Status på Pneumokokker-vaccinerne

#

Af Svend Erik Christiansen (A), Formand for Sundhedsudvalget – Foto: Peter Brandi©

Vi har i Hørsholm kommune med glæde modtaget oplysningerne om, at regeringen har indført en landsdækkende vaccine mod lungebetændelse.

Det har glædet os, at den nuværende regering har besluttet at afsætte de nødvendige midler, så vi i kommunerne kan gennemføre en omfattende vaccination især blandt ældre og svage borgere.

I Hørsholm ser situationen omkring vaccinationerne således ud:

Pneumokokker-vaccinerne, som staten har besluttet at bevilge til forstærket forebyggelse for ældre borgere, blev frigivet den 22/4. 

Allerede på førstedagen blev mere end 40 borgere vaccineret i Hørsholm. 

Hørsholm Kommune er på trapperne med et brev til alle borgere i målgruppen for vaccinationerne, med opfordring til at man lader sig vaccinere. 

Kommunens ældreområde; plejecentre og hjemmepleje, har et godt samarbejde med de lokale læger om at gennemføre vaccinationerne og jeg vil herunder gerne rose lægerne for at have handlet hurtigt. De sygeplejersker som skal assistere, er eksempelvil allerede blevet oplært. Samtidig ved vi, at borgerne er meget villige til at lade sig vaccinere i Hørsholm Kommune. 

Alt i alt har vi i Hørsholm i fællesskab rykket hurtigt, og forudsætningerne for at nå det ønskede høje vaccinationsniveau, herunder nå det hurtigt, er derfor gode.

da_DKDansk
en_GBEnglish (UK) da_DKDansk