Posted in

Kokkedal Stationsområde

Af Thorkild Gruelund, kommunalbestyrelsesmedlem (Q) – Foto: Peter Brandi©

Tanken om byggeri ved Kokkedal Station, havde sin baggrund i ønsket om at fremme trygheden ved stationen. I sig selv meget prisværdigt. Derfor ideen med en institution som et plejehjem hvor der ofte vil være lys og liv døgnet rundt.

Fra dette plejehjem, som alle er enige om er en god ide, eksploderede byggeplanerne. Kæmpe supermarked og parkeringshus i flere etager. Yderligere boliger – i flere etager. Nu taler flere af mine kollegaer og tidligere partifæller om en ny by ved stationen.

Som god konservativ må jeg erkende, jeg tror ikke på ideen. Jeg synes, det er en forkert ide. Jeg ser ikke Hørsholm i de fremlagte skitser. Der er tale om for mange kvadratmeter på et for lille område.

Der er ingen tryghed i et P-hus. Tvært i mod! Der er da en årsag til, at krimiscener på uhyggelige film ofte optages i et parkeringshus.

De umiddelbare naboer Ådalsparken, Skovkanten og Slotsbakken får forringet deres bo- og livskvaliteter. I dag er der lys og rum omkring de borgeres boliger. Nu skal der presses en ny bydel ned over hovedet på mennesker, som aldrig har udtrykt noget ønske om det.

Kommunalbestyrelsens flertal ønsker et Lidl supermarked ved stationen.  

Der er et stort problem med et supermarked netop der.

Der er ’kronisk’ mangel på parkeringspladser ved Kokkedal Station. Hvis man etablerer supermarked og butikker, så bliver behovet for p-pladser yderligere forstærket. Så bliver det planlagte parkeringsanlæg i endnu flere etager.  

Hvorfor det hastværk med byggeri ved stationen, når der ligger en stor grund ved det tidligere rådhus på Ådalsparkvej. Her er risiko for en spøgelsesby. Der haster det, efter min opfattelse, med at få udviklet og bebygget.

Ved PH-park har kommunalbestyrelsen bevilget mange, mange, mange millioner til et grønt parkanlæg mellem boligblokkene. Fornuftigt med lys, rum og grønne oplevelser.

Ved Kokkedal Station bliver det grønt i potter! Der er ikke plads til bedre!

SocialKonservative ser gerne udvikling! Men vi skal kunne se Hørsholm i de forandringer, vi foretager os. Vi skal sagt suse mig vogte over vores boligområders kvaliteter. 

Et krav som gælder over hele Hørsholm Kommune. 

da_DKDansk