Kirkens Korshær lukker butikkerne – socialt arbejde åbent

#

Alle Kirkens Korshærs godt 240 genbrugsbutikker vil – som følge af myndighedernes anvisninger – være lukkede foreløbigt frem til 30. marts. Kritiske funktioner og socialt arbejde vil så vidt muligt holde åbent.

Når det gælder genbrug, er Kirkens Korshær en af landets helt store butikskæder. Med godt 240 butikker i hele landet får beslutningen om at lukke store økonomiske konsekvenser for det sociale hjælpearbejde.

Chef for Kirkens Korshær Helle Christiansen – Foto: Iben Kaufmann©

“Mange af vores frivillige er ældre, der er særligt smitte-udsatte. Dem vil vi selvfølgelig passe ekstra godt på. Derfor er vores butikker lukkede de næste 14 dage,” siger chef for Kirkens Korshær, Helle Christiansen.

I Hørsholm betyder det, at forretningen på Duevej 1 holder lukket i hvert fald frem til 30. marts.

Kirkens korshærs sociale arbejde med hjemløse fortsætter, ligesom telefonrådgivningen Sct. Nicolai Tjenesten fortsat er åben.

da_DKDansk
en_GBEnglish (UK) da_DKDansk