Art By Cat – indvier større og ny-istandsatte lokaler til velvære

#

Af Peter Brandi – Art By Cat ligger smukt ved Rungstedgård – Foto:  Peter Brandi©

Art By Cat Wellness har udvidet på alle fronter, det blev selvfølgelig fejret med lyserøde bobler, til glæde for kunder og venner af huset.

Der var stort ryk-ind af glade mennesker – Foto: Peter Brandi©

Til lyden af dæmpet og stemningsfuld musik, var det muligt at se de lækkert indrettede behandlerrum. Der er nu 5 behandlerrum, inkl. par-rum.

Der er tale om, at førstesalen nu indgår i Art By Cat, og det giver helt nye muligheder for de dygtige behandlere.

Et af de nye lækre behandlerlokaler på første sal – Foto: Peter Brandi©

Du kan få stort set alt du kan ønske i behandlinger fra kropsterapi, hårfjerning med voks, ansigtsbehandling og makeup.

”Det kommer flere og flere mænd forbi, så de kan få givet deres hud den pleje som den bør,” siger Catharina Kristensen, der er ejer og chef for klinikken. Catharina uddyber ”mænd har bestemt behov for at få renset huden, bruge serum og cremer, faktisk er det øverste lag hud hos mænd omkring 25 % tykkere end kvinders, så der er stor forskel på de behandlinger man giver til mænd og kvinder.”

Catharina Kristensen foran indgangen fra den dejlige terrasse – Foto: Peter Brandi©

På selve indvielsesdagen var der ud over bobler og lækert til ganen, også gode introduktionstilbud – et par af tilbuddene vil være gældende i hele marts, det gælder for DELOUR produkterne, hvor der vil være 30% rabat, og der er introduktionstilbud på Body SDS-metoden som i resten af marts kan fås for 799 kr. mod en normalpris på 1199 kr.

Et af rummene til parterapi – Foto: Peter Brandi©

Når man bevæger sig rundt i de luksuriøse omgivelser, tænker jeg uvilkårligt, at det kan man nok også se på prisen, men som jeg ser det er, er priserne på niveau med det man ser andre steder.

Der er en rigtig god atmosfære, og af det jeg hørte fra kunderne, så bliver man taget imod med åbne arme. Som Catharina udtrykker det, ”alle skal føle sig velkomne, uanset om det er bryn der skal rettes, ben der skal vokses, den kommende brud, problemhud der skal behandles eller den helt store luksuspakke med rendyrket forkælelse.”

Behandlerne hos Art By Cat fra venstre, Staroula, Bettina, Cecilie, Sarah, Rita og Catharina – Foto: Peter Brandi©

De glæder sig til at byde dig indenfor, det er et besøg værd, og vi ønsker dem alle held og lykke i de flotte omgivelser.

Live Comment

Your email address will not be published.

da_DKDansk
en_GBEnglish (UK) da_DKDansk