Posted in

Se udgravningen af en kirkegård med ca. 400 grave fra tiden mellem vikingetid og middelalder.

Af Peter Brandi – Foto Museum Nordsjælland

En sidste rundvisning omkring udgravningerne før arkæologerne fra Museum Nordsjælland lukker udgravningsfeltet ved udgangen af september.

På Naturstyrelsens marker syd for Nærum er der i øjeblikket fuld gang i udgravningen af en kirkegård med op mod 400 grave fra overgangstiden mellem vikingetid og middelalder. De tidligste grave rummer således mennesker, der kan være født som vikinger og gravlagt som kristne. Alle gravene opfattes som kristne, hvilket bl.a. skyldes, at gravene ligger øst-vest med hovedet i vest, som der er tradition for på kristne kirkegårde. Desuden ses der ingen gravgaver, hvilket ligeledes er et kristent træk. Gravene rummer derfor kun skeletter, samt, i enkelte tilfælde, nagler til kisten.

Centralt på kirkegården ligger et gravtomt område. Endnu er der ikke fundet sikre spor efter selve kirken, men meget taler for, at den har ligget her. Formentligt har der været tale om en mindre trækonstruktion på maks. 50-70 m2, som det kendes fra andre tidlige kirker. I tilknytning til den formodede kirke ses der tætliggende grave, hvilket skyldes, at det var særlig fint at ligge tæt på kirken, gerne der, hvor regnen dryppede ned fra taget.

Kirkegården blev anlagt i 1000-årene og opgivet senest omkring år 1200, hvor Søllerød kirke blev opført nogle kilometer derfra, på foranledning af Biskop Absalon. Herefter gik kirken og kirkegården ved Wesselsminde i glemmebogen, og kendes hverken i de historiske kilder eller fra gamle kort.

Arkæolog Esben Aarsleff, som er afdelingschef for arkæologien på Museum Nordsjælland har tilbudt Museums-foreningen en rundvisning disse udgravninger ved Wesselsminde i Nærum inden udgravningsfeltet lukkes ned igen.

Det er her man mødes – husk tilmelding

Rundvisningen finder sted onsdag den 25. september kl. 15:00

Tilmelding på www.museums-foreningen.dk senest søndag den 22. september, her kan du også se mere om arrangementet, ligesom du kan se mere om Museumsforeningen for Hørsholm og Omegn

Klik her for at se lokation på kort

da_DKDansk