Juleaften på Nordsjællands gamle gårde

#

Museum Nordsjællands julekalender 18. december – En rund træbrik blev anvendt når sigtebrødet, der var tilbehør til klipfisken, skulle smøres. Brikken blev ellers brugt til at skære brød og andet til maden i mindre stykker, hvilket fremgår af de mange knivmærker- Foto: Museum Nordsjælland.

Til julenadveren blev der lagt en hvid ”bygkornsdug” af hør på bordet. Al maden blev bragt ind i stuen, da ingen måtte forlade den, mens man spiste.

Brændevinsglas af denne type blev anvendt for ikke ”at tørste på fisken”. Glasset gik på omgang, så det måtte have en passende størrelse, hvis der var mange ved bordet.

Under måltidet skulle der brænde to lys på bordet. Det til højre var husbondens, og det til venstre var madmoderens. Husets lykke og fred afhang af, hvordan lysene brændte. Slukkedes et af dem, inden det var brændt ned, skulle den, hvis lys det var, først afgå ved døden. Efter måltidet blev lysene løftet op lige over det sted, hvor de stod, mens dugen blev fjernet.

”Vor far” sad på bordendebænken, mens forkarl, andenkarl, husmand og hyrdedreng med flere sad på den lange bænk under vinduerne. Ved den indvendige side af bordet stod konen og pigerne og spiste.

Når alt var rettet an, bad husfaderen bordbønnen, der kunne være: ”I Jesu navn går vi til bords.”

da_DKDansk