Hørsholm 79ers har haft en sæson med danske mesterskaber, pokaltitler, DM-medaljer og internationalt guld. Men bag de sportslige resultater ligger en anden ambition: at skabe en klub, hvor børn og unge ikke bare bliver bedre basketballspillere, men også lærer at tage ansvar, håndtere modgang og være en del af et fællesskab.
Der har været god brug for medaljeskabet hos Hørsholm 79ers efter den seneste sæson.
U15-drengene blev danske mestre og vandt samtidig ungdomspokalen. U13-pigerne vandt både ungdomspokalen og Final Four og tog derefter til Sverige, hvor de vandt den prestigefyldte Scania Cup.
Også HØBAS havde noget at fejre. Kvindeholdet vandt den danske pokalturnering efter et stort comeback i finalen mod BK Amager. Samtidig var klubbens bedste kvindehold tilbage i Kvindebasketligaen og nåede slutspillet, mens Ida Westphall blev kåret som årets talent i ligaen.
Flere andre ungdomshold hentede medaljer i løbet af sæsonen.
For en forholdsvis lille basketballklub er det bemærkelsesværdige resultater.
Men i Hørsholm 79ers mener man ikke, at succes kun kan måles i pokaler og medaljer.
Mere end basketball
Ambitionen er naturligvis at udvikle dygtige basketballspillere. De spillere, der har talent og ambitioner, skal udfordres og have mulighed for at finde ud af, hvor langt de kan nå.

Men ungdomsarbejdet handler om mere end det.
Spillerne skal også lære at indgå i et fællesskab, tage ansvar for sig selv og andre og håndtere de situationer, hvor tingene ikke går efter planen.
Det kan være et nederlag, en skade eller mindre spilletid end forventet. Det kan også være en periode, hvor livet uden for basketball pludselig fylder mere end normalt.
Det er i de situationer, klubbens kultur for alvor bliver sat på prøve.
Klubchef Glenn Madsen peger på, at målet ikke kun er at udvikle gode basketballspillere, men også unge mennesker, der kan håndtere modgang og tage ansvar.
Det handler blandt andet om at kunne se, når en holdkammerat har det svært. At spørge, om alt er okay. At hjælpe en ny spiller ind i gruppen eller bakke en holdkammerat op efter en dårlig kamp.
På den måde bliver rollen som holdkammerat også et spørgsmål om, hvad man selv bidrager med til dem, man omgiver sig med.
Og de erfaringer rækker længere end basketballbanen – ind i uddannelse, arbejdsliv, familieliv og andre fællesskaber.
Trænerne spiller en vigtig rolle
Det stiller også krav til trænerne. En ungdomstræner skal selvfølgelig udvikle spillernes tekniske og taktiske færdigheder. Men træneren er samtidig med til at skabe det miljø, som børnene tilbringer mange timer i hver uge.
Derfor handler trænerrollen også om, hvordan spillerne taler til hinanden, hvordan gruppen reagerer på fejl, hvordan nye spillere bliver modtaget, og hvad man gør, hvis en spiller ikke trives.
Det er ikke noget, der kun gælder ét bestemt hold. Hørsholm 79ers ønsker en fælles forståelse af, at spillerudvikling er mere end at vinde den næste kamp.
Det betyder ikke, at alle hold skal træne ens. Men de høje sportslige ambitioner skal kunne gå hånd i hånd med arbejdet med mennesker.
På spørgsmålet om, hvordan klubben arbejder med at skabe en fælles retning for trænerne, fortæller sportschef Jesper Krone: “Klubben arbejder på at skabe en fælles sportslig retning gennem et tættere samarbejde mellem trænerne og et tydeligere klubkoncept. Fokus er både på at udvikle spillerne og trænerne, så der bliver større sammenhæng på tværs af årgange og hold. Dette sker gennem trænermøder, sociale arrangementer og intern vidensdeling.”

Venskaberne vokser også uden for banen
For mange børn begynder det hele ganske enkelt med lysten til at spille basketball. Men efterhånden bliver holdkammeraterne også dem, man følges med til træning, rejser med, mødes med i fritiden og måske bliver venner med i mange år.
Trænerne kan naturligvis ikke skabe venskaber på kommando. Men de kan skabe rammer, hvor de lettere opstår. Det sker før og efter kampene, på ture og camps, ved klubarrangementer og når forskellige årgange mødes.
Dermed bliver spillerne en del af noget større end deres eget hold.
Det er også en del af forklaringen på, at mange bliver i klubben gennem flere år.

De yngste kan se, hvor de kan ende
Sammenhængen mellem klubbens årgange bliver blandt andet synlig, når kvindebasketligaholdet spiller hjemme.
Her er børn fra miniårgangene med ved indløbet.
For en syv- eller niårig spiller betyder det, at de spillere, man ser op til, ikke kun findes på en skærm. De træner og spiller i den samme klub.
Det kan virke som en lille detalje på en kampdag, men det fortæller noget om den kultur, Hørsholm 79ers gerne vil skabe.
De yngste skal kunne se en vej gennem klubben, mens de ældre spillere samtidig får mulighed for at være rollemodeller for dem, der kommer efter.
Et Scania-guld står ikke alene
U13-pigerne er et godt eksempel på, hvordan sportslige ambitioner og et bredt fællesskab kan eksistere side om side.
En del af årgangen tog i påsken til Sverige og vandt Scania Cup efter fem sejre i fem kampe. I finalen blev Kungsholmen Basket besejret 46-28.
Scania Cup er en af de store nordiske ungdomsturneringer og omtales ofte som et uofficielt nordisk mesterskab for klubhold.

Det er heller ikke første gang, Hørsholm har en vinder fra Scania Cup. Flere tidligere pige- og drengeårgange har stået øverst på podiet.
Men Scania-vinderne er kun en del af P13-årgangen.
Årgangen består af spillere med forskellige niveauer og ambitioner. Nogle drømmer om at se, hvor langt de kan nå med basketball. Andre spiller først og fremmest, fordi de holder af sporten og fællesskabet.
Opgaven er derfor at skabe plads til begge dele – uden at holde de mest ambitiøse spillere tilbage og uden at gøre fællesskabet smallere.
På spørgsmålet om, hvordan klubben udvikler de mest ambitiøse spillere, samtidig med at hele årgangen bevares, siger Jesper Krone: “Klubben forsøger at give de mest ambitiøse spillere ekstra udfordringer uden nødvendigvis at splitte årgangen. Et eksempel er et af vores pigehold, hvor spillerne er opdelt på forskellige sportslige niveauer, men stadig træner sammen som ét samlet hold. Derudover har vi spillere, som spiller op i ældre årgange, hvis deres nuværende niveau tillader det. Dog er det vigtigt, at spillerne selv er motiverede for det.”
Han peger også på klubbens morgentræning som en mulighed for de spillere, der ønsker mere træning.

Når yngre spillere udfordres af ældre
Flere af sæsonens resultater viser også, hvordan Hørsholm arbejder med at udfordre spillerne sportsligt.
Drengene fra årgang 2010 spillede op i U17-rækken og sluttede med DM-bronze, selv om de egentlig var U16-spillere.
På pigesiden gjorde årgang 2014 noget tilsvarende. Som U12-hold spillede pigerne i U13 og vandt bronze ved det regionale Sjællandsmesterskab.

Fælles for resultaterne er, at spillerne er blevet udfordret på et højere niveau.
Det kræver samtidig et miljø, hvor det er acceptabelt at fejle.
Hvis spillerne skal turde udfordre sig selv, skal de også vide, at en fejl ikke betyder, at de har svigtet holdet.
44 år med Hørsholm Basketball Camp
Klubkulturen bliver også tydelig på den årlige Hørsholm Basketball Camp.
I år blev campen afholdt for 44. gang.
I seks dage er børn og unge sammen om basketball. Der bliver arbejdet seriøst med færdigheder, spilforståelse og beslutninger, men en stor del af værdien ligger også mellem træningerne.
Spillerne møder andre årgange, ældre spillere bliver rollemodeller for yngre, og trænere arbejder sammen på tværs af klubben.
Relationerne fortsætter over måltider, konkurrencer og de mange andre aktiviteter på campen.
Når spillerne vender tilbage til den almindelige træning, kender de ofte flere mennesker i klubben, end da de tog af sted.
Jesper Krone fortæller om betydningen af den mangeårige camptradition: “Campen har været med til at skabe en stærk Hørsholm-identitet gennem generationer. Den handler ikke kun om at blive bedre til basketball, men også om fællesskab, relationer, oplevelser og traditioner. Derudover har campen været en fast oplevelse for mange spillere rundt omkring i landet gennem tiden.”
409 børn og 304 kampe
I den anden ende af klubben finder man Hørsholm Minibasketfestival.
Ved årets festival deltog 409 børn fordelt på 136 hold. I alt blev der spillet 304 kampe.
For mange af børnene er det blandt deres første større basketballoplevelser.
Her er der ingen DM-titel på spil.
Det vigtigste er, at børnene går hjem med lyst til at komme igen.
Bag de 304 kampe ligger samtidig et betydeligt frivilligt arbejde. Trænere, forældre og andre frivillige sørger for, at haller, kampe, dommere og alt det praktiske omkring arrangementet fungerer. Det arbejde giver ingen medalje. Men det er med til at skabe det miljø, som senere kan rumme både bredde og elite.
Når kultur og resultater hænger sammen
I Hørsholm 79ers ser man ikke den sociale og menneskelige del som en modsætning til sportslige ambitioner.
Tværtimod.
Et barn, der føler sig trygt, tør lettere fejle. En spiller, der føler ansvar for gruppen, bliver en bedre holdkammerat. Og et miljø med stærke relationer kan være bedre rustet til at håndtere nederlag og modgang.
Samtidig er sandsynligheden større for, at børnene bliver i klubben i mange år, hvis de både udvikler sig sportsligt og føler sig som en del af et fællesskab.
Det giver flere år til at udvikle sig som basketballspiller.
På spørgsmålet om, hvordan klubben skaber sammenhæng mellem et stærkt socialt miljø og sportslig succes, siger Jesper Krone:
“Klubben ser ikke det sociale og det sportslige som to modsætninger. Tanken er, at et stærkt fællesskab skaber tryghed, motivation og lyst til at udvikle sig – og dermed også bedre forudsætninger for sportslig succes.”
Det, der bliver tilbage
Et dansk mesterskab er let at få øje på.
En god klubkultur er sværere at måle.
Den viser sig, når en ny spiller bliver taget godt imod. Når en holdkammerat bliver grebet efter en svær kamp. Når børn lærer at håndtere nederlag og tage ansvar for hinanden.
Og måske især, når de samme børn nogle år senere selv bliver rollemodeller, trænere eller dommere for den næste generation.
Den viser sig også i de venskaber, der begyndte med en basketball i Hørsholm Hallen og fortsætter længe efter den sidste ungdomskamp.
For Hørsholm 79ers er det derfor ikke et enten-eller.
Medaljer og mesterskaber betyder noget. Det gør det også at udvikle spillere, der har mod på at udfordre sig selv.
Hvis spillerne en dag forlader klubben som dygtigere basketballspillere og samtidig er blevet bedre til at håndtere modgang, tage ansvar, indgå i fællesskaber og være noget for andre, så er medaljerne kun en del af det, Hørsholm 79ers har opnået.