Biblioteket er åbent igen – med coronapas

#

Foto: Niels Nygaard©

Hørsholm Bibliotek er endelig åbnet igen. Indtil videre vil der dog stadig være nogle restriktioner på, hvordan du kan bruge biblioteket. Du skal fremvise et gyldigt coronapas samt ID for at komme ind, og biblioteket vil stadig have meget begrænset åbningstid.

Da biblioteket først har modtaget retningslinjer d. 20.4., har det ikke været muligt at åbne før i går mandag den 26. april.
Så nu kan du komme ind på biblioteket og låne og aflevere bøger og andre materialer, læse avisen, benytte pc’er, printe og kopiere i den bemandede åbningstid.

Åbningstiderne er:
Mandag: 11-15
Tirsdag: 11-15 og 17-19
Onsdag: 11-15
Torsdag: 11-15 og 17-19
Fredag: 11-15
Lørdag: 10-14
Søndag: lukket

Du skal fremvise et gyldigt coronapas samt ID for at kunne benytte biblioteket. 
Derudover skal du bære mundbind eller visir og huske at spritte hænder eller bruge handsker og holde god afstand til andre. 
Biblioteket opfordrer til, at du bruger den håndsprit, de har sat frem ved bibliotekets indgang og ved andre berøringspunkter.

Afhentning og aflevering uden coronapas
Har du ikke et coronapas, har du mulighed for at hente dine reserverede materialer i Kulturhus Trommens foyer. Udleveringen af reserveringer sker efter tur, og du skal være opmærksom på, at der kan være ventetid.

Begrænset antal besøgende
Der må kun være et begrænset antal besøgende i biblioteksrummet ad gangen. Du kan risikere at blive stoppet ved indgangen, hvis der er for mange mennesker i huset. Når du tager ophold på biblioteket, skal du overholde afstandskravet på 2 meter.

Find mere information om coronavirus og coronapasset på kommunens hjemmeside.
Biblioteket opdaterer løbende med information på deres egen hjemmeside biblioteket.horsholm.dk. Biblioteket håber, du vil have forståelse for, at denne genåbning foregår i etaper og at ikke alle tilbud er tilgængelige med det samme.

Peter

da_DKDansk