Kategorier
Foreninger Frivillige

SEND DIN GAMLE JERNHEST TIL SANDHOLM

Foto: Fra afhentning af cykler i Rudersdal Fra 13. maj til 22. maj indsamler Røde Kors og Hørsholm Kommune brugte cykler til Røde Kors Center Sandholm, hvor cyklerne begejstrer og gør nytte. Din gamle cykel kan gøre en stor forskel i Center Sandholm Fra 13. maj til 22. maj indsamler Røde Kors og Hørsholm Kommune…

Foto: Fra afhentning af cykler i Rudersdal

Fra 13. maj til 22. maj indsamler Røde Kors og Hørsholm Kommune brugte cykler til Røde Kors Center Sandholm, hvor cyklerne begejstrer og gør nytte.

Din gamle cykel kan gøre en stor forskel i Center Sandholm
Fra 13. maj til 22. maj indsamler Røde Kors og Hørsholm Kommune brugte cykler til Røde Kors Center Sandholm, hvor cyklerne begejstrer og gør nytte. 

Velgørenhed 
Har du en reservecykel stående i skuret eller i kælderen, eller er børnene måske vokset fra deres trehjulede? I så fald kan du nu overveje om ikke, der er nogen, der har mere brug for den end dig.

Fra 13. maj til 22. maj er der nemlig cykelindsamling i Hørsholm, hvor man kan aflevere sin gamle jernhest (der stadig er pæn og god) og som så kan blive til stor gavn for en asylansøger i Røde Kors Center Sandholm.

Det er Hanne Kruse, der som privatperson har taget initiativ til cykelindsamling i Hørsholm, som er blevet til i samarbejde med Hørsholm Kommune. Tidligere har Hanne arrangeret flere cykelindsamlinger i både Gentofte, Lyngby-Taarbæk og i Rudersdal og sidstnævnte kommunen slog i marts alle rekorder, da der blev samlet knapt 200 cykler ind.

Ideer opstod første gang i forbindelse med flygtningekrisen i 2015, og der opdagede Hanne, at cykler gør en stor forskel for asylansøgerne. ”De bliver så glade for den frihed en cykel giver og det er et frisk pust i en tid, der er meget trist for asylansøgerne. Og der er altid brug for cykler, for der kommer jo desværre altid nye asylansøgere til – selvfølgelig særligt i denne tid. Derfor håber jeg, at vi også får samlet mange gode cykler ind i Hørsholm,” siger Hanne Kruse til Ugeavisen Hørsholm.

Afghanske børn i asylcentret

Cykler er et must
Når forhåbentlig rigtig mange cykler bliver afleveret ved kommunens to indsamlingssteder, bliver de afhentet af Kjeld Boitang og et par hjælpere og så ender de i første omgang i cykelværkstedet i Center Sandholm, hvor de cykler der trænger, bliver sat i stand. Kjeld har haft ansvar for cykelværkstedet i fem år, og han har set mange asylansøgere flytte ind og ud af centeret. Og for dem alle gælder det, for både voksne og børn, at det er vigtigt med en cykel.

”Der er en hel enorm efterspørgsel. En cykel er faktisk et must for enhver, der kommer hertil for at bo,” siger Kjeld Boitang og fortsætter:

”En cykel gør simpelthen, at beboerne kan bevæge sig udenfor Sandholm. De kan pludselig køre til Allerød og Hørsholm og sågar til Helsingør. Det er det, der er formålet. De får en helt anden bevægelsesfrihed,” siger han.

Når Kjeld Boitang og de andre frivillige – som også tæller skiftende beboere fra Sandholm, får cykler ind i værkstedet, sætte de dem i stand; skiftet måske en slange, får smurt kæden og får sat en ny ringeklokke på og så kan de voksne købe en cykel for beskedne 150 kroner. Børnene får til gengæld cyklerne gratis og hvis der er lager – naturlig også en cykelhjelm.

”For dem er det jo et legetøj, så de kan køre rundt i Sandholm. Og jeg kan jo se at ungerne er mægtig glade for at drøne rundt derude,” siger Kjeld Boitang, som bruger en del af sin pensionisttilværelse på at drive cykelværkstedet.

”Jeg gider ikke spille golf, og på den her måde gør jeg nytte. Og så har jeg også den holdning, at uanset om man politisk set gerne vil sende asylansøgerne tilbage, så skal vi altså behandle dem ordentligt, når de kommer. De her mennesker har sagt farvel til alt, hvad de havde, deres kultur og deres familier,” siger han.

Sådan donerer du din cykel
Vigtigt er det, at der ikke modtages ”fundne cykler”.
Kontakt ved spørgsmål vedr. donation af cykel: Hanne Kruse, mob.: 20 33 03 22.

Kontakt i Hørsholm Kommune: Henriette Rude Brytygier, Kulturkonsulent / Center for Kultur, IT og Digitalisering, e-mail: kof-post@horsholm.dk

da_DKDansk