Kategorier
Det sker i gågaden Historie

Museumsforeningen og Egnsmuseet fejrer 80 års jubilæun

Af Peter Brandi – Foto: I de første årtier af 1900-tallet udviklede Hørsholm sig til en moderne forstadskommune i kraftig vækst. Alligevel valgte man det for længst nedrevne Hirschholm Slot som forsidemotiv på dette reklamehæfte, der var rettet mod potentielle tilflyttere – Hørsholm Lokalarkiv© Jubilæet fejres med en reception i Trommens forhal, tirsdag den 17.…

Af Peter Brandi – Foto: I de første årtier af 1900-tallet udviklede Hørsholm sig til en moderne forstadskommune i kraftig vækst. Alligevel valgte man det for længst nedrevne Hirschholm Slot som forsidemotiv på dette reklamehæfte, der var rettet mod potentielle tilflyttere – Hørsholm Lokalarkiv©

Jubilæet fejres med en reception i Trommens forhal, tirsdag den 17. september kl. 17 til 18 alle interesserede er velkommen.
Kl. 18:00 afholder lokalhistoriker Lisbet Hein causeriet ”Hørsholm og historien”.

Den 17. september er det 80 år siden, at Hørsholm Egns Museum blev åbnet, og i den anledning inviterer Museumsforeningen for Hørsholm og Omegn til reception.
Efter foredraget kan interesserede blive og høre Lisbet Heins causeri “Hørsholm og Historien”.

Formanden for Hørsholm og Omegns Museumsforening siger: “Interessen for Hørsholms historie gennem årene været levende blandt områdets beboere. Det skyldes nok, at placeringen af Hirschholm Slot her gjorde, at den lokale historie hurtigt også fik et rigshistorisk perspektiv.  Ud over slottet, plejer vi også at nævnte andre markører, der har haft betydning for lokalhistorien, nemlig Nordsjællands skoves forvaltning fra Hirschholm, garnisoneringen af husarer samt Den Militære Klædefabrik.”

Museumsforeningen instifter en ny pris
Der har aldrig været mulighed for at påskønne personer, der har gjort en særlig indsats for at formidle Hørsholms historie.
Det ændrer Hørsholm og Omegns Museumsforening nu på, i anledning af jubilæet indstiftes prisen “H.C. Rosted Prisen” der vil blive uddelt for første gang.

I 1960’erne og 70’erne følte mange, at kommunens kraftige vækst gik ud over det ”historiske Hørsholm”. Museumsforeningen ind i bestræbelserne for at få bevaret nogle af egnens gamle bygninger. Her er medlemmerne på udflugt til Kokkedal Slot.Foto: Lokalarkivet i Hørsholm

”Hørsholm og historien”
I forlængelse af receptionen er gæsterne inviteret til at høre causeriet ”Hørsholm og historien” ved Lisbet Hein, lokalhistoriker og tidligere leder af Hørsholm Egns Museum, causeriet bliver afholdt i Lilletrommen.

Lisbet Hein vil tale om lokalhistoriens betydning for Hørsholms identitet, og om Hørsholms fascination af sin fortid: Når store beslutningen skal tages, eller udviklingen går (for) hurtigt, vender man sig ofte mod historien, mod det gamle Hørsholm. Stiftelsen af Museumsforeningen og oprettelsen af Hørsholm Egns Museum for 80 år siden kan ses som et udslag af denne tankegang: Man ønskede at få dokumenteret Hørsholm historie, så senere generationer har mulighed for at kende og fastholde Hørsholms særlige identitet.

da_DKDansk