Af Peter Brandi – Foto: Peter Brandi©
Kulturdagen er overstået for denne gang. Mange af foreningerne har været godt tilfredse, med besøg og interesse.
Kulturdagen var fest og farver, med mange gode indslag, fra “Helteløb” til “Samtalesalon”.
Mange af udstillerne havde også lagt sig i selen for at præsentere deres forening og aktiviteter på bedste vis.


Kajakklubben havde en kajak med, så man kunne få en fornemmelse af, hvordan det var at sidde i en. Museum Nordsjælland have “Oldfruens skønhedstips” og masser af udklædningstøj med, så “prinser og prinsesser” kunne få en ide om, hvordan det var i gamle dage, da der endnu lå et aktivt slot i byen. Rungsted Floorball Klub havde en minibane med, så man kunne spille og få gode råd om, hvordan man spiller.
Musikskolens blæserband spillede, og Hørsholm Kommune havde egen stand, med konkurrencer og informationsmaterialer. Der var en kæmpe trampolintingest, hoppeborge et sandt overflødighedshorn af aktiviteter.


Selv Politiet tittede frem mellem to telte.
Ja der var utroligt meget at se på og prøve, både for voksne og børn.
Der er blot en ting der undrer denne rapporter – hvem har fortalt, at alle børn i Hørsholm kommune er tunghøre? For da “Børn To Be Wild” gik i gang, så måtte al samtale forstumme. Ingen af foreningerne kunne længere tale med de interesserede besøgende.
Den høje volumen fra scenen var også et problem de to foregående år. Det har åbenbart ikke været muligt at løse det. Så spørgsmålet er, om man skal lukke for foreningsteltene kl. 14, eller om det rent faktisk er muligt at få skruet bare et par decibel ned.
Men bortset fra denne detalje, så var det en god dag for byen, og alle der var til Kulturdag.
Vi har samlet billeder fra dagen, som du kan se her:


Folkekirken serverede gode ord og spaghetti med kødsovs 






Anette Wiencken (V) i samtale med kommunaldirektør Pernille H. Salamon 
Anette Wiencken (V) i samtale med kommunaldirektør Pernille H. Salamon 
Charlotte Kirchheiner (C) 




Formidlingsinspektør Ingeborg Philipsen fra Museum Nordsjælland i gang som Oldfrue 












Nadja Hageskov (C) på besøg hos Sct. Georgs Gildet 





