Posted in

Kommunalbestyrelsesmøder er fortsat på Ådalsvej 2

Byrådssalen på Ådalsvej – Foto: Peter Brandi©

Hørsholm Rådhus ligger nu på Slotsmarken 13. Men skal du til kommunalbestyrelsens møde, skal du fortsat tage til Ådalsparkvej 2 – i hvert fald i den 24. februar og 30. marts.

Ådalsparkvej 2 fungerer ikke længere som rådhus, men derfor står det ikke forladt og øde hen. Faktisk vil der fortsat være aktivitet på adressen det næste stykke tid, hvilket blandt andet gælder når Kommunalbestyrelsen afholder sine månedlige møder i februar og marts. Så har du planer om at overvære et kommunalbestyrelsesmøde, skal du fortsat tage til Ådalsparkvej 2. Hørsholm Kommune forventer, at kommunalbestyrelsesmøderne holdes et andet sted fra april måned.

Arkiv og lagerfunktion

Udover de politiske møder vil medarbejdere i Hørsholm Kommune have deres daglige gang i huset, da der fortsat er lager- og arkivfunktion på matriklen.

Da Hørsholm Rådhus nu er på betydeligt færre kvadratmeter (fra 11.300 til 6.900 kvadratmeter) vil der være en del af kontorinventaret, som ikke kan flyttes med. Det overskydende inventar vil naturligvis blive genbrugt i kommunens børnehaver, plejecentre, skoler og andre borgernære enheder. Hvis der herefter er inventar til overs, skal dette vurderes og evt. sælges.

Fuld gang i hallen ved Rådhuset

Idrætshallen på Ådalsparkvej 2 er fortsat i fuld anvendelse – og den benyttes fortsat fra tidlig morgen til sen aften. Den er et uundværligt bidrag til kommunens hal-kapacitet, og der er ingen planer om at nedlægge den.

Fakta

Hørsholm Rådhus på Ådalsparkvej 2 blev indviet den 14. maj 1993. Forinden fungerede bygningen som en folkeskole med plads til 900 elever. Kokkedal Skole, som den hed, blev bygget i 1974 og var skole frem til 1990.

Den 18. februar åbnede Hørsholm Rådhus på Slotsmarken 13 og har adresse der de næste tre år. Hørsholm Rådhus flytter pga. af fund af skimmelsvamp i hele bygningen på Ådalsparkvej 2.

Hvad der skal med det tidligere rådhus på Ådalsparkvej 2 er ikke afgjort, da det afventer en politisk beslutning om husets og grundens videre fremtid. Den beslutning træffes i løbet af 2020.

da_DKDansk