Cykelbørn er glade børn

#

Målet med ’Alle Børn Cykler’ er at inspirere børn til at cykle mere til skole og i fritiden og at inspirere skoler og forældre til at bakke op om børns cykling. Kampagnen gør det sjovt for børn at få cyklet mere i hverdagen.

’Alle Børn Cykler’ er en konkurrence, hvor elever dyster om at cykle flest dage til skole og i fritiden. Årets hovedpræmie er en mountainbike i topkvalitet til alle i vinderklassen. Derudover kan eleverne og deres familier deltage i en familiekonkurrence, hvor man kan vinde en cykelferie på Samsø.

Med kampagnen får lærerne adgang til en vifte af nyt undervisningsmateriale, der gør det nemt at arbejde med gode cykelvaner. Forældrene kan finde inspiration til at bakke op, med en guide til selv at komme i sadlen.

I Hørsholm Kommune deltager klasser fra alle fire folkeskoler.  I alt er 56 klasser med og 1.262 elever allerede tilmeldt.

da_DKDansk