Arkivfoto – Peter Brandi©
Hørsholm kommune vil give unge i Hørsholm de bedste muligheder for at være sammen og nyde sommeren efter de gængse retningslinjer, og derfor er forholdene på Rungsted badestrand opgraderet med tre nye aktivitetszoner.
Hørsholm kommune vil give unge i Hørsholm de bedste muligheder for at være sammen og nyde sommeren efter de gængse retningslinjer, og derfor er forholdene på Rungsted badestrand opgraderet med tre nye aktivitetszoner.
Selvom samfundet så småt er ved at lukke op, er der stadig mange begrænsninger for, hvor og hvordan vi kan samles. Hørsholm Kommune gør klar til sommeren på Rungsted Strand ved at lave nogle aktivitetszoner og -tiltag på stranden.
”Efter en lang periode med nedlukning, er vi mange der trænger til at komme ud og være sammen med vores venner og familie. Med de nye og forbedrede tiltag på Rungsted badestrand, har vi gjort klar til en sommer med flere gæster på stranden”, siger borgmester Morten Slotved (C).
Nye tiltag på badestranden
- Der er opsat et spritnyt beachvolleynet, hvor man kan spille flere sammen. Man skal selv medbringe en bold
- Der er lavet to nye bålsteder, som hele sommeren vil blive forsynet med brænde. Det er tilladt at grille her, men hvis man benytter engangsgrill, skal man tage det med sig eller smide kullene på bålet, når man er færdig med at grille (det er ikke tilladt at begrave kul i sandet eller smide varme kul i skraldespanden)
- Der opsat kurve til skraldebasket, som led i en indsats, der skal opmuntre strandgæster til at smide skrald ud
- Samtidig øges driften på stranden, der skal sikre at området holdes rent og nydeligt til strandgæsterne.