Posted in

I gang med vandring – trin for trin

Foto: Hanne Nörskau Jensen©

12. maj kan du møde en passioneret vandrer og få masser af gode tips om at vandre i Danmark

Hanne Nörskau Jensen er helårsvandrer i Danmark og har vandret siden 2017. Hun fortæller om de ting hun selv gerne ville have vidst, da hun startede med at vandre.

Foredraget henvender sig primært til nybegyndere og dig, som endnu ikke er kommet i gang med at vandre. Foredraget handler derfor mest om vandring om sommeren, da det er der, det anbefales at starte med at vandre, men hun vil også fortælle lidt om efteråret.

Du vil bl.a. høre om:
Mad og drikke på turen
Navigation
Ruteplanlægning
Hvad er nødvendigt som minimum

Derudover vil Hanne dele masser af tips og tricks, røverhistorier og hemmelige ting. Hun tager vandregrej med som man kan se og spørge ind til.

Det foregår d. 12.5. kl. 18:30-20:00 på Hørsholm Bibliotek.
Gratis billetter skal hentes på bibliotekets hjemmeside.

Du kan læse mere om Hanne på http://hannahincolors.dk/

Husk at du skal fremvise gyldigt Coronapas og ID ved alle arrangementer på biblioteket. Læs mere om bibliotekets retningslinjer på deres hjemmeside https://biblioteket.horsholm.dk/

da_DKDansk