Posted in

Morten Slotved tabte stort

Af Christian Wikström, Kandidat til KV21 for Venstre – Pressefoto

Torsdagens debat “Under Uret” på TV2 Lorry viste tydeligt problemerne i det politiske liv i Hørsholm. Borgmesteren, formand for Kommunalbestyrelsen, burde være den der samlede og glattede ud, når der opstår problemer med tonen i Kommunalbestyrelsen.

Debatten, der netop handlede om den negative tone i Hørsholm Kommunalbestyrelse, afslørede at den dårlige tone netop udspringer fra borgmesteren, der burde være den samlende figur.

Venstres Ann Lindhardt udtalte kritik af borgmesteren og hans bagland og det fik borgmesteren til at bemærke at det var under lavmålet, og han fortsatte med at udtale “så det gider jeg ikke kommentere”

Det er jo ikke just lederskab, at man få minutter inde i debatten mister besindelsen og klart markerer at problemet med den dårlige tone i høj grad kommer fra borgmesteren selv.

Morten Slotved har oplyst at han påtænker at sende Kommunalbestyrelsen på kursus i hvordan man bedst samarbejder. I stedet opfordrer jeg vælgerne til den 16.11 at undlade at stemme på dem der ikke kan holde en ordentlig tone og ikke vedkende at de er del af problemet

 I øvrigt læser jeg i Berlingske at en undersøgelse viser, at genvælgelse af en borgmester afhænger af om kommunen er veldrevet, og der ikke er ballade i Kommunalbestyrelsen.

da_DKDansk