Kategorier
Debat Politik

Kokkedal stationsområde

Af Thorkild Gruelund medlem af Kommunalbestyrelsen (UP) Hørsholm borgere, uanset hvor de bor, vil have luft omkring sig. Det gælder f.eks. i PIP kvarteret, i Ådalsparken eller på Rungsted Strandvej. Jeg synes, at det er værd at bemærke Kokkedal Stationsbygnings størrelse, når man studerer Hørsholm Kommunes volumenbillede. Størrelse og mængde af nybyggeri. Det volumenforslag, som…

Af Thorkild Gruelund medlem af Kommunalbestyrelsen (UP)

Hørsholm borgere, uanset hvor de bor, vil have luft omkring sig. Det gælder f.eks. i PIP kvarteret, i Ådalsparken eller på Rungsted Strandvej.

Jeg synes, at det er værd at bemærke Kokkedal Stationsbygnings størrelse, når man studerer Hørsholm Kommunes volumenbillede. Størrelse og mængde af nybyggeri.

Det volumenforslag, som er fremlagt, kan jeg ikke acceptere.

Jeg er stor tilhænger af at bygge et friplejehjem ved stationen. Den valgfrihed mangler vi. Vores venteliste er trængt, også på den baggrund haster et friplejehjem. Der er flere gode og enkle argumenter for et plejehjem netop der. Mest af alt nærhed til stationen gør det lidt nemmere at rekruttere medarbejdere.

Skitseforslag fra Hørsholm Kommune

Alt det øvrige byggeri vil jeg ikke beslutte nu. Jeg ser det meget høje og tætte byggeri, som en afvikling af Hørsholm. Jeg vil ikke deltage i at afvikle vores by.

De, som bor i Hørsholm. De, som vi gerne vil have, skal flytte til Hørsholm. De vil bogstaveligt have luft omkring sig. Jeg er overbevist om, at de vil have en fornemmelse af nærhed til vand, land og skov. Det opfatter jeg slet ikke, at man har i et mastodontbyggeri, som vist på skitserne.

Den mængde byggeri – på et relativt lille område, som der er lagt op til i planen, overstiger lagt det, som jeg forestiller mig.

Der er absolut ikke noget galt i en enkelt boligkarre. Vi taler om en hel ny bydel. Med et helt andet byrum end det Hørsholm er kendt for. End det, som efter min opfattelse, vil begejstre borgere og tilflyttere

Det er det, jeg kalder afvikling af Hørsholm. Den type byrum kan opleves mange andre steder. Og fint med det. Det nye Nordhavn, Amager Strandvej, Ishøj med flere steder.

Når vi vil udvikle Hørsholm, skal vi sikre hele tiden at værne om de karaktertræk, som kendetegner vores by.

Jeg tror ikke de mennesker, som har investeret i et rækkehus i Slotsbakken, har forestillet sig sådanne forandringer! Jeg tror heller ikke, at de, som har bolig i Ådalsparken, vil det her. De beboere har jo været privilegeret af at være den eneste større boligkarre i miles omkreds.

Det forslag er afvikling af Hørsholm, forklædt som udvikling! Derfor stemmer jeg – som god konservativ – nej!  

da_DKDansk