Posted in

Fra onsdag den 10. kan der igen bestilles tid hos Borgerservice

Af Peter Brandi – Foto: Peter Brandi©

Her på Hørsholmnyheder.dk har vi fået flere henvendelser med spørgsmål om, hvornår man kan forvente, at Borgerservice genåbner.

Vi har rettet forespørgslerne videre til administrationen, og Centerchef for Job Borger og Erhverv Peter Juul Andersen oplyser, at man vil åbne for tidsbestilling i morgen onsdag.

Peter Juul Andersen siger ”Vi har besluttet igen at åbne for digital tidsbestilling til Borgerservice. Det vil sige, at man så igen kan booke tid via hjemmesiden uden forudgående telefonisk kontakt. Der åbnes for tidsbestilling fra onsdag den 10/6 2020,” og tilføjer, ”for at undgå trængsel og give mulighed for at holde afstand mv. henstiller vi fortsat, at man kun booker tid, hvis det ikke kan vente. Dette er i overensstemmelse med både KLs og regeringens udmeldinger om, at Borgerservice øst for Storebælt fortsat ikke må holde fuldt åben og kun bør imødekomme akutte henvendelser.”

Så nu er også Hørsholm Kommune ved at nærme sig mere normale tilstande, selv om der nok er lidt til vi når helt derhen.

da_DKDansk