Fakta om lokalplan for Rungsted

Jan Klit (C), formand for Miljø-og Planlægningsudvalget i Hørsholm Kommune – Foto: Peter Brandi©

Vi har i Rungsted Nord en næsten 60 år gammel byplan, som vi har ønsket at forny i lang tid, og nu er vi godt i gang med arbejdet. Den første plan for det nordligste område (L173) var i høring over sommeren, og nu ligger den 2. plan i høring frem til 6. november. Og lad mig slå fast: Intet er vedtaget endnu.

Formålet med de nye planer – i alt 5, for Rungsted Nord – er at sikre områdets kvalitet, karakter og identitet samt fremtidssikre lokalplanerne ift. tendenser på boligmarkedet. Dette sker via et ensartet og gennemsigtigt administrationsgrundlag så området fremstår åbent og med en grøn karakter.

At der skulle være noget fordækt i planer og meninger bag de fremlagte planer, må jeg klart afvise. Selvfølgelig er der ikke det. Vi er i et forløb, hvor kommunens administration har spillet ud, og nu giver borgerne deres meninger til kende i mediedebatten, i høringssvar og i underskriftsindsamlinger. Det er alt sammen en del af den demokratiske proces. Så ingen skjulte dagsordener!

Og lad mig så kommentere på de konkrete indvendinger og de fakta, som knytter sig hertil.

Jeg ser især 2 forhold, som kritiseres i artiklen i Ugebladet i sidste uge:

Mindste grundstørrelse
Forslaget siger: Mindste grundstørrelse fastsættes til 1.000 m2. Der må ikke ske udstykning, arealoverførsel eller sammenlægninger, som medfører at grunde, der afgiver areal, bliver mindre end 1.000 m2.

Her hævdes det fra kritikerne, at ”de mindste grunde i dag typisk er på 3.000 kvadrat alen – eller 1.188 m2”.

Fakta er at grundstørrelserne i området er meget forskellige. Nogle er klart under 1.000 m2, nogle er klart over og nogle er midt imellem.

Med de foreslåede regler fra administrationen ser jeg det sådan, at det vil være næsten umuligt at danne nye grunde via arealoverførsel. Da man normalt har 3 naboer – en på hver side og en bag, så skal de 4 grundes arealer tilsammen være over 5.000 m2; eller 1.250 m2 i gennemsnit; og så mange store grunde samme sted, og hvor alle 4 er enige, tror jeg bliver svært at finde. Så nye grunde vil ikke skabe fortætning.

Kan arealoverførsler så ikke også bruges til at nogle kan bygge større huse og måske dobbelthuse? Jo, det er muligt, men så skal de 2 grunde, der overføres imellem, være noget større end gennemsnittet.

Vi som politikere må se på de store linjer, og ikke behandle hver sag for sig eller have en lokalplan for hver vej eller gruppe af veje i et område. Det synes jeg, man skal forstå, og der skal også være plads til udvikling.

2 familiehuse og dobbelthuse
Kommunens administration foreslår som noget nyt en mindstegrundstørrelse for tofamiliehuse og dobbelthuse. Forslaget siger 1.550 m2.

Må jeg lige minde om, at det i byplan 6 i 60 år har været muligt at opføre 2 familiehuse på en stor del af grundene, altså blot de var over 1.000 m2. Det vil sige, at forslaget meget kraftigt reducerer denne mulighed.

Det fremlagte forslag reducerer også det antal m2, man må bygge. I dag må man bygge et hus til beboelse på 400 m2 i 2 plan på 1.000 m2 grund. Efter forslaget vil der kunne bygges 250 m2 til beboelse. Altså igen en kraftig reduktion. Der er dog en række borgere, som har sagt til os, at en bebyggelsesprocent på 25 er for lav, også i lyset af at landets bygningsreglement siger 30%. Hvor vi lander er åbent p.t.

En meget betydelig reduktion i antal grunde, hvor der overhovedet kan bygges flerfamiliehuse, og en kraftig reduktion i hvor stort det byggede må være, giver i allerhøjeste gang det stik modsatte af en fortætning = en formindskelse. I øvrigt: Et dobbelthus kan ikke blive større end et 1 familiehus.

Lad os se, hvad der kommer ind af synspunkter og forslag. Alt er velkomment, og jeg afviser ikke noget på forhånd. Og jeg vil godt sige det klart – og berolige kritikerne – Rungsteds herlighedsværdier, det åbne, det grønne vil stadig være udtrykket også i de næste 100 år.