Nytårshilsen fra Venstre

#

Af Venstres Gruppeledelse Anne Ehrenreich & Ann Lindhardt

Venstres kommunalbestyrelsesgruppe ønsker alle i Hørsholm et godt og lykkebringende 2019 med tak for samarbejdet i året, der gik. Der har i 2019 været stort fokus på byudvikling i 2019. Byudvikling skal ske med fornuft og respekt for de smukke grønne omgivelser. Det er ikke kun nye boliger, som kan tiltrække nye borgere. Det kan også gode skoler og institutioner, et levende detailhandelscentrum, et spændende kultur- og fritidsliv, og gode tilbud til børn og ældre.

Hørsholm er fuldt udbygget med begrænsede muligheder for vækst i form af egentlige nye byområder. Vi vil kun en tættere by, hvis den er bedre end den eksisterende. Fortætning skal ske med respekt for Hørsholms kvaliteter, bl.a. historiske bygninger, bymiljøer mv. Opdatering af lokalplanerne er helt nødvendige for at sikre klarhed om udviklingen og undgå en snigende fortætning. Vi glæder os over, at det i årets løb er lykkedes at undgå fortætning flere steder i Hørsholm, hvor det efter vores opfattelse ikke passede ind. Det gælder bl.a. ved Bakkehusene, på det sydlige p-areal ved Christianshusvej og i Museumshaven. Vi har selv peget på problemet med de store to-familiehuse ifm sagen på Hulsøvang og støttet lokalplanen, som indfører et midlertidigt stop for to-familiehuse.

Vi følger udviklingen af Rungsted stationsområdet tæt og er tilfredse med, at det er besluttet at bevare Ulvemosehuset, at undersøge mulighederne for en daginstitution i området samt at udbyde Fritidshuset. Venstre ser frem til PH Park, selv om vi gerne havde set, at flere af de omkringliggende borgeres bekymringer var blevet imødekommet i processen.

Det er vigtigt, at borgerne nemt kan komme til og fra kommunen både med offentlig transport og i bil. Venstre vil fortsætte arbejdet for at sikre en fremkommelighedsplan i Hørsholm, som sikrer en bedre trafikafvikling. Alt for mange borgere spilder hver dag lang tid i trafikken ind og ud af Hørsholm.

Hørsholm har fantastiske børn og forældre, og vi har i Hørsholm skoler, som ligger helt i toppen blandt alle danske skoler. Det er ikke en given ting. Venstre ser frem til at fortsætte arbejdet om at skabe en overordnet vision for Hørsholms skoler. Det et er afgørende, at Hørsholm fastholder positionen med gode skoler. Det kræver prioritering af skolerne, men også af hele børneområdet fra 0 til 18 år.

Venstre har længe arbejdet for et nyt Klubhus i idrætsparken, for de næsten 1200 medlemmer af udendørsidrætterne. Det glæder os, at der nu er opbakning til at igangsætte forundersøgelsen til et klubhus til HUI og udendørsidrætterne. En ekstern rådgiver skal nu afdække mulighederne for etablering af både klubhus, og en ny trægulvshal og kunstgræsbaner. Venstre støtter Karen Blixen museet, som er en attraktiv kulturperle i kommunen. Venstre vil fortsætte arbejdet for, at erstatte Kulturdagen med en “Foreningsdag” drevet af lokale ildsjæle eller en “Kulturnat” som fremmer både kultur og detailhandelen i byen. Det vil også spare kommunen ca. ½ mio. kr.

Venstre vil gerne optimere og effektivisere de ikke lovpligtige beskæftigelsesprojekter og bruge disse midler inden for andre områder bl.a. børn, unge og ældre. Antallet af ledige er faldet de seneste år, og kommunen modtager ikke længere så mange flygtninge som tidligere. Hørsholm Kommune er en af de kommuner i Danmark, der bruger flest penge på beskæftigelsesprojekter og opgaver, som ikke er lovbundne. Vi så gerne, at evalueringen af beskæftigelsestilbuddene blev gennemført hurtigtigere, så der kunne gennemføres besparelser allerede i 2020. Hørsholms detailhandel skal styrkes. Venstre ser frem til at der kommer gang med samarbejdet mellem detailhandel, udlejere og kommunen for at sikre et attraktivt handelsliv i byen. Vi presser på. For det er altafgørende med handling.

Økonomi har været en af det største emner i Hørsholm i 2019 og Venstres hovedfokus vil altid være en sund ansvarlig økonomisk politik i Hørsholm. Hørsholm økonomi er udfordret af mange store byggeprojekter samtidig. Venstre havde derfor gerne set, at Kommunens budget for 2020-24 var blevet endnu mere ambitiøst og forsigtigt på en række punkter for at undgå, at vi igen skal gennemføre en genopretningsplan som i begyndelsen af 2019. Sammenligningen af kommunens budgetforslag med nøgletallene viste potentiale for besparelser inden for flere centrale områder. flere administrative besparelser samt også besparelser på kulturområdet. Vi vil i 2020 fortsætte indsatsen for at sikre Hørsholm en sund økonomi uden skattestigninger.

Så er 2019 ved at være til ende. Efter en hektisk periode med ændringer både i Venstre på landsplan og lokalt i Hørsholm, kan vi nu puste ud og se tilbage på, hvor godt vi trods alt er kommet igennem det hele. Vi er klar til tydeligt at markere, hvad Venstre står for som parti. Tak til alle der har deltaget i Venstre Hørsholms mange arrangementer i 2019. Vi planlægger endnu flere i 2020. Kommunen står foran mange udfordringer. Dem står vi klar med borgerligt liberale løsninger på og ser frem til samarbejdet med øvrige partier om at finde gode løsninger for borgerne.

GODT NYTÅR,

Venstres Gruppeledelse

da_DKDansk