Posted in

Julie Appelt Honoré ny centerchef i Center for Politik

Af Peter Brandi – Byrådssalen – Foto: Peter Brandi©

Det bliver Julie Appelt Honoré, der fra 1. februar stiller sig i spidsen for Center for Politik i Hørsholm Kommune. Julie Appelt Honoré blev valgt ud af et felt på 73 meget kvalificerede ansøgere.

I Hørsholm Kommune får Julie Appelt Honoré direkte reference til kommunaldirektør Pernille Halberg Salamon og får en væsentlig rolle som sparringspartner for borgmester, kommunalbestyrelse, direktion og de øvrige centre. Blandt centerchefens kommende opgaver bliver ét af fokusområderne at styrke samarbejdet med Hørsholm Kommunes borgere, så borgernes ressourcer kommer endnu mere i spil.

Julie Appelt Honoré stiller sig i spidsen for et center med en central placering i forhold til at binde kommunens mange initiativer og indsatser på tværs af kommunen, og centerchefen skal sammen med centret bære, udvikle og facilitere samarbejdet på tværs i organisationen. 

Julie Appelt Honoré kommer fra en stilling som afsnitsleder i Center for Arbejdsmarked i Ballerup Kommune. Herudover har Julie Appelt Honoré blandt andet været fagchef på social- og sundhedsområdet samt teamleder i Ledelsessekretariatet i Gribskov Kommune. Julie Appelt Honoré har en solid erfaring med ledelse af stabsfunktioner, herunder politisk betjening, juridisk rådgivning, organisationsudvikling, borgerinvolvering mv.

Julie Appelt Honoré er 41 år, bor i Virum og er uddannet cand. scient. adm. 

Vi ønsker Julie Appelt Honoré velkommen i Hørsholm.

da_DKDansk