Posted in

Pensionssatser 2020 og 2021

Af Peter Brandi – Arkivfoto: Peter Brandi©

Nu nærmer det nye år sig, og der kommer nye pensionssatser. Der kommer stigninger, men de er ganske små.

Man bliver ikke forgyldt som pensionist i Danmark, især ikke hvis man har bare en smule på kistebunden.

Folkepensionen består af grundbeløb og pensionstillæg. Hvor meget, du kan få i pension, afhænger af, hvor meget du tjener, og om du har formue.

Hvor meget kan du få i folkepension, hvis du er enlig?

Pensionssatser for enlige som de var i 2020:

Grundbeløb pr. måned før skat: 6.419 kroner
Pensionstillæg pr. måned før skat: Højst 7.122 kroner
Folkepension pr. måned i alt før skat: Højst 13.541 kroner

Ældrecheck pr. år før skat: Højst 18.000 kroner.
Grænsen for din formue som enlig var 89.800 kroner. Har du mere, får du bare ingen ældrecheck.

Pensionssatser, for enlig bliver i 2021:

Grundbeløb pr. måned før skat: 6.518 kroner
Pensionstillæg pr. måned før skat: Højst 7.335 kroner
Folkepension pr. måned i alt før skat: Højst 13.853 kroner

Ældrecheck pr. år før skat: Højst 18.400 kroner.

Grænsen for din formue som enlig er 91.900 kroner i 2021. Har du mere, får du altså ingen ældrecheck.

Hvor meget kan du få i folkepension, hvis du er gift eller samlevende?

Pensionssatser som de var i 2020:

Grundbeløb pr. person pr. måned før skat: 6.419 kroner
Pensionstillæg pr. person pr. måned før skat: 3.576 kroner
Folkepension pr. person i alt pr. måned før skat: Højst 9.995 kroner

Ældrecheck pr. person pr. år før skat: Højst 18.000 kroner.
Grænsen for formuen pr. par er 89.800 – det samme beløb som for en enlig. Har I mere, får I ingen ældrecheck.

Pensionssatser, som de ser ud for gifte eller samlevende i 2021:

Grundbeløb pr. person pr. måned før skat: 6.518 kroner
Pensionstillæg pr. person pr. måned før skat: 3.707 kroner
Folkepension pr. person i alt pr. måned før skat: Højst 10.225 kroner

Ældrecheck pr. person pr. år før skat: Højst 18.400 kroner.
Grænsen for formuen pr. par er 91.900 i 2021– altså det samme beløb som for en enlig. Har I mere, får I bare ingen ældrecheck.

Husk at du skal selv søge folkepension
Din pension kommer ikke ind på din konto automatisk første gang. Du skal selv søge den; tidligst et halvt år og senest en måned før du har alderen til at blive folkepension.

da_DKDansk