Posted in

Ny hjemmeside om de nye lokalplaner for villaområderne

Af Peter Brandi – Foto: Peter Brandi©

Alt imens der raser en heftig debat om de nye lokalplaner, har Hørsholm Kommune udarbejdet en ny hjemmeside, hvor interesserede kan læse nærmere om de nye planer.

Som du sikkert har læst i pressen, så er Hørsholm Kommune i gang med at opdatere en række af kommunens ældre byplaner og udarbejde nyt plangrundlag for et af de områder, der ikke i forvejen har en byplan/lokalplan.

Der er oprettet en ny hjemmeside for de nye lokalplaner, hvor du løbende kan holde dig orienteret

På siden kan man finde væsentlige informationer om høringsperioder og borgermøder samt baggrundsdokumenter. Desuden kan man under hver lokalplan finde en oversigt over de oftest stillede spørgsmål og svarene herpå.

Man behøver ikke at være enig med forslag og beslutninger, men hjemmesiden kan måske gøre debatten mere fakta-orienteret.

Herfra roser vi Hørsholm Kommune for initiativet med at gøre informationer om lokalplanerne lettere tilgængelig.

Find siden via dette link

da_DKDansk