Posted in

Værdien af boliger i Hørsholm er steget siden valget i 2017

Af Peter Brandi – Foto: Boligsiden

De fleste af os overvejer for tiden, hvem vi skal stemme på den 16. november. Har dem vi stemte på sidst gjort det gode, eller skal vi skifte person eller parti.

Vi har alle vores målestok for godt og dårligt, og hvad vi lægger til grund for vores beslutning. Det kan være udviklingen i vores daginstitutioner og vores skoler, det kan være ældreplejen i kommunen, eller kultur og sport.

Birgit Daetz, Kommunikationsdirektør hos Boligsiden

En helt anden målestok kan være udviklingen i ejendomspriserne siden seneste valg i 2017. Boligsiden har foretaget beregninger på hvordan udviklingen har været i ejendomspriserne i den periode vores nuværende politikere har været ved magten.

Huspriserne er steget mest i Nordsjælland
”Det er meget tydeligt, at huspriserne især er steget meget i kommunerne omkring København og i Nordsjælland. Så meget, at det i hele 16 kommuner er blevet mere end én million kroner dyrere at købe et standardhus på 140 kvadratmeter i løbet af den seneste valgperiode. Derfor kan det være en udfordring for nogle boligkøbere at finde en bolig i netop disse kommuner, hvorimod de allerede eksisterende husejere her har fået en betragtelig stigning i friværdien,” siger Birgit Daetz der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Men hvordan er det så gået i Hørsholm?
Ifølge Boligsiden var den gennemsnitlige salgspris pr. m² og værdistigning som følger:

20172021Ændring i %Værdistigning for et hus på 140 m²
28.69842.23847%1.895.605

se udviklingen i Hørsholm måned for måned ved at klikke på linket HER

Hvis vi skal sammenligne Hørsholm med de bedste kommuner, så er Hørsholm nr. 2 når vi ser på den procentuelle stigning pr. m², kun overgået af Rudersdal med 53% stigning

Hvis vi ser på den gennemsnitlige værdistigning for et standardhus på 140m², ligger Hørsholm som nr. 5. overgået af Gentofte, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk og København.

Se hele tabellen hos Boligsiden på linket HER

Bagsiden af medaljen
Stigningen er en fordel for de borgere der allerede har hus i Hørsholm, men det betyder også, at det bliver sværere og sværere for familier med lavere indtægter at flytte til Hørsholm.
Det betyder at det bliver sværere for ansatte i kommunen, som for eksempel ansatte i hjemmeplejen, at få råd til et hus i Hørsholm.
Det gør det vel næppe lettere at skaffe de nødvendige kvalificerede medarbejdere til Hørsholm kommune.

da_DKDansk