Pop-up test-center i Hørsholm

#

Et mobilt pop-up testcenter kommer til Hørsholm i uge 46 og 49. Alle borgere, der er fyldt to år kan blive testet uden tidsbestilling. Turister og andre uden NemID kan også blive testet.

Region Hovedstaden stiller det mobile testcenter til rådighed og slår dørene op i gymnastiksalen i Fritidshuset på Vestre Stationsvej ved Rungsted Station. Ønsker man at blive testet skal man blot møde op i åbningstiden, som er fra kl. 10-16 på følgende dage:

  • Onsdag d. 11. november
  • Fredag d. 13. november
  • Lørdag d. 14. november
  • Søndag d. 15. november
  • Samt alle 7 dage i uge 49 (30. november til og med 6. december)

Testen foregår via podning, og der foretages ikke antistof-test.

”Smitteniveauet er højt i Hørsholm, og derfor glæder det mig at vi er blevet tilbudt at åbne et pop-up testcenter i Hørsholm – til gavn for de borgere, som har behov for at taget en corona-test. Vi ved at den mobile testenhed kan gennemføre op mod 350 tests om dagen, og man får svar indenfor 48 timer. Jeg håber at borgerne tager godt imod det,” siger borgmester Morten Slotved.

Vi gør opmærksom på, at man skal op ad en trappe for at få adgang til lokalerne i Fritidshuset.

Husk sundhedskort og mundbind
Når man møder op til test i det mobile testcenter i Hørsholm, skal man huske sit sundhedskort. Det er også et krav, at man påfører sig mundbind under opholdet.

Bemærk, at der er begrænset kapacitet – sidste podning foretages kl. 16 uanset kø. Vil du ikke stå i kø, kan du booke en tid i et af de faste testcentre.

Hørsholm Kommune opfordrer til, at man respekterer og overholder Sundhedsstyrelsens generelle råd:

  • Vask ofte hænder, eller brug håndsprit
  • Host eller nys i dit ærme
  • Undgå håndtryk, kindkys og kram
  • Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
  • Hold afstand – og bed andre tage hensyn.

Peter

da_DKDansk