Sommer i Hørsholm – 1936

#

Af Lisbet Hein – Foto: Vallerød Gadekær – Lokalarkivet i Hørsholm

I midten af 1930’erne besluttede Hørsholm Kommune at udgive en turistbrochure. Kommunen engagerede den kendte fotograf Svend Türck til at komme til Hørsholm i sommeren 1936 og lave optagelser fra forskellige steder, som man syntes skulle fremhæves i brochuren. Så vidt vides, blev brochuren ikke til noget, men Türcks optagelser gik ikke til spilde – de blev brugt af kommunen i mange sammenhænge de følgende år, og findes i dag i Lokalarkivet i Hørsholm.

Her er vi ved Vallerød Gadekær en sommerdag i 1936. Vallerød havde i 1930’erne stadig præg af en traditionel landsby, hvor de gamle gårde lå nær gadekæret. Der var dog allerede i begyndelsen af 1900-tallet opført adskillige villaer i Vallerød, og nogle af gårdene var ejet af familier fra København, der primært brugte dem om sommeren. Svend Türck har med omhu fundet en vinkel, hvorfra sceneriet endnu var landligt.

da_DKDansk