Posted in

Spændende ny udstilling – Rejsen til Europas Verdensarv

Af Peter Brandi – Eremitageslottet Foto: Jægersborg Dyrehave

Stor fotoudstilling om 34 unikke verdensarvssteder, kan ses på Skodsborg Station.

Parforce jagtlandskabet i Nordsjælland er, som eneste danske verdensarvslokalitet, blevet udvalgt til UNESCO og National Geographic’s store satsning WORLD HERITAGE JOURNEY’S EUROPE.

Her sættes i 2019 fokus på 34 unikke verdensarvssteder i Europa gennem flere tiltag som fotoudstillingen, der under titlen ”Rejsen til Europas Verdensarv” kan opleves på Skodsborg Station fra 27. september .

I fornemt selskab med slotsparken ved Versailles og Olympen i Grækenland leder udstillingen publikum på en rejse rundt til en række unikke verdensarvssteder i Europa – og dybt ind i den europæiske historie.

En rejse der også har til hensigt at øge publikums bevidsthed om bæredygtig turisme.

I tilknytning til udstillingen vil der blive arrangeret foredrag, guidede ture, oplevelser for børn og børnefamilier samt en fotokonkurrence, hvor præmien er en første klasses rejse med DSB til Berlin for at opleve mere verdensarv.

Udstillingen kan opleves frem til d. 3. november fredag til søndag og i hele efterårsferien fra kl. 10 til 16.

Læs mere om den samlede satsning på visitEUworldheritage.com

Fotoudstilling er skabt af UNESCO og National Geographic og realiseret på Skodsborg Station, i et samarbejde mellem Naturstyrelsen Hovedstaden, VisitNordsjælland og Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland med støtte fra GEO, Lyngby-Taarbæk Kommune, DSB og Bichel Vine.

da_DKDansk