Posted in

Øde veje frister bilister til at køre stærkt

Af Peter Brandi – Foto: Kim Matthai Leland©

Har du observeret at Hørsholm Kommune i øjeblikket gennemfører en trafik-kampagne, der skal få bilisterne til at sætte farten ned?

Corona-nedlukningen af samfundet giver ekstra plads på de danske veje, og det får nogle bilister til træde hårdere på speederen. Det er et problem, for farten er helt afgørende i mange alvorlige ulykker.

Der burde være færre, der bliver taget for at køre for stærkt, men det er ikke tilfældet. Vi sætter derfor fokus på at holde hastigheden nede, for farten dræber. Trafiksikkerhed er højt på dagsordenen i Hørsholm Kommune og derfor deltager kommunen i Rådet for Sikker Trafiks landsdækkende fartkampagne.

Jan Klit (C), formand for Miljø- og Planlægningsudvalget

”Jeg har arbejdet i politiet i mange år, og jeg har set, hvad farten kan gøre ved en ulykke. Høj fart er en helt afgørende faktor i mange ulykker. Jeg synes derfor, det er vigtigt, at vi minder bilisterne om at overholde fartgrænserne” siger udvalgsformand Jan H Klit.

Kampagnen løber frem til 29. marts.

Fakta om fartulykker:
Fra 2014 til 2019 er 401 personer blevet dræbt i trafikken på grund af for høj hastighed.
Kører man ind i et vejtræ med 90 km/t, svarer det til frit fald fra 12. etage.

da_DKDansk