Åbent brev fra Social- og Seniorudvalget til medarbejderne

#

Skrevet af Thorkild Gruelund (UP), Fritz Reuter (V), Maj Allin Thorup (K), Svend Erik Christiansen (S) og Glen Madsen (DF) – Foto: Peter Brandi©

Kæmpe ros til medarbejderne i handicap, pleje- og ældresektoren

Kære medarbejdere i handicap, pleje- og ældresektoren.

Under normale omstændigheder er vi i Social- og Seniorudvalget fulde af beundring over den kæmpe store arbejdsindsats og det engagement, I alle som én og hver især lægger for dagen (og natten). I den alvorlige situation hele verden, Danmark og Hørsholm står i bliver vores beundring af jer større og større for hver dag, der går.

I det daglige er I, som den mest naturlige ting i verden, garanter for, at Hørsholms borgere med et handicap, udsatte samt ældre passes og plejes. I løfter med jeres arbejdsindsats og personlighed hver dag mange menneskers sundhed, velvære og livskvalitet. Det skal I have en stor tak for.

I den ekstraordinære situation vi befinder os i, gør I alle de fantastiske ting, I plejer, men altså under meget vanskeligere forhold end normalt. Mange af jer knokler i disse dage og uger i døgndrift. Imens I byder ind med endnu mere ind med jeres medmenneskelighed og professionalisme.

I gør alt, hvad I kan for at beskytte de borgere, der er allermest udsatte i situation, samtidig med at I udsætter jer selv for langt større risiko end os, der kan arbejde hjemmefra.

I gør alt, hvad I kan for at beskytte de borgere, der er allermest udsatte i situation.

I gør om nogen en forskel!

Tusind – tusind tak for jeres brave indsats!

Med venlig hilsen

Social- og Seniorudvalget

da_DKDansk
en_GBEnglish (UK) da_DKDansk