Posted in

En regning 4 promille bør ikke vælte budgettet, vel?

Af Jakob Nybo, kommunalbestyrelsesmedlem (I) – Foto: Peter Brandi©

Vil en mikromal regning på 4 promille af dit privatbudget vælte din verden? Men det er desværre, hvad der er sket i Hørsholm Kommune ifm. budgetforhandlingerne 2021-24.

Fakta og perspektivering: Udligningsreformen af 2019 gav os (borgerne i Hørsholm Kommune) en regning på 9 mio. kr. i 2021 ud af et budget på 2.1 mil. kroner, hvilket jeg får til 4 promille. Der er desværre også en del andre urimelige regninger i en socialistisk totalitær stat og et væld af kompensationsordninger, støtteordninger, solidaritetspakker mm. Men faktum er, at udligningsreformen endte med at give en ekstra regning på 9 mio. kr. i 2021.

For gennemsnits-borger er det lig med en ekstraregning 1.629 kr. i privatbudgettet. Data skal naturligvis lægges frem: Danmarks Statistik har opgjort at den gennemsnitlige disponible indkomst for personer over 14 år i Hørsholm i 2017 (nyeste tal) var på 380.000 kr. – resten er logik og matematik. En ekstraregning er ærgerligt, men denne vælter forhåbentlig ikke dit budget?

De primære årsager til den kommende skattestigning i Hørsholm Kommune er det nuværende flertals ødselhed, selvopfundne opgaver og for meget bureaukrati, elendig økonomistyring og Hørsholm dermed har mistet sin økonomiske frihed og er endt i Luksusfælden.

I Liberal Alliances gennemarbejdede budgetforslag, som ligger offentligt tilgængeligt på www.la-hoersholm.dk, sænkes skatten med 0,1 % og samtidig opbygges kommunekassen med 161 mio. kr. ved at holde et stramt fokus på de kommunale ydelser til kernevelfærd og droppe de selvopfundne opgaver, bureaukrati og ødselhed.

Indlægget her er udtryk for én sandhed, alt er (forhåbentlig) faktuelt korrekt og true news. Jeg håber inderligt, at mange flere af jer borgere vil stemme på et økonomisk forsvarligt og ansvarligt parti til kommunalvalget den 16. november 2021, så vi kan få et systemskifte for at etablere et friere, rigere og mere menneskelig Hørsholm.

da_DKDansk