativtager og projektleder på musik i gården projektet er Jens Jepsen, der som professionel musiker og kulturel iværksætter spiller ca. 100 koncerter om året i forskellige sammenhænge, gerne med et socialt sigte. Jens bor til daglig i Helsingør sammen men sin kone og deres lille datter, og er indehaver af Musikvinkel.dk.

da_DKDansk