Hvornår er man gammel nok til selv at bestemme, om man vil have fisk om tirsdagen?

#

Af Ann Lindhardt, Borgmesterkandidat (V), medlem af Kommunalbestyrelsen

Gennem hele livet har man frihed og mulighed til at indrette sit liv, som vi ønsker det. Hvorfor skal de muligheder lige pludselig forsvinde, blot fordi man bliver ældre? 

Det handler om frihed til at bestemme over eget liv. Frihed til at bestemme hvad man vil spise. Frihed til at vælge præcis den bolig eller plejehjem der passer til ens behov og ønsker – frihed til at kunne vælge livets sidste bolig. De sidste mange år har Venstre kæmpet for etableringen af et eller flere friplejehjem i Hørsholm, så ældre har mulighed for at vælge. Venstre er glade for politiske opbakning til Friplejehjem på Klædebo fra resten af Kommunalbestyrelsen, selvom det tog sin tid at få alle partier med. 

Der er behov for markant at styrke de ældres frie valg. Ældre der er visiteret til personlig pleje, praktisk hjælp og madservice, skal selv kunne vælge hvilken som helst privat eller offentlig leverandør. For mennesker er forskellige og har forskellige præferencer livet igennem.

Vores ældre medborgere har opbygget det gode samfund, som vi har i dag. De har krav på frihed – til at vælge. 

da_DKDansk