Konservative overrasket over at Venstres gruppeledelse roser udliningsforliget

#

Nadja Hageskov – har indsendt et debatindlæg fra den samlede Konservative gruppe i Kommunalbestyrelsen i Hørsholm – Foto: Peter Brandi©

“Venstres gruppeledelse roser udligningsforliget!

Overraskelsen over Venstre Hørsholms selvtilfredshed med udligningsresultatet er stor hos os Konservative i Hørsholm.

En regning på 59 mio. kr. er den største regning en udligningsændring har givet Hørsholm nogensinde. Og så siger Venstres Ann Lindhardt tak i avisen. Hørsholm afleverer allerede inden reformen ca 600 mio. kr. Logikken fra Venstres gruppeledelse er heller ikke til at følge. Gruppeledelsen mener, at de blev truet med at skulle betale yderligere 70 mio. kr., så en slutregning på 59 mio. kr. var billigt sluppet.

Beklager, men det er en ommer. Venstre i Hørsholm burde kæmpe for Hørsholm, og ikke for flere penge til Jylland.

Vi er meget tilfredse med Konservatives indsats omkring udligningsforhandlingerne. Da vi havde en borgerlig regering, ville Venstre også flytte flere penge til Jylland, men Konservative (og LA) fik sat en stopper for den øvelse, og i stedet forsatte den tidligere model med nogle ekstra tilskud.

Hvis bare Venstre fortsat havde turde stå sammen med Konservative i denne forhandling, havde vi haft en mulighed for, at heller ikke denne regering havde fundet et flertal for en ændring.

Det var da det mindste I kunne have gjort.

Så kære Venstre. Jeres iver efter at sende penge til Jylland er endelig lykkedes. Dette skal ikke ses som en Venstre besparelse. Men derimod en ekstra regning på 59 mio. kr. som borgerne i Hørsholm nu skal betale. Tusind tak for det!“

da_DKDansk
en_GBEnglish (UK) da_DKDansk